Fifty/Fifty
Historien om venskabet mellem danske Mikkel og øksemorderen Tim.
Egentlig er jeg hvad man kalder en sej bitch. En som man aldrig rigtig ser græde ligemeget hvad, og som formår at holde masken i enhver situation. Jo mere bizart var det derfor, at man de forløbne dage, kunne se mig sidde med bogen Fifty/Fifty i hånden, mens tårerne banede sig vej ned ad mine kinder. Grunden er ligeså enkel som situationen er bizar, nemlig Mikkel Sonnes måde at gøre øksemoderren Tim, til et levende menneske man forstår og føler med.
I Danmark har vi ikke dødstraf, og livstid er ikke hele livet men "kun" 14-15 år, før man kan blive løsladt på prøve. Undtagelsen er politimorderen Arne Sørensen, som efter min mening har fået en politisk mere end en retfærdig dom, men det er en anden historie. Dødsstraf er som sagt et ukendt begreb herhjemme, og det gør, at vi heller ikke behøver at tage stilling til, at man i andre lande såsom Saudi-Arabien, Kina og USA, på statens befaling, dræber andre mennesker. Nogle forbrydelser kan være så frygtelige, at dødsstraf synes fair, men man skal tage i betragtning, at langt de fleste bliver begået i affekt, samt huske, at der findes uskyldigt dømte, på grund af dårligt betalte offentlige forsvarere.
Tims sag var en kombination af de sidste to årsager. Ja, han havde dræbt sin kæreste med en økse, men både mordet samt tilståelsen fandt sted mens han var så påvirket af LSD og kokain, at han ikke var ved sine fulde fem. Rent faktisk omtalte han i grundlovsforhøret stadig sin kæreste i nutid, så man kan kun formode at det på det tidspunkt stadig ikke var gået op for ham, hvad der egentlig var sket. Hans straf ville normalt være livstid, men på grund af elendige forsvarere og anklagere som tilbageholdt beviser og vidner, endte han med at få en dødsdom.
I Danmark har vi ikke dødstraf, og livstid er ikke hele livet men "kun" 14-15 år, før man kan blive løsladt på prøve. Undtagelsen er politimorderen Arne Sørensen, som efter min mening har fået en politisk mere end en retfærdig dom, men det er en anden historie. Dødsstraf er som sagt et ukendt begreb herhjemme, og det gør, at vi heller ikke behøver at tage stilling til, at man i andre lande såsom Saudi-Arabien, Kina og USA, på statens befaling, dræber andre mennesker. Nogle forbrydelser kan være så frygtelige, at dødsstraf synes fair, men man skal tage i betragtning, at langt de fleste bliver begået i affekt, samt huske, at der findes uskyldigt dømte, på grund af dårligt betalte offentlige forsvarere.
Tims sag var en kombination af de sidste to årsager. Ja, han havde dræbt sin kæreste med en økse, men både mordet samt tilståelsen fandt sted mens han var så påvirket af LSD og kokain, at han ikke var ved sine fulde fem. Rent faktisk omtalte han i grundlovsforhøret stadig sin kæreste i nutid, så man kan kun formode at det på det tidspunkt stadig ikke var gået op for ham, hvad der egentlig var sket. Hans straf ville normalt være livstid, men på grund af elendige forsvarere og anklagere som tilbageholdt beviser og vidner, endte han med at få en dødsdom.
At få en dødsdom i USA betyder at man tilbringer de næste 10-12 år før man bliver henrettet, under mildest talt umenneskelige forhold, mens dagene slæber sig afsted og den ene appel efter den anden bliver afslået. Fra Tim blev anholdt og til han fik dødsprøjten havde han således ingen mulighed for en normal menneskelig kontakt. Selv besøg fra hans familie, som kun blev til to i alle de år han var fængslet, foregik gennem en tyk glasrude.
Der er ingen tvivl om at forbrydelsen var grusom, men retfærdiggør det at man som samfund, forholder sig lige så grusom og umenneskelig. Gør det ikke blot at man sætter sig selv på samme plan, som den person man afskyr? Og kan et mord retfærdiggøre et andet?
Der er ingen tvivl om at forbrydelsen var grusom, men retfærdiggør det at man som samfund, forholder sig lige så grusom og umenneskelig. Gør det ikke blot at man sætter sig selv på samme plan, som den person man afskyr? Og kan et mord retfærdiggøre et andet?
Mikkel Sonne tager i sin bog ikke konkret stilling til hvorvidt det er rigtigt eller forkert. Det han gør, er at beskrive sit venskab med Tim, og det han oplever igennem dette venskab. Han viser os en side af USA som vi ellers ikke ser, og han viser os den anden side af en mand, som er meget mere end det monster man vil gøre ham til. Med bogen Fifty/Fifty får han os til at tage stilling. For mig er det en af de mest gribende og nærværende bøger, jeg har læst i lang tid.
Jeg er endt med at holde af mennesket Tim Titsworth, og jeg ville ønske han stadig levede. Tim var ikke en dum ignorant, men havde mange relevante ting at sige og dele med os andre. Han ønskede at man kendte hans historie, og det ønske har Mikkel opfyldt. Tim er ikke længere blot et nummer på listen over henrettede i Huntsville fængslet.
Jeg er endt med at holde af mennesket Tim Titsworth, og jeg ville ønske han stadig levede. Tim var ikke en dum ignorant, men havde mange relevante ting at sige og dele med os andre. Han ønskede at man kendte hans historie, og det ønske har Mikkel opfyldt. Tim er ikke længere blot et nummer på listen over henrettede i Huntsville fængslet.
