Følgesygdomme
Sygdomme burde være den største faktor, når man taler overvægt, her er et par stykker.
Type 2 diabetes;
Type 2 diabetes kaldes også for gammelmands-sukkersyge eller alders-diabetes. Alle legemets celler har brug for insulin, blandt andet for at kunne optage sukker (glukose) fra blodbanen.
Hvis cellerne ikke er følsomme nok overfor insulin, og der samtidigt ikke dannes nok insulin, stiger blodets indhold af glukose, og der kommer glukose i urinen, når blodsukkeret er tilstrækkeligt højt.
Ved Type 2 diabetes er det ikke altid nødvendigt at tilføre insulin ved indsprøjtninger, ofte kan behandlingen styres ved hjælp af motion, kost og til tider tabletter. Type 2 diabetes rammer oftest overvægtige voksne.
Blodpropper;
Blodprop er det danske fællesord for tilstopning af et blodkar. Ved dannelsen af en blodprop har blodets evne til at størkne under særlige forhold stor betydning. Der er stor forskel på de blodpropper, der opstår i pulsårererne og blodårerne.
Oftest begynder det med lokal åreforkalkning, som skaber et "sår" på arteriens inderside. blodplader og fibrin vil sætte sig på "såret", for at lukke det - det samme som sker på alle sår. Herved kan arteriens lysning forsnævres eller helt tillukkes og man har en blodprop. Denne mekanisme er typisk i hjerte og hjerne. Arterielle blodpropper kan også forårsages af embolier, som er blodpropper, der føres med blodet rundt i kroppen. Embolier i arterierne kommer ofte fra hjertet eller fra åreforkalkninger, hvor små stykker river sig løs.
Galdesten;
Galdesten dannes hovedsageligt i galdeblæren og varierer i størrelse, hvoraf nogen kan blive op til få centimeter store, men man mærker som regel ikke symptomerne. Hvis en galdesten derimod kiler sig fast i udløbsgangen fra galdeblæren, opstår der mavesmerter. Disse smerter kaldes galdestensanfald. Galdesten består hyppigst af en kombination af kolesterol, kalk og galdefarvestoffer.
I risikozonen findes blandt andet: overvægtige, personer, der taber sig meget over kort tid, personer, med højt fedtindhold i blodet og kvinder der får østrogentilskud og p-piller.
Hvis cellerne ikke er følsomme nok overfor insulin, og der samtidigt ikke dannes nok insulin, stiger blodets indhold af glukose, og der kommer glukose i urinen, når blodsukkeret er tilstrækkeligt højt.
Ved Type 2 diabetes er det ikke altid nødvendigt at tilføre insulin ved indsprøjtninger, ofte kan behandlingen styres ved hjælp af motion, kost og til tider tabletter. Type 2 diabetes rammer oftest overvægtige voksne.
Blodpropper;
Blodprop er det danske fællesord for tilstopning af et blodkar. Ved dannelsen af en blodprop har blodets evne til at størkne under særlige forhold stor betydning. Der er stor forskel på de blodpropper, der opstår i pulsårererne og blodårerne.
Oftest begynder det med lokal åreforkalkning, som skaber et "sår" på arteriens inderside. blodplader og fibrin vil sætte sig på "såret", for at lukke det - det samme som sker på alle sår. Herved kan arteriens lysning forsnævres eller helt tillukkes og man har en blodprop. Denne mekanisme er typisk i hjerte og hjerne. Arterielle blodpropper kan også forårsages af embolier, som er blodpropper, der føres med blodet rundt i kroppen. Embolier i arterierne kommer ofte fra hjertet eller fra åreforkalkninger, hvor små stykker river sig løs.
Galdesten;
Galdesten dannes hovedsageligt i galdeblæren og varierer i størrelse, hvoraf nogen kan blive op til få centimeter store, men man mærker som regel ikke symptomerne. Hvis en galdesten derimod kiler sig fast i udløbsgangen fra galdeblæren, opstår der mavesmerter. Disse smerter kaldes galdestensanfald. Galdesten består hyppigst af en kombination af kolesterol, kalk og galdefarvestoffer.
I risikozonen findes blandt andet: overvægtige, personer, der taber sig meget over kort tid, personer, med højt fedtindhold i blodet og kvinder der får østrogentilskud og p-piller.
Hjerte-kar sygdomme;
Hjerte-kar-sygdomme er sygdomme i hjertets og resten af kroppens pulsårer (arterier). Sygdommene skyldes hovedsageligt åreforsnævring. Åreforsnævring opstår på grund af aflejring af især fedtstoffer i blodårenes vægge. Denne fedtaflejring er ofte dækket af en kalkholdig kappe. Området kaldes et plaque. Afhængigt af hvor i kroppen åreforsnævringen er mest udbredt, kan den give forskellige symptomer.
Symptomerne fra hjertet er hovedsageligt hjertekrampe, eller ved alvorlige tilfælde blodprop i hjertet. Ved åreforkalkning i hjernen kan man få forbigående eller vedvarende lammelser og taleforstyrrelser.
Åreforkalkning i benene kan give det såkaldte vindueskigger-syndrom (claudicatio intermittens), som kan ende med koldbrand.
Forhøjet blodtryk;
Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet udøver, når blodet pumpes rundt, og hvor stor en modstand, der er i blodkarrene. Man har forhøjet blodtryk (hypertension), når blodet bliver presset igennem pulsårerne med et højere tryk end normalt.
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel er det normale blodtryk ofte 120 over 80. Det kan også skrives 120/80. Det første tal er det systoliske blodtryk. Det er det tryk, der opstår i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det andet tal er det diastoliske blodtryk. Det er det tryk, der er i pulsårerne, mens hjertet afslappes mellem to slag og fyldes med blod.
Hjerte-kar-sygdomme er sygdomme i hjertets og resten af kroppens pulsårer (arterier). Sygdommene skyldes hovedsageligt åreforsnævring. Åreforsnævring opstår på grund af aflejring af især fedtstoffer i blodårenes vægge. Denne fedtaflejring er ofte dækket af en kalkholdig kappe. Området kaldes et plaque. Afhængigt af hvor i kroppen åreforsnævringen er mest udbredt, kan den give forskellige symptomer.
Symptomerne fra hjertet er hovedsageligt hjertekrampe, eller ved alvorlige tilfælde blodprop i hjertet. Ved åreforkalkning i hjernen kan man få forbigående eller vedvarende lammelser og taleforstyrrelser.
Åreforkalkning i benene kan give det såkaldte vindueskigger-syndrom (claudicatio intermittens), som kan ende med koldbrand.
Forhøjet blodtryk;
Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet udøver, når blodet pumpes rundt, og hvor stor en modstand, der er i blodkarrene. Man har forhøjet blodtryk (hypertension), når blodet bliver presset igennem pulsårerne med et højere tryk end normalt.
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel er det normale blodtryk ofte 120 over 80. Det kan også skrives 120/80. Det første tal er det systoliske blodtryk. Det er det tryk, der opstår i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det andet tal er det diastoliske blodtryk. Det er det tryk, der er i pulsårerne, mens hjertet afslappes mellem to slag og fyldes med blod.
