Aniston

Fyrværkeri-skader

Hvis uheldet er ude

Ej, det sker ikke for mig. Jeg er jo så fornuftig! Faktum er, at det kan ske for alle, lige meget hvor fornuftig man er; men selvfølgelig kan man begrænse eventuelle ulykker med helt basal, sund fornuft. Læs her hvordan.
Fyrværkeri-skader
De mest basale råd kender vi jo egentlig godt alle sammen, og det drejer sig om at bruge beskyt-telsesbriller, også selvom man kun kigger på.

Derudover, opbevar aldrig fyrværkeri og krudt i lommerne, da det kan selvantænde; hold dig i god afstand fra fyrværkeriet, når det antændes. Og er du tændingsmester, så sørg for at komme hurtigt væk.

Det er direkte dumt at gå tilbage til en fuser eller antænde raketter, der ligger vandret. Det er heller ikke optimalt at bruge flasker eller andre alter-native affyringsramper, da de kan vælte og sende raketten i en helt forkert retning.

Man bør altid bruge et specielt raketstativ til for-målet. Husk også aldrig at holde tændt fyrværkeri i hånden.

Ulovligt og hjemmelavet fyrværkeri er livsfarligt, så lad være med at bruge det. Det er derfor, det er ulovligt. Husk også at købe fyrværkeriet i sidste øjeblik, opbevar det i poser og husk på, at det er ulovligt at opbevare mere end 5 kilo i private hjem.

Statistik

Statistikken viser, at det er børn og unge mennesker mellem 10 og 19 år, der er mest udsatte, og igen folk mellem 25 og 35 år. Det betyder selvfølgelig, at dem, der bruger fyrværkeriet er mest ud-satte. Man skal være særlig opmærksom, når man har med raketter, kanonslag og heksehyl at gøre, men det der opnår højest procentdel er den gruppe, der er under "uoplyst", hvor der unægteligt må være en del ulovligt fyrværkeri imellem.

Man ser ifølge statistikken flest forbrændinger, mange åbne sår og små kvæstelser. Herunder sker de fleste skader for hænder, fingre og i hovedregionen, hvor øjnene er mest udsatte.

Skulle uheldet være ude

Hvis nu det alligevel skulle ske, er det meget rart at vide, hvad man skal gøre. Her er lidt gode råd til, hvordan du griber førstehjælpen an.

Fingre og Hænder

Tilkald hjælp, sørg for at berolige den tilskadekomne, læg vedkommende ned, stands blødningen, hold den skadede legemsdel højt. Beskyt også vedkommende mod kulden, og er det en afreven finger, læg den i en pose, som lægges i en anden pose indeholdende isvand.
ANNONCE
Fyrværkeri-skader
Forbrændinger

Skyl med koldt vand så lang tid, at det er nødven-digt, det kan være i timevis, efter et stykke tid kan man temperere vandet, så det er til at holde ud. Sørg for at holde resten af kroppen varm.

Hvis forbrændingerne er større end en håndflade, hvis der er åbne sår, det er sket i kropsåbninger eller omkring led, eller hvis det er en dyb for-brænding, tag da på skadestuen.

Øjne

Hvis der er forbrændinger, så skyld ansigtet, men er der hul i øjet, må man ikke skylle med vand, da det kan give flere skader. Vær meget forsigtig og tilkald hjælp med det samme.

Med ønsket om en rigtig "Fed Fest" og et "Knald Godt" nytår!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce