Girafsprog
Løs konflikter med girafsprog
Hvad forstås ved girafsprog?
Kort fortalt handler girafsprog om, at du kan løse konflikter ved at udtrykke dig på en hensigtsmæssig måde, så din kommunikation er præget af, at du fortæller om dine behov og ønsker, i stedet for at du går til angreb på modparten.
Hvor stammer sproget fra?
Girafsprog er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall B. Rosenberg, og han brugte giraffen som symbol for sin teori, da den har det største hjerte af alle dyr, og da girafsproget er et sprog, "der kommer fra hjertet", blev det til girafsprog.
Hvorfor siges det, at det kommer fra hjertet?
Girafsprog er en måde, hvorpå man udtrykker ønsker og behov på en positiv måde. Konflikter opstår ofte af de forventninger, vi har til folk der omgiver os.
Det kan være venner, familie og arbejdskolleger, og disse forventninger kan ofte føre til misforståelser. Det er derfor vigtigt, at man er afklaret omkring de forventninger, man har til folk. På den måde kan man stilfærdigt udtrykke sine følelser omkring situationen - i stedet for at gå personligt til angreb på den anden part. Det er også karakteristisk ved girafsprog, at man fokuserer på at finde løsningen på problemet i stedet for at "grave" i konflikten hele tiden. På den måde bliver kommunikationen uundgåeligt mere kærlig og konstruktiv.
Hvordan kan forventningerne vise sig?
Der er altid forventninger forbundet til forskellige handlinger. Hvis vi tager et eksempel som "at tage opvasken", kan vi have forskellig opfattelse af, hvad der menes. Er opvask kun det der står på køkkenbordet? Eller skal jeg både vaske op og stille på plads? Det er et meget enkelt eksempel, men det kan give en række konflikter, hvis det ikke er helt afklaret på forhånd, hvad der forventes af én.
Når forventninger giver konflikter
Konflikter opstår som regel, fordi den ene begynder et angreb. I eksemplet med opvasken kunne det for eksempel være, at den ene part siger: "Hvorfor tager du aldrig opvasken, din idiot!", og så forsvarer modparten sig med at sige: "Hvad fanden mener du med det, jeg tog den da i går". Det er her påstand-mod-påstand. Begge kan egentlig have ret. De har bare hver deres opfattelse af situationen. Men de har et forkert mål, da de søger konflikten, og derfor når de ingen steder hen.
Kort fortalt handler girafsprog om, at du kan løse konflikter ved at udtrykke dig på en hensigtsmæssig måde, så din kommunikation er præget af, at du fortæller om dine behov og ønsker, i stedet for at du går til angreb på modparten.
Hvor stammer sproget fra?
Girafsprog er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall B. Rosenberg, og han brugte giraffen som symbol for sin teori, da den har det største hjerte af alle dyr, og da girafsproget er et sprog, "der kommer fra hjertet", blev det til girafsprog.
Hvorfor siges det, at det kommer fra hjertet?
Girafsprog er en måde, hvorpå man udtrykker ønsker og behov på en positiv måde. Konflikter opstår ofte af de forventninger, vi har til folk der omgiver os.
Det kan være venner, familie og arbejdskolleger, og disse forventninger kan ofte føre til misforståelser. Det er derfor vigtigt, at man er afklaret omkring de forventninger, man har til folk. På den måde kan man stilfærdigt udtrykke sine følelser omkring situationen - i stedet for at gå personligt til angreb på den anden part. Det er også karakteristisk ved girafsprog, at man fokuserer på at finde løsningen på problemet i stedet for at "grave" i konflikten hele tiden. På den måde bliver kommunikationen uundgåeligt mere kærlig og konstruktiv.
Hvordan kan forventningerne vise sig?
Der er altid forventninger forbundet til forskellige handlinger. Hvis vi tager et eksempel som "at tage opvasken", kan vi have forskellig opfattelse af, hvad der menes. Er opvask kun det der står på køkkenbordet? Eller skal jeg både vaske op og stille på plads? Det er et meget enkelt eksempel, men det kan give en række konflikter, hvis det ikke er helt afklaret på forhånd, hvad der forventes af én.
Når forventninger giver konflikter
Konflikter opstår som regel, fordi den ene begynder et angreb. I eksemplet med opvasken kunne det for eksempel være, at den ene part siger: "Hvorfor tager du aldrig opvasken, din idiot!", og så forsvarer modparten sig med at sige: "Hvad fanden mener du med det, jeg tog den da i går". Det er her påstand-mod-påstand. Begge kan egentlig have ret. De har bare hver deres opfattelse af situationen. Men de har et forkert mål, da de søger konflikten, og derfor når de ingen steder hen.
De gyldne råd til konfliktløsningen
For at undgå konflikter må man undgå at dømme hinanden ved at bruge nedladende vendinger eller generalisere ved at sige: "Du gør aldrig...", eller: "du gør altid..." I stedet skal man fortælle om sine behov, og hvad det betyder for én at få dem opfyldt. For eksempel kunne man i situationen med opvasken sige: "Jeg er så træt i dag, har du ikke lyst til at tage opvasken, så ville jeg blive helt fantastisk glad". På den måde bidrager man til en positiv stemning i stedet for en negativ. Det er også vigtigt, at man bliver god til at iagttage modpartens ønsker, følelser og behov, og at man spørger ind til det. Desuden skal man undgå at angribe den anden, at forsvare sig mod det den anden siger, og at trække sig ud af samtalen eller at lukke den.
Vil du have ret, eller vil du være lykkelig?
Det er ikke altid nemt at være en god "giraf". Det kan være svært altid at finde en løsning på problemerne, da der oftest er en vinder og en taber. De sværeste konflikter er selvfølgelig dem, der har stået på i længere tid, og det kræver meget arbejde fra begge parter at løse konflikterne. Så det kræver ikke alene tid men også mod og masser af øvelse at løse konflikter gennem Giraf-teorien. Til gengæld opnår man en langt bedre kommunikation med sin kæreste, veninder, familie og arbejdskolleger. Som Marshall B. Rosenberg sagde: "Vil du have ret, eller vil du være lykkelig?" Og det må jo siges at være noget af en motivationsfaktor i forsøget på at blive "en god giraf"!
For at undgå konflikter må man undgå at dømme hinanden ved at bruge nedladende vendinger eller generalisere ved at sige: "Du gør aldrig...", eller: "du gør altid..." I stedet skal man fortælle om sine behov, og hvad det betyder for én at få dem opfyldt. For eksempel kunne man i situationen med opvasken sige: "Jeg er så træt i dag, har du ikke lyst til at tage opvasken, så ville jeg blive helt fantastisk glad". På den måde bidrager man til en positiv stemning i stedet for en negativ. Det er også vigtigt, at man bliver god til at iagttage modpartens ønsker, følelser og behov, og at man spørger ind til det. Desuden skal man undgå at angribe den anden, at forsvare sig mod det den anden siger, og at trække sig ud af samtalen eller at lukke den.
Vil du have ret, eller vil du være lykkelig?
Det er ikke altid nemt at være en god "giraf". Det kan være svært altid at finde en løsning på problemerne, da der oftest er en vinder og en taber. De sværeste konflikter er selvfølgelig dem, der har stået på i længere tid, og det kræver meget arbejde fra begge parter at løse konflikterne. Så det kræver ikke alene tid men også mod og masser af øvelse at løse konflikter gennem Giraf-teorien. Til gengæld opnår man en langt bedre kommunikation med sin kæreste, veninder, familie og arbejdskolleger. Som Marshall B. Rosenberg sagde: "Vil du have ret, eller vil du være lykkelig?" Og det må jo siges at være noget af en motivationsfaktor i forsøget på at blive "en god giraf"!
