Aniston

Grøffeldyret (The Gruffalo)

Sød lille tegnefilm for hele familien om et meget mystisk dyr ...

7 ud af 6 stjerner
Grøffeldyret (The Gruffalo)
"Grøffeldyret" er en fortryllende lille film, der fortæller historien om en mus, der går på jagt efter en nød.

So far so good ...

På sin vej støder musen dog på tre sultne dyr, der alle synes, at musen ser meget lækker ud!

Men musen er mere snu end som så og vil jo allerhelst slippe videre med livet i behold, så den opfinder et opdigtet monster, der kan skræmme alle de sultne dyr væk.

Men hvad sker der, da han selv kommer til at stå overfor sin fantasifulde kreation?

Oscarnomineret fantasidyr
"Grøffeldyret" er en sød lille film, der er fyldt med søde tegninger, og som sagtens kan ses af voksne - også dem uden børn!

Filmen er baseret på den populære børnebilledbog "Grøflen", der er skrevet af Julia Donaldson og illustreret af Axel Schefflet.

Filmen blev i år nomineret til en Oscar for Bedste animerede kortfilm, og det er velfortjent.

For "Grøffeldyret" er en god og velfortalt historie, der kan ses igen og igen.

"Grøffeldyret (The Gruffalo)" er udkommet på dvd den 5. april 2011.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce