Finding Neverland
En film der spiller på følelserne
Handling
Filmen foregår i år 1904, og følger den skotske manuskriptforfatter James. M. Barrie (Johnny Depp).
Han har netop ladet et teaterstykke opføre, men stykket falder til jorden og får hårde hug af kritikerne og Englands øvrige borgerskab.
Udover den manglende inspiration er forholdet mellem Barrie og hans kone køligt, hun har næsten opgivet ham og hans drømme.
En dag i parken møder Barrie enken Sylvia (Kate Winslet) og hendes fire sønner. Fra dem får han inspiration til sit næste teaterstykke, og der udvikles et varmt venskab mellem ham og de fem.
Barrie agerer legeonkel for børnene, og får et særligt forhold til den mest indelukkede af drengene, Peter, der stadig sørger over farens død.
Han genvinder sin tro på fantasi og magi igennem leg med drengene, og går i gang med at skrive sit næste teaterstykke: "Peter Pan".
Men det er ikke kun fred og fordragelighed i deres nyfundne verden. Sygdom, rygter om utroskab og pædofili går igennem det pæne borgerskab, og skuespillerne på teateret er ikke særligt lykkelige for teaterstykket. Derudover forsøger Sylvias mor at holde Barrie fra familien, da hun ikke anser det for passende at en gift mand besøger en enke.
Ind i filmen
"Finding Neverland" er en smuk eventyrfilm iblandet drama. Den er fyldt med melankoli, latter og eventyr. Man opfatter klart, at dét at finde sit indre barn er hovedtema i filmen, og det giver den et præg af skønhed og ren uskyld.
Johnny Depp er skøn som altid, men man fornemmer at han sagtens kunne have leveret en bedre præstation - hvis replikkerne havde været til det. Dog falder man for hans drengede, elskelige rolle og den skotske accent han leverer.
Hans rolle som et fordomsfrit menneske i den snobbede overklasse, der ikke på heroisk vis søger at ændre på mennesker, blot give dem midlerne til at genfinde fantasien og den barnlige glæde - går rent ind.
Desværre ser man mest kun det elskelige ved personerne, man når aldrig helt i bund med for eksempel Kate Winslets rolle som drengenes mor. Den strenge mormor der pludselig bliver overkærlig trænger heller ikke helt ind, det er en tand for overstrømmende, og kunne sagtens være undladt.
Filmen foregår i år 1904, og følger den skotske manuskriptforfatter James. M. Barrie (Johnny Depp).
Han har netop ladet et teaterstykke opføre, men stykket falder til jorden og får hårde hug af kritikerne og Englands øvrige borgerskab.
Udover den manglende inspiration er forholdet mellem Barrie og hans kone køligt, hun har næsten opgivet ham og hans drømme.
En dag i parken møder Barrie enken Sylvia (Kate Winslet) og hendes fire sønner. Fra dem får han inspiration til sit næste teaterstykke, og der udvikles et varmt venskab mellem ham og de fem.
Barrie agerer legeonkel for børnene, og får et særligt forhold til den mest indelukkede af drengene, Peter, der stadig sørger over farens død.
Han genvinder sin tro på fantasi og magi igennem leg med drengene, og går i gang med at skrive sit næste teaterstykke: "Peter Pan".
Men det er ikke kun fred og fordragelighed i deres nyfundne verden. Sygdom, rygter om utroskab og pædofili går igennem det pæne borgerskab, og skuespillerne på teateret er ikke særligt lykkelige for teaterstykket. Derudover forsøger Sylvias mor at holde Barrie fra familien, da hun ikke anser det for passende at en gift mand besøger en enke.
Ind i filmen
"Finding Neverland" er en smuk eventyrfilm iblandet drama. Den er fyldt med melankoli, latter og eventyr. Man opfatter klart, at dét at finde sit indre barn er hovedtema i filmen, og det giver den et præg af skønhed og ren uskyld.
Johnny Depp er skøn som altid, men man fornemmer at han sagtens kunne have leveret en bedre præstation - hvis replikkerne havde været til det. Dog falder man for hans drengede, elskelige rolle og den skotske accent han leverer.
Hans rolle som et fordomsfrit menneske i den snobbede overklasse, der ikke på heroisk vis søger at ændre på mennesker, blot give dem midlerne til at genfinde fantasien og den barnlige glæde - går rent ind.
Desværre ser man mest kun det elskelige ved personerne, man når aldrig helt i bund med for eksempel Kate Winslets rolle som drengenes mor. Den strenge mormor der pludselig bliver overkærlig trænger heller ikke helt ind, det er en tand for overstrømmende, og kunne sagtens være undladt.
Filmen er en smule langtrukken i enkelte scener, men alligevel får man aldrig lyst til at slukke tv'et; og man bliver da heller ikke skuffet.
Personerne i filmen er menneskelige, og altid søger de at se det gode i det dårlige. Man erfarer, at selvom verden er hård, er der intet så forløsende som magien i fantasien. (Der må være en grund til at de to ord rimer).
Det giver en fin kontrast mellem fantasiens verden, hvor alt er muligt og virkeligheden, hvor død og kynisme lurer.
Børnene er vidunderlige og energiske. De leverer utroligt gode præstationer som børn, der er tvunget voksne igennem hårde tab og ufølsomme prøvelser.
Berlingske Tidende skrev: "... med en fin og æterisk stemning spinder den et så magisk net af renhjertet og charmerende forførelse, at hjertet vil svulme af fryd og fantasien få lyst til at flyve til egnene omkring Ønskeøen."
En temmelig ophøjet og endda en smule latterligt poetisk anmeldelse kunne man mene, men det er den skære sandhed. Filmen er virkelig et eventyr i sig selv, hvis man kan se ud over de politisk korrekte elementer.
Er man til actionfilm a la "Terminator" eller "Rambo", så skal man ikke se "Finding Neverland". Det er en film til fordybelse, især hvis man er i tudehumør, så kan man bare glemme hverdagen i den tid filmen tager, så har man fået en oplevelse - mindre eller mere.
Den er livsbekræftende og optimistisk, men får alligevel fremført de alvorlige spektrer af livet med følelser og skønhed.
Finding Neverland havde premiere i 2005
Personerne i filmen er menneskelige, og altid søger de at se det gode i det dårlige. Man erfarer, at selvom verden er hård, er der intet så forløsende som magien i fantasien. (Der må være en grund til at de to ord rimer).
Det giver en fin kontrast mellem fantasiens verden, hvor alt er muligt og virkeligheden, hvor død og kynisme lurer.
Børnene er vidunderlige og energiske. De leverer utroligt gode præstationer som børn, der er tvunget voksne igennem hårde tab og ufølsomme prøvelser.
Berlingske Tidende skrev: "... med en fin og æterisk stemning spinder den et så magisk net af renhjertet og charmerende forførelse, at hjertet vil svulme af fryd og fantasien få lyst til at flyve til egnene omkring Ønskeøen."
En temmelig ophøjet og endda en smule latterligt poetisk anmeldelse kunne man mene, men det er den skære sandhed. Filmen er virkelig et eventyr i sig selv, hvis man kan se ud over de politisk korrekte elementer.
Er man til actionfilm a la "Terminator" eller "Rambo", så skal man ikke se "Finding Neverland". Det er en film til fordybelse, især hvis man er i tudehumør, så kan man bare glemme hverdagen i den tid filmen tager, så har man fået en oplevelse - mindre eller mere.
Den er livsbekræftende og optimistisk, men får alligevel fremført de alvorlige spektrer af livet med følelser og skønhed.
Finding Neverland havde premiere i 2005
