Aniston

Guide: Boost dit CV til jobsøgningen

Guide: Boost dit CV til jobsøgningen

I Danmark tager det relativt langt tid at komme i arbejde, hvis man først er blevet arbejdsløs. For mange tager det mange måneder at finde drømmejobbet på ny.

Sidder man i den situation at stå imellem jobs og er samtidig ved at gå til af rastløshed og frustration over, at perioden med de utallige skrevne ansøgninger føles som en evighed, så bør man overveje, hvordan CV’et kan boostes for at få arbejdsgiverne til at savle over ansøgningen.

Frivilligt arbejde i udlandet lønner sig
For de arbejdsledige, der endnu ikke har stiftet familie, kunne frivilligt arbejde i udlandet være en rigtig god måde at booste CV’et på. Ja, det kunne måske føles som om, der er en dybere mening med ledigheds-situationen, hvis man havde mulighed for at tage nogle måneder ud af kalenderen til at yde frivilligt arbejde i udlandet. Denne chance for at støtte et godt formål i en sådan grad er nemlig ikke en så tilgængelig mulighed, når man først har skrevet en ansættelseskontrakt under.

Der er flere muligheder, hvis man overvejer at kunne skrive frivilligt arbejde på CV’et. Lige så mange forskellige opgaver, som der tilbydes til at hjælpe mindrebemidlede, lige så mange forskellige lokationer kan der også vælges at rejse til. Nogle af de steder, hvor de fleste frivillige rejser til og gør en forskel, er lande som Kenya, Jordan, Sri Lanka og Peru. Udover at man støtter et godt formål ved frivilligt arbejde i udlandet, så ser det også super godt ud på CV’et, at man som person har et stort hjerte og et stort overskud til andre.

Karrierecoaching og rådgivning
Mange arbejdsledige står med følelsen af at have sendt et hav af ansøgninger ud, men aldrig får positivt feedback på det hårde arbejde, som der ligger bag en god ansøgning. Men hvad nu hvis der virkelig godt kunne gøres noget ved ansøgningen og CV’et? For mange kan det betale sig at få noget professionel rådgivning og sparring omkring CV’et, ansøgningen og ens forventninger til det fremtidige job.

Faglige kurser
Som ledig er der mulighed for at få betalt 6 ugers selvvalgt uddannelse eller kurser. Dette er et gratis tilbud fra kommunen, som kunne give den ledige lidt ekstra ballast og ekstra faglig viden til, når drømmejobbet skal søges. Når man har været ledig i 4 måneder, er retten til de 6 ugers selvvalgt uddannelse opnået. Dette initiativ er taget af regeringen, netop for at opkvalificere de ledige til at komme hurtigere i job. Vækker dette interesse, så kan man henvende sig til sin sagsbehandler på kommunen.

Overvej designet på CV’et
Når der skal skrives et CV, bør man ikke kun spekulere i, hvilke jobs og hvilke kompetencer der er opnået. Et CV er ikke kun en afspejling i den bagud-liggende karriere. Det er en afspejling af den person, som er afsenderen. Søger man i stilling som en grafisk designer, er sandsynligheden for at blive valgt fra større med et simpelt hvidt stykke papir, end hvis der er kræset for kreativiteten, hvor man i den grad beviser, at man har sans for design. Overvej, hvad der passer i dit tilfælde og i din arbejdssituation. Der findes masser af templates på nettet til det iøjnefaldende CV – gør, hvad du kan for at skille dig ud i mængden af jobansøgere.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce