Gensynsglæde - eller skuffelse
At gense en gammel flamme
Jeg startede i gymnasiet i 1997. Ikke særlig gammel, ikke særlig moden, og havde faktisk ikke haft min første kæreste endnu. Min nye klasseveninde holdt årets første fest allerede i september, og dér mødte jeg Mr. X. - Hendes fætter.
Han var sød, charmerende og havde bare et sødt glimt i øjet. Og inden længe: bum bum bum, så stod vi på en lille bro over en mose, i måneskin, og kyssede romantisk, mens vi holdt om hinanden.
Man burde ikke tale i sådan en situation, bare kysse derudaf, men det gjorde vi nu engang alligevel - altså talte. Og til min store, kedelige overraskelse, fandt jeg ud af, at han er meget ældre end jeg. Virkelig... Meget ældre end jeg. Noget min mor aldrig ville acceptere. Derfor fik jeg ham til at følge mig tilbage til festen for at glemme aftenens lille ups'er.
Efterfølgende så vi hinanden én gang efter festen, for ligesom at cleare af med hinanden, at det aldrig kunne blive til noget alvorligt, for han var for gammel til mig og
jeg var for ung og bla, bla, bla. - Siden har jeg ikke set Mr. X.
På søndag skal jeg se ham igen. Vi skal ud og spise, hygge og snakke om hver vores liv - og sikkert også om dengang vi kyssede.
Jeg ved ikke, om jeg skal være nervøs og tøvende eller bare være mig selv: rolig i sindet og et selvsikkert smil på læben. At møde Mr. X igen er ikke helt uden små bitte sommerfugle. Jeg glæder mig meget, og er alligevel lidt "Nårh ja, det skal da nok blive hyggeligt"-agtig.
Jeg har aldrig prøvet dette før, det er jo ikke normalt at komme til at gense en person, som man ikke har set i næsten ti år. Er det noget du har erfaring med?
Hvordan mon det bliver? Glædeligt? - Eller en skuffelse? - Hjælp!
Han var sød, charmerende og havde bare et sødt glimt i øjet. Og inden længe: bum bum bum, så stod vi på en lille bro over en mose, i måneskin, og kyssede romantisk, mens vi holdt om hinanden.
Man burde ikke tale i sådan en situation, bare kysse derudaf, men det gjorde vi nu engang alligevel - altså talte. Og til min store, kedelige overraskelse, fandt jeg ud af, at han er meget ældre end jeg. Virkelig... Meget ældre end jeg. Noget min mor aldrig ville acceptere. Derfor fik jeg ham til at følge mig tilbage til festen for at glemme aftenens lille ups'er.
Efterfølgende så vi hinanden én gang efter festen, for ligesom at cleare af med hinanden, at det aldrig kunne blive til noget alvorligt, for han var for gammel til mig og
jeg var for ung og bla, bla, bla. - Siden har jeg ikke set Mr. X.
På søndag skal jeg se ham igen. Vi skal ud og spise, hygge og snakke om hver vores liv - og sikkert også om dengang vi kyssede.
Jeg ved ikke, om jeg skal være nervøs og tøvende eller bare være mig selv: rolig i sindet og et selvsikkert smil på læben. At møde Mr. X igen er ikke helt uden små bitte sommerfugle. Jeg glæder mig meget, og er alligevel lidt "Nårh ja, det skal da nok blive hyggeligt"-agtig.
Jeg har aldrig prøvet dette før, det er jo ikke normalt at komme til at gense en person, som man ikke har set i næsten ti år. Er det noget du har erfaring med?
Hvordan mon det bliver? Glædeligt? - Eller en skuffelse? - Hjælp!
