Aniston

Fjendskab, Venskab, Ægteskab

Ni noveller af Alice Munro

Fjendskab, Venskab, Ægteskab
Ni liv 
Novellesamlingen af den prisbelønnede canadiske forfatter Alice Munro består af ni portrætter af almindelige mennesker, alle hvis liv tager en uventet drejning.
 
Jeg begynde på den første novelle med en vis portion skepsis. Jeg har ikke læst mange noveller siden gymnasiet, og dengang læste jeg dem kun, fordi jeg var tvunget til det.

Min skepsis er sandelig gjort til skamme. Alice Munros personskildringer sidder stadig i mig længe efter, bogen er læst til ende.

"Fjendskab, Venskab, Ægteskab" 
I den første novelle, der bærer samme titel som novellesamlingen ”Fjendskab, Venskab, Ægteskab”, møder vi husbestyrerinden Johanna, der udsættes for en grov spøg, der resulterer i, at hun iført ny kjole og med sine få ejendele rejser for at gifte sig med en mand, hun aldrig har mødt.
 
"Bjørnen gik over bjergets top"
I ”Bjørnen gik over bjergets top”,  flytter Grants demente hustru på plejehjem, hvorefter hun forelsker sig i en af de andre beboere. Grant har selv en stribe affærer bag sig, men bliver sygelig jaloux over sin hustrus pludselige forelskelse, men lige lidt hjælper det.

De ni noveller er meget forskellige, både i længde og i indhold.

Fælles for dem alle er Monros intense personskildring og beskrivelser af relationerne mellem mennesker.

Kvinderne er i fokus i alle noveller, og der sættes spørgsmålstegn ved idealer, drømme og forventninger.
 
Fjendskab, Venskab handler om kærlighed, overlevelse, venskab og kvinders kamp for at leve et liv de selv ønsker.
 
I 2009 fik Alice Munro Man Bookers internationale pris for sit novelleforfatterskab, og Fjendskab, Venskab, Ægteskab er da også en novellesamling i særklasse.
 

Fjendskab, Venskab, Ægteskab er udgivet af Gyldendal, 374 sider. Vejledende udsalgspris er 349 kroner.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce