Fem tips til indretning af din første bolig
Det er altid dejligt, når man flytter i ny bolig. Det er forfriskende at komme i nye omgivelser, hvor man igen kan få lov til at lege med rummene og indretningen og skabe en helt ny personlig stil, der matcher det nye hjem. Det kan dog også være dyrt og stressende, så vi har samlet nogle gode tips til især dig, der skal have egen bolig for første gang, som måske ikke har alle de essentielle ting i forvejen.
1) Se potentiale i DIY-genstande
Når du flytter første gang, er din omgangskreds begejstret på dine vegne og vil garanteret købe møbler for at hjælpe dig (eller give dig nogle af deres gamle). Lad være med at afvise gaverne med det samme, selvom det ikke virker som din stil. Lav i stedet en liste over ting, du kan ændre ved. Kan du for eksempel ompolstre stolen eller male billedrammen skrigende pink? Det vil både spare dig penge, men det vil også gøre, at du fremover får et mere målrettet blik for forandring, når du går på loppemarkeder. Det gør sig også gældende på selve hjemmet, hvor du kan se potentiale i nye farver eller tapeter på væggen eller til en gulvafslibning, der giver hjemmet en rustik følelse - se mere her.
2) Køb store møbler i genbrug
Det er et tip, som kan spare dig masser af penge, men det er ikke kun det, det kommer an på. Når du flytter første gang, skal du huske, at din stil vil ændre sig flere gange, indtil du endelig beslutter dig for noget, så lad være med at investere i alt for dyre designermøbler, du måske ikke vil have om 5-6 år. Hvorfor investere i en kæmpe kongeseng med det samme, når du kan sove komfortabelt til en mindre pris? Klik her for madrasser, der ikke fylder så meget og passer perfekt til den første bolig.
3) Lev med få genstande
Ja, det kan virke dejligt at have et nyt hjem, som du kan fylde med nye genstande. Men prøv at begrænse dig, når du køber nye pyntepuder eller lysestager. Ligesom med møblerne vil din stil ændre sig, og især med mindre genstande kan tingene let hobe sig op og få din bolig til at se rodet og klodset ud. Ligesom med tøj skal du være kritisk, når du køber ind.
4) Ryst posen ofte
Dette trick gælder alle, der flytter i ny bolig – uanset om det er første gang eller du er flyttet før. Ryst posen et par gange om måneden, og ryk rundt i dit arrangement i værelser, så du prøver forskellige opstillinger. Det kan være noget er mere funktionel og afslappende efter et par uger, så giv nye opstillinger en chance.
5) Lær at elske dit uperfekte hjem
Lad dit hjem irritere dig – det er helt okay! Du behøver ikke at have den perfekte spisebordsopstilling og sofaarrangement fra første dag. Ligesom med tøj skal du finde din personlige stil. Det handler ikke kun om, hvad der ser godt ud på et billede men også, hvad du skal leve med, og det tager tid at mestre.