Fifty Shades - I mørket
Anden del af historien om Anastasia og Christian - men ikke meget mindre saftig.
Vi har for nyligt forladt Anastasia Steel, hvor hun netop har forladt sin mystiske sexgud og rigmand Christian Grey, fordi hun ikke kunne forene sig med hans "tendenser", og fordi hun er skræmt af denne smukke og forpinte mand.
Men Anastasia er ikke lykkelig, og selvom hun skifter spor rent karrieremæssigt, så kan hun ikke tænke på andet eller andre end Christian. Så da hun får chancen for at løbe tilbage i hans arme, gør hun det!
Dom og sub bliver til kærester
Ana og Fifty Shades genopliver dermed deres forhold. Og selvom det stadig oser af sex, så har noget forandret sig - specielt med Christian.
Han er nemlig slet ikke sit gamle bossy og dominante jeg, og han lytter til Ana og lader hende komme tættere på.
Dermed får Anastasia også et indblik i Christians barske fortid, og hun får sat ansigt på Mr. Robinson og en anden, og endnu farligere, kvinde, fra Christians angstprovokerende fortid.
Mere missionærstilling og vaniljesex
"Fifty Shades - I mørket" er E L James' anden bog i Fifty Shades "mummy-porn-serie".
Og selvom titlen leder tankerne hen på en mørkere historie, så er det faktisk en langt lykkeligere fortælling end den foregående. Ana og Christian kommer nemlig tættere på hinanden og lader, ikke mindst, hinanden komme tættere på. Forholdet er blevet meget varmere, og der går meget mere missionærstilling og vaniljesex i den.
Men vi får et indblik i Christians gruopvækkende fortid. Og den er mørk! Meget mørk! Herudover formår Christian at tage Ana med ind i mørket (det kinky af slagsen) et par gange undervejs. Men generelt er historien meget mindre sexet end den foregående.
Der går ganske enkelt en smule ligusterhæk i den, fordi Ana og Christian går fra hardcore sex til forelskelse. Men dermed ikke sagt, at det bliver kedeligt!
Hvad der dog bliver kedeligt - eller måske bare virkeligt irriterende, er Anastasias konstante dialog med sin indre gudinde.
Denne såkaldte gudinde stak også snuden frem flere gange i den forgange bog, men i "I mørket" sker det måske bare for tit. Eller også er hun bare udvandet i denne nye fase af Ana og Christians forhold.
Uanset små irritationsmomenter over Anastasias indre gudinde og hendes manglende evne til at tage stilling til noget som helst, så fungerer "I mørket" rigtig fint!
Det er endnu en god fortælling i denne meget hypede serie, som læserne elsker, og anmelderne hader. Den har nemlig en række ok konflikter, afslører dæmonerne og indeholder, ikke mindst, stadig en række saftige sexfortællinger.
"Fifty Shades - I mørket" er skrevet af E L James og udgivet af forlaget Pretty Ink.