Aniston

Forbliv ung

Eller få i hvert fald et længere liv

Har du fem eller mere helt nære venner, som du ofte møder eller snakker i telefon med? Hvis ikke, må du hellere se at få det. Du risikerer at dø før tiden. Hvis du har, kan du helt roligt læne dig tilbage og nyde denne artikel.
Forbliv ung
1500 australiere i en alder over 70 år har deltag-et i en undersøgelse, hvor de blev udspurgt om kontakten til venner og familie.

Det viste sig, at det kan betale sig at have mange, nære venner. Dem, der havde fem eller mere havde 22 % større chance for et længere liv end resten.

Familien

Man har førhen troet, at et godt forhold til familien var vigtigere, men forskerne mener, at familien i højere grad kan være en kilde til stress. Og måske har de ret. Familien er vel en institution, som man ikke kan løbe fra.

Det er mennesker, man ikke selv har valgt at være relateret til, og på et eller andet punkt er man tvunget til at kunne lide dem og forsvare dem. Man er også forpligtiget til at stille op til familiens traditioner, til alle festerne og til andre ting, man måske ikke lige føler trang til.

Og hvem har ikke skeletter i skabet og problemer i familien, som ties ihjel, eller som man på en eller anden måde dækker over, fordi det gælder om, at alt skal se godt ud, udadtil? Er det ikke for nogle et tabu, ikke at have et sundt kernefamilieliv?

Dog viste undersøgelsen ikke, at familiens tilstedeværelse eller mangel på samme virkede negativt på livslængden. Det havde nærmere ingen virkning.

Vennerne

Ofte har man ikke samme følelser overfor familien, som man har for sine venner, som man vælger selv. Desuden, hvis man "vokser fra hinanden", kan man lettere afslutte forholdet. For det meste er man sammen med sine venner, fordi man holder af dem, og fordi man føler sig inspireret af deres selskab.

Selvfølgelig kan det være meget svært at skulle, om man så må sige, "slå op" med sin veninde, som man måske har fulgt i mange år.
ANNONCE
Forbliv ung
Men, for langt de flestes vedkommende, kan man hovedsagligt sige, at de har et gavnligt vennefor-hold, som begge parter føler glæde, motivation og inspiration ved. Ellers ville man næppe spilde sin kostbare tid på samværet med den anden.

Herudover peger lederen af undersøgelsen, Lynne Giles, fra Flinder University i Australien, på, at vennerne i højere grad kan tilskynde en til at leve et sundere liv, end familien kan.

Og måske er det rigtigt, at man har en tendens til at lytte mere til sine venners gode råd end til familiens gode råd.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce