Aniston

Forklaringen, på det uforklarlige

Præ-senil - sådan angriber sygdommen

Jeg kan umuligt være den eneste. Jeg er ved at blive gammel. Jeg mister langsomt taget på hukommelsen, og især korttidshukommelsen. Det starter stille og roligt, men ender sikkert i det mareridt, jeg selv oplevede med min farfar. Gys og gru, det starter sådan her:
Forklaringen, på det uforklarlige
Bestemmer mig for at vaske bilen, begynder at gå mod døren og får øje på posten, som ligger på bordet. Alt i orden: jeg skal vaske bil.
 
Men først kan jeg da lige se efter hvem der har skrevet til mig.
 
Lægger nøglerne på skrivebordet, smider reklamer og lignende ud og lægger mærke til at skraldespanden er fuld.
 
O.K., jeg lægger regninger og fakturaer fra mig på skrivebordet for at tømme skraldespanden.
 
Men nu hvor jeg har åbnet skuffen i skrivebordet for at lægge regningerne fra mig, kan jeg jo benytte anledningen til at skrive et par checks til at betale regningerne med. 
 
Hvor er mit checkhæfte?
 
Ups! Kun en check tilbage. Det andet hæfte er i den anden skuffe.
 
Aha! På skrivebordet står den juice som jeg var i gang med at drikke.
 
Jeg skal lede efter checkene.
 
Men først bør jeg fjerne juicen fra skrivebordet.
 
Endnu bedre, jeg sætter den i køleskabet så den bliver kold igen.
 
Jeg går mod køkkenet og ser at planterne trænger til vand.
 
Sætter glasset fra mig på køkkenbordet og...
 
Hej! Der er mine briller!
 
Jeg har ledt efter dem hele dagen!
 
Det er bedst at jeg lægger dem et smart sted først...
 
Fylder en kande med vand og går i retning af mine tørstige planter.
 
Aaaggghhh! Nogen har lagt fjernbetjeningen i køkkenet!
 
Jeg var ved at blive gal da jeg ledte efter den for at se TV.
 
Det er bedst jeg lægger den ind i stuen hvor den hører hjemme...
 
"Kaster" lidt vand på planterne.
 
(og lidt på gulvet, som jeg lige vasker nu jeg er i gang)
 
Smider fjernbetjeningen i lænestolen og går mod døren, mens jeg prøver at komme i tanker om hvad det var jeg ville til at begynde med...
ANNONCE
Forklaringen, på det uforklarlige
Ved dagens slutning er bilen stadig lige beskidt, regningerne er stadig ikke betalt, juicen står på køkkenbordet, planterne har fået alt for lidt vand til at de kan overleve, checkhæftet har stadig kun en check tilbage og jeg kan ikke finde bilnøglerne... 
 
Da jeg opdagede at jeg ikke havde fået gjort noget i løbet af dagen, blev jeg virkelig forbavset.
 
Jeg ved at jeg havde en meget travl dag!
 
At blive præ-senil er noget meget alvorligt.
 
Det er nok bedst at jeg læser lidt om tilstanden på Internettet. 
 
Men først skal jeg bare lige checke, om jeg har fået nogle mails eller pm's herinde.
 
Er du også præ-senil?
 
Vær sød at linke til denne artikel, til alle du kender.
 
Jeg kan nemlig ikke selv huske, hvor jeg har postet den!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce