Frisørkrise i juli
Hurra for gode gamle bekendte med massagestole, tjekket frisørsalon og hul i kalenderen.
Jeg endte med at stå foran min sædvanlige frisør og kigge på et skilt, hvorpå der stod: Ferielukket i hele juli! Damn!
Mit held var, at en gammel bekendt faktisk har åbnet en frisørsalon på Enghavevej på Vesterbro, og at hun straks inviterede mig inden for.
Juliet Hairdressing drives af Juliet, som er en af den slags kvinder, der bare oser af god energi og virkelyst. Hun er top god til sit fag, og hun er yderst behagelig at sidde i stolen hos i en times tid. Der bliver kræset og hygget - og så har hun en massagestol, som lige giver ryggen en tur, mens hun selv giver hovedbunden en omgang hovedsbundsmassage.
Salonen er virkelig indbydende, og på hylderne står bl.a. lækre produkter fra Kevin Murphy. Juliet er nemlig selv mor til to, så hun sætter pris på, at produkterne ikke indeholder alskens ubehageligheder.
Alt endte lykkeligt! Jeg fik det dejligste sommergarn - og så endda i juli! Og Juliet har fået sig en ny stamkunde!
Fristet? Læs mere om Juliet Hairdressing her.