Forår i luften
Nu kan den nye sæson bare komme an!
Det er endnu ikke helt varmt nok til at smide vinterovertøjet, men Lillemanden er da kommet i vinterjakke frem for flyverdragt og ankelstøvler frem for forede vinterstøvler. Og jeg er begyndt at smide halstørklædet. Det er store sager!
Vi glæder os SÅ meget til, at vejret bliver bare en lille smule lunere, fordi så skal de skønne nye forårsindkøb luftes maksimalt!
Lillemanden har haft vokseværk siden sidst, han var i overgangsovertøjet, så derfor er der kommet lidt nyheder ind på knagerækken, som bare skriger efter at blive brugt - NU!
Fordi vi har været så glade for vores vinterovertøj fra Racoon Outdoor, er forårsovertøjet også blevet erhvervet netop her.
Jeg kunne ganske enkelt slet ikke stå for den karrygule fleece, som de netop har lanceret til drenge, og for Lillemanden var der stor gensynsglæde med den lille vaskebjørn på ærmet.
Fordi fleecen ikke er foret, er det også blevet til en lækker vindjakke fra Racoon Outdoors forårs- og sommerkollektion. Den vil være perfekt i børnehaven, tror jeg, fordi jeg har en forventning om, at sand og skidt kan børstes af den ret nemt. Og den er desuden rigtig fin i designet med de klare grønne detaljer på den grålige baggrund.
På fødderne skal Lillemanden snart skifte ankelstøvler ud med de nye New Balance, som vi købte i Australien, da vi var der i vinter. Jeg troede egentlig, at det var sidste års kollektion, fordi de ofte er en kollektion bagefter os Down Under, men modellen er netop kommet i handlen herhjemme og kan bl.a. købes på Growingfeet.dk.
Når man sådan er på forårsindkøb til poden, ville man næsten ønske, at man også selv var vokset ud af alt tøjet i skabet (i højden - ikke bredden!), så man kunne gå ud og købe en masse nyt. Men jeg må nok nøjes med forårsgarderoben fra sidste år - og måske spæde til med en enkelt lille lækkeri eller to.
Se evt. flere billeder af lækkerierne i galleriet.