Fortællinger om natten
Peter Høegs moderne klassiker er genudgivet som must read, hvilket den også må siges at være.
"Fortællinger om natten" er ikke den anerkendte forfatter Peter Høegs første værk. Men det er den anden og den bog, han udgav, lige inden han brillerede med "Frøken Smillas fornemmelse for sne" i 1992.
"Fortællinger om natten" er ikke en samlet roman. Den består i stedet af ni mindre fortællinger, der ikke har andet til fælles end dato og motivet om kærlighed og kærlighedens betingelser.
Åndsvidenskaberne i spil
Datoen for alle fortællingerne er den 19. marts 1929.
Den enkelte fortælling foregår således netop denne dato og kredser omkring en af de klassiske åndsvidenskaber: Matematik, dans, jura, fysik, billedkunst, medicin, dramatik, musik og astronomi.
Men derudover synes de små historier ikke at have noget til fælles, hvis man ser bort fra, at de alle er præget af Peter Høegs fortælleteknik og hans evne til at fortælle alvorlige historier med et glimt at ironi.
Højtragende ironi
Det er vist sådan, at man enten hader eller elsker Peter Høeg. Jeg har ikke læst nok af hans værker til endnu at bedømme, om jeg hører til i den ene eller anden kategori.
Men "Fortællinger om natten" kan et og andet. Sproget er levende, dybt ironisk og inspirerende, og det samme er spillet mellem de personer, der skildres i novellerne.
Der er en form for ironisk distance i forhold til beskrivelsen af personerne i Peter Høegs bog, og det er interessant.
Det er satire, samtidig med at det er dybeste alvor for de personer, der skildres, og det er læseværdigt. Men det er samtidig lidt for højtragende til, at "Fortællinger om natten" bare bliver til hyggelæsning.
Og om jeg er kommet til at elske eller hade Peter Høeg mere eller mindre ved at læse "Fortællinger om natten" ved jeg ikke rigtigt! Jeg ved bare, at han er svær at blive klog på, og det er en af de ting, der gør hans bøger både underholdende og fascinerende at læse.
"Fortællinger om natten" er skrevet af Peter Høeg og genudgivet af Rosinante i deres Must Read-serie.
Foto: Poul Rasmussen