Fortæl mig hvem jeg er
Storslået roman af spanske Julia Navarros
Et puslespil
Fortælleren i romanen"Fortæl mig hvem jeg er", den unge journalist Guillermo, har svært ved at finde sig tilrette i sit fag og ligeså svært ved at beholde et job.
Da hans tante tilbyder ham betaling for at efterforske hans oldemors liv, siger han derfor straks ja.
Oldemoderen forsvandt pludselig ud af familien og forlod samtidig sin mand og nyfødte barn.
Guillermo går derefter i gang med at efterforske sin oldemor, Amelia Garayoas liv, for at samle brikkerne i det puslespil, der er Amelias liv.
Det bringer ham ud på en rejse til Barcelona, London, Buenos Aires, Rom, Berlin, Moskva, Paris, Athen, Tel Aviv, Washington og Cairo og gennem flere verdenshistoriske begivenheder.
Hun så det hele
Det viser sig, som efterforskningen skrider frem, at Amelia liv har været alt andet en almindelig.
Fra borgerkrigen i hjemlandet Spanien, til kommunismens Rusland, til det sønderbombede Berlin.
Guillermo bliver ikke bare klogere på sin oldemors liv. Han finder også ud af, at hun var øjenvidne til Europas blodige historie og de historiske begivenheder, der kendetegnede det 20. århundrede.
Ikke bare én historie
Det er Amelia Garayoas liv, der gengives i "Forætl mig hvem jeg er".
Historierne og minderne fortælles af mennesker, der alle har været i berøring med denne kvinde, der gennem fortællingen udvikler sig til en bemærkelsesværdig kvinde, en kvinde man beundrer og foragter på én og samme tid.
Bogen er et stykke verdenshistorie, fortalt af almindelige menneske, der alle var vidne til de grusomheder, der kendetegnede Europa og resten af verden i det 20. århundrede.
Sjældent har jeg læst en roman så hurtigt, samtidig med jeg ville ønske den bare fortsatte. "Fortæl mig hvem jeg er" er et must read.
"Fortæl mig hvem jer er" // Forlaget Cicero, 960 sider, 349,95 kr.
Om forfatteren:
Julia Navarro er født i Madrid i 1953 og er journalist og forfatter.Hun har tidligere skrevet tre romaner, og hendes bøger er oversat til 25 sprog og har solgt over 3 millioner eksemplarer på verdensplan.
Alene i hjemlandet Spanien har hun med "Fortæl mig hvem jeg er" solgt over 200.000 eksemplarer.