Ført bag lyset
Tro ikke alt, hvad du om andre hører
Medierne er en del af vores hverdag; de fylder meget i vores liv, og det er igennem dem, vi får vores primære informationer om, hvad der rører sig i den verden og det samfund, vi lever i. Medierne fungerer som informatører om nyheder, men de fungerer også som meningsdannere på godt og ondt.
Mediernes magt
Om vi vil det eller ej, så har medierne i dagens Danmark mere at sige, end vi umiddelbart tror og ikke mindst vil indrømme. Der er flere forskellige former for medier: de trykte, der var de første; de auditive, der kom med radioen; de visuelle, der kom med fjernsynet og det seneste medie, det elektroniske.
Alle medierne har haft deres indflydelse på os på forskellige måder. De er alle kommet med et gennembrud af den ene eller anden art. Først bogtrykkene, så radioen, så TV'et og sidst men ikke mindst Internettet. Ligesom de har haft forskellig indflydelse, har der også været forskel på tilgængeligheden til dem.
Man skulle lære at læse for at få noget ud af avisen, og en radio var en nødvendighed, hvis man ville have informationer den vej. Nu kan man 24 timer i døgnet gå på Internettet og hente dén eller de nyheder, der lige interesserer én. Man behøver ikke sidde og vente hele nyhedstimen for at se et bestemt afsnit.
På Internettet kan man både finde "trykte" såvel som auditive informatører. Der er ingen grænser for, hvad man kan.
Alle ved, at der er noget, der hedder "magtens tredeling", men der er en fjerde magt - medierne. Det er gennem medierne, politikere og andre betydningsfulde mennesker får deres budskab ud til folk. Ingen gider bruge tid på time lange debatter politikere imellem, så det er langt lettere og mere bekvemt at sidde hjemme og bare lade informationerne strømme ind.
Mange medier virker som meningsdannere forstået på den måde, at hvis en mand bliver fremstillet som en dårlig person i op til flere medier, så bliver det nærmest den generelle holdning, at denne mand er en "skurk". Det er også her, problemerne opstår.
Selvom vi egentlig godt ved, at meget af det man læser i sladderbladene, og det man læser på Internettet, er det pure opspind, så er det stadig lokkende nyheder i en sådan grad, at langt de fleste glemmer deres sunde fornuft og lader sig styre af mediets mening eller hopper i med begge ben, når der for fjerde gang på seks uger står, at Kronprinseparret venter barn.
Mediernes magt
Om vi vil det eller ej, så har medierne i dagens Danmark mere at sige, end vi umiddelbart tror og ikke mindst vil indrømme. Der er flere forskellige former for medier: de trykte, der var de første; de auditive, der kom med radioen; de visuelle, der kom med fjernsynet og det seneste medie, det elektroniske.
Alle medierne har haft deres indflydelse på os på forskellige måder. De er alle kommet med et gennembrud af den ene eller anden art. Først bogtrykkene, så radioen, så TV'et og sidst men ikke mindst Internettet. Ligesom de har haft forskellig indflydelse, har der også været forskel på tilgængeligheden til dem.
Man skulle lære at læse for at få noget ud af avisen, og en radio var en nødvendighed, hvis man ville have informationer den vej. Nu kan man 24 timer i døgnet gå på Internettet og hente dén eller de nyheder, der lige interesserer én. Man behøver ikke sidde og vente hele nyhedstimen for at se et bestemt afsnit.
På Internettet kan man både finde "trykte" såvel som auditive informatører. Der er ingen grænser for, hvad man kan.
Alle ved, at der er noget, der hedder "magtens tredeling", men der er en fjerde magt - medierne. Det er gennem medierne, politikere og andre betydningsfulde mennesker får deres budskab ud til folk. Ingen gider bruge tid på time lange debatter politikere imellem, så det er langt lettere og mere bekvemt at sidde hjemme og bare lade informationerne strømme ind.
Mange medier virker som meningsdannere forstået på den måde, at hvis en mand bliver fremstillet som en dårlig person i op til flere medier, så bliver det nærmest den generelle holdning, at denne mand er en "skurk". Det er også her, problemerne opstår.
Selvom vi egentlig godt ved, at meget af det man læser i sladderbladene, og det man læser på Internettet, er det pure opspind, så er det stadig lokkende nyheder i en sådan grad, at langt de fleste glemmer deres sunde fornuft og lader sig styre af mediets mening eller hopper i med begge ben, når der for fjerde gang på seks uger står, at Kronprinseparret venter barn.
Virkemidler
Mange danske medier proklamerer, at de er åh så saglige, men er de det, når det kommer til stykket? Desværre er svaret på dette spørgsmål: Nej! Der er et utal af virkemidler, der skal overbevise om, at en mening er den rigtige i forhold til nogle andre. Det er ingen problemer, at manipulere med de informationer, der kommer ud til os.
Det værste er, at næsten alle hopper på det. De færreste tænker over, hvorfor noget af samtalen eller kommentaren blev klippet ud, eller hvorfor der kun bliver brugt få ord af en hel samtale til at besvare et kompliceret spørgsmål. Ej heller sættes der spørgsmålstegn ved det, når man i nyhederne ser halvdelen af et interview blive klippet fra, så meningen med udtalelserne bliver helt forkert.
Af virkemidler ser man som oftest før omtalte fraklip og sammenklip af forskellige udtalelser og kommentarer, hvad enten de har noget med sagen at gøre eller ej. Derudover kommer der optagelsesvinkler, kameraføring og lyssætning. Der skal ikke meget til at få en person til at virke utroværdig ved blot at ændre på nogle få komponenter i en optagelse.
Det med virkemidlerne ses også andre steder end i nyhederne. Vi har alle set programmer, hvor konceptet bag, er at afsløre eller afdække en masse fup og svindel. Umiddelbart lyder det som programmer, der kan hjælpe seerne eller forbrugerne gennem junglen af mennesker, der lever af at snyde andre til at købe nogle bestemt produkter eller for den sags skyld behandlinger.
I sådanne programmer benyttes der også skjult kamera, der får det hele til at virke mere spændende; og ikke mindst giver dette seeren følelsen af at være med, hvor det sker. Seeren bliver taget med ind i lokalet, når den "onde" behandler fortæller den syge person, der i virkeligheden slet ikke er syg, at denne lider af en livstruende sygdom, og at sygdommen kun kan behandles ved at købe nogle af behandlerens produkter, der ofte koster urimeligt mange penge. Seeren får følelsen af, at han eller hun har været med til at afsløre den "onde" behandler og derfor nu ved bedre end lige at tro på det første, det bedste.
Mange danske medier proklamerer, at de er åh så saglige, men er de det, når det kommer til stykket? Desværre er svaret på dette spørgsmål: Nej! Der er et utal af virkemidler, der skal overbevise om, at en mening er den rigtige i forhold til nogle andre. Det er ingen problemer, at manipulere med de informationer, der kommer ud til os.
Det værste er, at næsten alle hopper på det. De færreste tænker over, hvorfor noget af samtalen eller kommentaren blev klippet ud, eller hvorfor der kun bliver brugt få ord af en hel samtale til at besvare et kompliceret spørgsmål. Ej heller sættes der spørgsmålstegn ved det, når man i nyhederne ser halvdelen af et interview blive klippet fra, så meningen med udtalelserne bliver helt forkert.
Af virkemidler ser man som oftest før omtalte fraklip og sammenklip af forskellige udtalelser og kommentarer, hvad enten de har noget med sagen at gøre eller ej. Derudover kommer der optagelsesvinkler, kameraføring og lyssætning. Der skal ikke meget til at få en person til at virke utroværdig ved blot at ændre på nogle få komponenter i en optagelse.
Det med virkemidlerne ses også andre steder end i nyhederne. Vi har alle set programmer, hvor konceptet bag, er at afsløre eller afdække en masse fup og svindel. Umiddelbart lyder det som programmer, der kan hjælpe seerne eller forbrugerne gennem junglen af mennesker, der lever af at snyde andre til at købe nogle bestemt produkter eller for den sags skyld behandlinger.
I sådanne programmer benyttes der også skjult kamera, der får det hele til at virke mere spændende; og ikke mindst giver dette seeren følelsen af at være med, hvor det sker. Seeren bliver taget med ind i lokalet, når den "onde" behandler fortæller den syge person, der i virkeligheden slet ikke er syg, at denne lider af en livstruende sygdom, og at sygdommen kun kan behandles ved at købe nogle af behandlerens produkter, der ofte koster urimeligt mange penge. Seeren får følelsen af, at han eller hun har været med til at afsløre den "onde" behandler og derfor nu ved bedre end lige at tro på det første, det bedste.
Dagen efter går de ud og køber "Se og Hør"!
Det er dét, jeg mener med, at vi skal sætte spørgsmålstegn ved dét, vi ser og læser. Det er ikke nok med, at vi under den ene udsendelse føler os som de rene Sherlock Holmes', når vi dagen efter glemmer, at vi sad der og blev forarget og egentlig ret uforstående overfor, hvordan nogle folk kan være så dumme at tro på det, den "onde" behandler sidder og kværulerer.
Der skal handling til, og der skal stilles spørgsmålstegn ved informationerne. "Problemer skal sættes under debat", som Georg Brandes sagde.
Er du én af dem, der tror på "alt, hvad du om andre hører" og tror på mediernes iscenesatte virkelighed?
Eller er du én af dem, der har den naturlige skepticisme intakt og lige tænker dig om en ekstra gang, før du er overbevist om noget?
Næste gang du ser "Nyhederne" eller et andet program, hvor ting eller handlinger ses efter i sømmene, så læg mærke til de virkemidler og kneb, medierne bruger for at overbevise netop dig om, at deres holdning eller mening er den rigtige.
Ikke alt er som det umiddelbart ser ud!
Det er dét, jeg mener med, at vi skal sætte spørgsmålstegn ved dét, vi ser og læser. Det er ikke nok med, at vi under den ene udsendelse føler os som de rene Sherlock Holmes', når vi dagen efter glemmer, at vi sad der og blev forarget og egentlig ret uforstående overfor, hvordan nogle folk kan være så dumme at tro på det, den "onde" behandler sidder og kværulerer.
Der skal handling til, og der skal stilles spørgsmålstegn ved informationerne. "Problemer skal sættes under debat", som Georg Brandes sagde.
Er du én af dem, der tror på "alt, hvad du om andre hører" og tror på mediernes iscenesatte virkelighed?
Eller er du én af dem, der har den naturlige skepticisme intakt og lige tænker dig om en ekstra gang, før du er overbevist om noget?
Næste gang du ser "Nyhederne" eller et andet program, hvor ting eller handlinger ses efter i sømmene, så læg mærke til de virkemidler og kneb, medierne bruger for at overbevise netop dig om, at deres holdning eller mening er den rigtige.
Ikke alt er som det umiddelbart ser ud!
