Aniston

Feng Shui

Ryd op, bliv rig og lev enkelt...

Feng Shui
Feng Shui er den nye trend inden for bolig og indretning. TV2 kører deres eget program om Feng Shui's asiatiske principper, der kan gøre dig velhavende, rask og få en karriere der siger spar to.

Helt ordret betyder Feng Shui -bæreren af vind og vand-, og går ud på at skabe harmoni mellem mennesker, og det miljø man bor i. Metoden som stammer fra Asien siger også, at man skal have totalt orden på indretning, form og farver, som så igen vil arbejde for én, så man kan opnå sine drømme og et evt. mål for fremtiden. - For at sige det lidt kortere, så afbalancerer man metodens fem elementer, vand, træ, ild, jord og metal.

Feng shui kunsten som er mere end tusind år gammel, er let at lære. Rent faktisk lover mestre af denne metode, at selv det værste kaos og den største ubalance, kan ændres til positiv energi og bruges i vores liv, som får tilført en stor portion harmoni. Den giver succes i såvel parforhold, venskaber som i karrieren, og ikke at forglemme, i hjemmet.
ANNONCE
Feng Shui
Baguaen

Baguaen er en gammel kinesisk visdomsbog, I Ching, om forvandling. Baguaen forholder sig til de fem elementer. Feng Shui Baguaen et er kort, eller nærmere et oktagonformet system, som du kan lægge ned over en tegning af dit hjem, eller hvis du har en virksomhed, kan du også bruge det her.

Baguaen gør det, at den knytter nogle aspekter fra dit liv til forskellige områder i din bolig. Når kortet er lagt over din bolig kan du foretage en afbalancering af de fem elementer i forhold til Baguaen. Det betyder, at du skal fjerne, eller rydde op i de forskellige områder, så de harmonerer med dit liv.

Bagua-tolkning fra The Wisdom of Feng Shui:

Tag f.eks. område 4, som betyder held, hvilket du kan se på Baguaen, og som igen er forbundet med elementet træ. Hvis dette område ikke fungerer optimalt, kan det måske skyldes at der mangler træ i det område. Du skal så rydde op i dette område, eller måske ændre indretningen helt, for at opnå balance.

Man siger, at et hjem afspejler den person som bor i det. Det er jeg helt enig i, men kan det nu passe at hvis man rydder op i nogle bestemte områder i ens bolig, så får man velstand, held, kærlighed og hvad der ellers passer til de forskellige områder (Læs: Baguaen).

Feng Shui konsulent

Hvis man ikke selv kan overskue at lave en total-oprydning i sit hjem, inklusiv at frasortere ting man egentlig ikke bruger, eller har stor grund til at gemme, kan man bestille en Feng Shui konsulent som kommer og ordner det hele for dig. - Men det koster kassen! For at være lidt mere præcis, kan jeg fortælle at prisen for en privat bolig op til 120 kvm koster ca. 3200,00 kr. uden moms og kørsel. Og så arbejdes der ikke med hele Baguaen, men kun med 2 - 3 områder.

En konsulent vil afhjælpe alle de ting man modarbejder, og afbalancere de fem elementer, vand, træ, ild, jord og metal, og samtidig afbalanceres boligens Chi, som betyder den livsgivende energi. Former, farver, proportioner og materialer er vigtige for at skabe balance mellem noget vi alle kender, Ying og Yang.

Hvis man er til den mere alternative verden og alt det, der er anderledes kan Feng Shui være en god måde, at få sat system i sit liv på. Man får ryddet op i sit hjem, og der er da ingen tvivl om, at man har det godt, hvor der er rent, harmoni og luft, eller sådan har de fleste mennesker det vist!

Hvor kan jeg se noget om Feng Shui?

På TV2 hvor programmet - Bo med Feng Shui- vises næste gang den 27. maj, kan du læse meget mere om Feng Shui, om principperne, metoderne og formålet. Her finder du også nogle kort som du kan lægge over din bolig, hvis du vil tjekke hvor f.eks. kærlighedsområdet ligger hjemme hos dig. - Der er også et par før og nu billeder fra en bolig!

Link til TV2's Feng Shui-sider

Her får du et par links så du kan komme i gang med at tjekke denne "fantastiske" metode, og så kan du selv klikke dig rundt på programmets sider, hvor du også kan få ideer som du kan bruge hjemme hos dig selv.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce