Fordomme
Siger de mere om os selv end om dem, vi har dem mod?
"Du er altid så fordomsfuld, Camilla", sagde min søster til mig sidste lørdag. Vi havde lige set programmet "Vild med dans" på Tv2 og jeg havde kommenteret Klaus Bondams måde at være let-på-tå i en homoseksuel sammenhæng. "Nej, hvad snakker du om?", sagde jeg. "Bare fordi man er bøsse, betyder det da ikke, man er god til at danse", svarede min søster. Og derefter kom jeg til at fundere over, om mange af mine udtalelser i dagligdagen ikke skyldes fordomsfuldhed.
Definition af ordet fordom
En fordom er, at (be)dømme andre på forhånd. Gennem en fordom bliver enkeltin
Fordomme kan antage mange former. De kan manifestere sig som negative holdninger til for eksempel etniske minoriteter, politifolk, akademikere og politikere.
Normalt ville jeg betegne mig selv som en meget åben person, som accepterer alle mennesker. Jeg har en muslimsk veninde, har været sammen med en tyrkisk fyr og har da eksempelvis også haft veninder som nogle mennesker ville betegne som "nørdede". Men når jeg møder nye mennesker, har jeg en tendens til at dømme dem på deres ydre/religion/interesser og så videre.
Møder jeg en fyr, der er skraldemand, er min første tanke: "Nå, han stemmer nok Dansk Folkeparti og har en IQ på 80". Møder jeg en person, der går på gymnasiet, tænker jeg: "Okay, han/hun stemmer nok SF og ryger hash hver dag."
Til mit forsvar, tager jeg mig altid tid til at lære personen bedre at kende, og får derved givet dem en chance for at modbevise mine fordomme. Og gudskelov for det. Ville det ikke være kedeligt at være ensporet og ikke få nye input i ens hverdag?
Definition af ordet fordom
En fordom er, at (be)dømme andre på forhånd. Gennem en fordom bliver enkeltin
Fordomme kan antage mange former. De kan manifestere sig som negative holdninger til for eksempel etniske minoriteter, politifolk, akademikere og politikere.
Normalt ville jeg betegne mig selv som en meget åben person, som accepterer alle mennesker. Jeg har en muslimsk veninde, har været sammen med en tyrkisk fyr og har da eksempelvis også haft veninder som nogle mennesker ville betegne som "nørdede". Men når jeg møder nye mennesker, har jeg en tendens til at dømme dem på deres ydre/religion/interesser og så videre.
Møder jeg en fyr, der er skraldemand, er min første tanke: "Nå, han stemmer nok Dansk Folkeparti og har en IQ på 80". Møder jeg en person, der går på gymnasiet, tænker jeg: "Okay, han/hun stemmer nok SF og ryger hash hver dag."
Til mit forsvar, tager jeg mig altid tid til at lære personen bedre at kende, og får derved givet dem en chance for at modbevise mine fordomme. Og gudskelov for det. Ville det ikke være kedeligt at være ensporet og ikke få nye input i ens hverdag?
Jeg har for eksempel lært, at muslimer er lige så forskellige i deres tro, som vi danskere er.
Jeg har lært, at blondiner også kan være kloge.
Jeg har lært, at københavnere ikke altid er "københavner-smarte".
Jeg har lært, at franskmænd ikke altid er arrogante.
Jeg har lært at pædagoger ikke altid stemmer på venstrefløjen.
Og sådan kunne listen forsætte.
Her prøver jeg ikke på at spille en helgen og moralprædike overfor folk, hvad de skal tro og ikke tro. Men måske bare opfordre jer til at tænke over, om vi ikke går rundt og har forestillinger om de mennesker vi møder og dem der allerede er i vores omgangskreds.
Har vi mennesker ikke en tendens til at bedømme folk på deres ydre og derefter putte dem "i kasser", hvor vi har en forestilling om, hvordan personen er, hvad de stemmer, hvad for noget musik de hører og hvilken uddannelse og intelligens de har? Er du nogensinde blevet udsat for fordomme?
Jeg har lært, at blondiner også kan være kloge.
Jeg har lært, at københavnere ikke altid er "københavner-smarte".
Jeg har lært, at franskmænd ikke altid er arrogante.
Jeg har lært at pædagoger ikke altid stemmer på venstrefløjen.
Og sådan kunne listen forsætte.
Her prøver jeg ikke på at spille en helgen og moralprædike overfor folk, hvad de skal tro og ikke tro. Men måske bare opfordre jer til at tænke over, om vi ikke går rundt og har forestillinger om de mennesker vi møder og dem der allerede er i vores omgangskreds.
Har vi mennesker ikke en tendens til at bedømme folk på deres ydre og derefter putte dem "i kasser", hvor vi har en forestilling om, hvordan personen er, hvad de stemmer, hvad for noget musik de hører og hvilken uddannelse og intelligens de har? Er du nogensinde blevet udsat for fordomme?
