Forårsguf fra Ticket to Heaven
Fristelser og pølsehorn.

Heldigvis for mig kunne Lillemanden ikke finde stedet på egen hånd, så jeg tog med ham. Og mens han spiste pølsehorn og prøvede et par ting, forelskede jeg mig i mange af de fine nye sager.
Forårs- og sommersæsonen hos Ticket to Heaven er i øvrigt noget, jeg har gået og ventet på, siden jeg for et halvt års tid siden fik en lille forsmag på kollektionen og blev meget forelsket i bl.a. den jakke, som hedder Nash, og den vest, der har modelnavnet Napier (der er billeder af begge nedenfor).
Men men men ... Kollektionen var fyldt med mange flere fristelser, end jeg havde forventet, og hvis pengepungen tillader det, så skal der lige shoppes et par forårsnyheder til den lille pølsehorns-guffende mand i mit liv.
Jeg har samlet nogle af mine favoritter nedenfor, hvis du også vil fristes.
Desværre er alle billederne ikke blevet helt så skarpe, som jeg kunne have håbet, men du kan evt. luske ind på Ticket to Heavens hjemmeside og savle videre.









