Aniston

Flightplan

En forvrænget virkelighed?

7 ud af 6 stjerner
En kvinde, der mistede sin mand, tog et fly fra Berlin til New York, havde datteren med, faldt i søvn og vågnede op. Hvor er hendes datter? Døde hun sammen med sin far få dage forinden, og er det hele en forvrænget virkelighed i en moders sorgfulde sind?
Flightplan
Jodie Foster gør et fremragende stykke arbejde som Kyle, den fortvivlede mor, der gennemgår det største mareridt i sit liv. Hun mistede sin mand få dage forinden, og nu er hun på vej tilbage til USA, hvor hun og datteren skal skabe sig et nyt liv.

Problemet er bare, at datteren forsvinder sporløst på flyet: et to-etagers stort fly, som Kyle har været med til at designe. Hun kender hver en afkrog, hver en lem, og med henvisning til de procedurer, der gælder for flyselskabets personale, sender hun besætningen ud på en eftersøgning, der ikke giver resultat.

Tværtimod erfarer Kyle, at hendes datter døde sammen med sin far, og at det hele er hendes egen forvrængede virkelighed.

Men spørgsmålet er, om dette nu også er sandt?

Man gennemlever moderens smerte, føler med hende og fastholdes i filmens klaustrofobisk intense spænd-ing. Og man må imponeres over den måde, hvorpå Jodie Foster giver Kyle karakter. Man er fuldt ud overbevist om, at Kyle tror, hun er blevet skør.

Hun accepterer den virkelighed, som fremlægges for hende, og smerten over både at have mistet sin mand og sit barn, tydeliggøres med største dygtighed.

Foster i korte træk

Jodie Foster har været at finde på lærredet i mange år. Faktisk startede hun sin karriere som to-årig med reklamefilm, og i 1968 fik hun sin debut som skuespiller i tv-serien, "Mayberry R.F.D.".

I 1976 fik hun sit store gennembrud, da hun blev nomineret til en "Academy Award" som "bedste støt-tende skuespillerinde" for filmen: Taxi Driver.

Siden har hun været med i utallige store som små film hvoraf for eksempel "The Silence of the Lambs" (Ondskabens Øjne) fra 1991 kan nævnes.

Kritikpunkter

Det er dog en meget typisk film, som ikke er svær at forudsige. Den merviden, man kommer i besiddelse af lidt for lang tid før, det virkelig går op for Kyle, hvad der egentlig foregår, ødelægger lidt af spændingen, og desværre bliver filmen aldrig rigtig uhyggelig.

Men den er helt klart et kig værd!

"Flightplan" har premiere fredag den 14. oktober 2005 i alle landets biografer.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce