Aniston

Ghazala

Æresdrabet vi aldrig glemmer.

Romeo og Julie, verdens vel nok største kærlighedshistorie, hvor to mennesker er villige til at betale den ultimative pris for at være sammen, og uden at se tilbage vælger døden fremfor et liv uden den anden,
udspillede sig for øjnene af hele Danmarks befolkning i 2005.
ANNONCE
Ghazala
Men hvor Romeo og Julie er fiktive personer i Sheakesperes drama, og skuespillere som rejser sig op igen og lever videre efter filmen eller teaterstykket slutter, så var det i bogstaveligste forstand dødelig alvor da Ghazela og Emal gav deres liv for deres kærlighed til hinanden. Eller rettelig burde man sige brutalt blev stjålet fra dem, af en århundred gammel tradition om familieære.

En ære som får en far, til at beordre sin egen søn, til at dræbe sin søster.

Men hvordan kan nogen dog tro, at man kan viske tavlen ren, ved at tage andres liv? Alt hvad jeg ser er en tavle som før måske havde nogle børnerim og ridser, men som nu oveni drypper af uskyldiges blod.
Drab for ærens skyld hører ikke hjemme i det 21 århundredes moderne samfund, rent faktisk burde det ikke høre hjemme i nogen som helst tidsalder overhovedet.

Der findes vel ikke nogen dansker, som ikke kender den tragiske historie om Ghazala og Emal fra medierne. Men en ting er hvad man har læst på avisernes forsider, og en anden at kende hele historien og den frygtelige sandhed, der lå bag drabet på en ung forelsket og nygift pige er en helt anden. Og den historie har journalisten Arne Schmidt Møller nu fortalt i sin bog Ghazala skridt for skridt.

Ghazala blev født i Danmark af pakistanske indvandrere, men som tusindvis af  piger med samme baggrund, voksede hun op i Pakistan og kom kun til Danmark på to årlige ferier, for at bibeholde sit dobbelte statsborgerskab. Det var på en sådan rejse tilbage til Danmark i 2002, at hun mødte afganeren Emal. De to unge mennesker brugte de mange timers flyvning med at tale sammen, og bibeholdt bagefter hemmeligt kontakten med hinanden. Hvor vi andre uden problemer, nyforelsket kan sende en sms eller foretage et telefonopkald, måtte Ghazala gøre det hemmeligt. Traditionen foreskrev at hun ville blive giftet væk, når og med hvem hendes forældre fandt passende. Igennem århundreder havde man holdt sig til folk fra sin egen kaste og landsby, og Ghazala skulle ikke være nogen undtagelse.
ANNONCE
Ghazala
Emal selv havde fået asyl i Danmark tilbage i 1999, og boede og arbejdede i København. Da Ghazala atter engang kom tilbage på ferie i sommeren 2004, træffer det unge par beslutningen om at mødes. Det bliver hurtigt til både flere hemmelige møder og telefonsamtaler, og det går snart op for dem begge to at de ikke kun er forelskede, men også vil giftes og sammen danne en familie. Ghazala rejser tilbage til Pakistan i oktober 2004, og ender med at fortælle hendes mor om hendes forelskelse. Men hun fik ikke den opbakning hun havde håbet på, svaret var en syngende lussing hvorefter hun af hele familien blev behandlet som en udstødt.

September 2005 er det atter tid til, at Ghazala og hendes søster må returnere til Danmark, og hun ved nu at familien aldrig vil acceptere, at hun selv har valgt den mand hun vil elske og giftes med. Meget snart træffer hun sammen med Emal den skæbnesvagnre beslutning om at flygte.
Ghazala og Emal nåede at gifte sig, og leve få uger på flugt, alt imens familien besluttede og planlagde hvordan de skulle likvideres, så at æren kunne genoprettes. 23 september 2005 blev den dag hvor skæbnen indhentede dem, og de brutalt blev mejet ned foran Slagelse banegård. Perween, Ghazalas tante ( bill. til venstre) overtalte hende til at mødes i Slagelse, så Ghazala kunne sige farvel til sin lille fætter som hun elskede over alt på jorden. Men istedet for hendes lille fætter, var det hendes bror Akhtar Abbas( bill. nedenunder), der ventede på hende med en pistol i hånden, klar til at dræbe hende på befaling af deres far. Ghazala bror skød stod bøjet over hende, mens han affyrede en kugle i hendes hoved, Emal blev livsfarligt såret men overlevede.
ANNONCE
Ghazala
Idag lever Emal under skjult identitet, da man stadig frygter for hans liv. Ghazalas familie er tilsammen blevet idømt 120 års fængsel.

Det kunne have været en fantastisk kriminalroman, men med bevidstheden om at Ghazala var en virkelig person af kød og blod, som havde drømme og et liv at leve, giver hele historien en bitter eftersmag. Og man undres over hvordan det kan være muligt at noget sådant kan ske, lige ved siden af en. Og man forstår også med et, hvor heldig man selv er.
Min første kæreste var bestemt ikke svigermors drøm, men tænk om det kunne have kostet mig mit liv at elske ham, havde jeg så selv været lige så stærk, og havde jeg selv turdet tage et valg som kunne koste os begge livet.

Ghazala, er en ung kvinder der selvom jeg aldrig har mødt hende, altid vil være i min erindring, og hvis navn jeg aldrig vil glemme. For mig vil hun altid stå for ægte mod, og ægte kærlighed.

Arne Schmidt Møller har med sine bøger om æresdrab i Danmark, ikke kun skrevet nogle meget modige bøger, ikke kun skrevet nogle utroligt spændende bøger, men også skrevet et stykke vigtig Danmarks historie. Som mangeårig kriminalreporter på B.T., har han om nogen set tragediens ansigt. Denne indsigt er uden nogen som helst tvivl, med til at gøre bogen Ghazela til en på en gang både meget trist, men også meget nærværende bog. En bog som jeg helt sikkert vil anbefale alle at læse.

Bogen Ghazala er udgivet af forlaget Siesta og koster 198,-

 Billeder: udlånt af Arne Schmidt Møller.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce