Fastelavn
Før og nu
Vi kender alle mere eller mindre til fastelavn. Når det begynder at vrimle med
Engang var fastelavn knapt så anstændigt og sobert som i dag. Et eksempel er fastelavnsriset. Dengang var der ikke slik og pynt på, det var slet og ret et grumt piskeris.
Man brugte det til, at give barnløse piger og kvinder klaps. Det skulle efter sigende, gøre det lettere for dem at bringe små snotnæser til verden.
Man kan oprigtigt have sine tvivl om, at det kan fremme fertiliteten, at blive gennembanket med et ris. Det er nok de færreste kvinder, der ville føle trang til at ligge på ryggen, efter sådan en omgang...
Der var også legen med at slå katten af tønden. En sølle, intetanende kat blev uforberedt proppet i en tønde, som symbol på det onde. Derefter fik tønden en omgang prygl, og når bunden røg ud, gjorde katten det som oftest også. Det kan vel ikke undre nogen, at man ikke kunne se numse for poter, når det stakkels dyr flygtede over hals og hoved.
Langt værre var det dog at være kat i Tyskland. Det var nærved et rituelt massemord der fandt sted på dyrene, som blandt andet blev begravet levende på markerne.
Udover de groteske nedslagtninger af katte, havde man også en leg, der gik ud på, at "trække hovedet af hanen".
En levende hane blev hængt op ved fødderne i en galge. Derefter blev fjerene på halsen plukket af, og fuglen smurt ind i sæbe. Den der kunne trække hovedet af hanen, vandt.
Men ikke alt var grumme løjer. Der blev samlet mad og drikkelse ind, for at holde fastelavnsgilde. Hvedeboller var den tids fastelavnsboller, og de blev solgt af omvandrende kagekoner. Og det er faktisk her artiklen gerne skulle ende - ved fastelavnsboller.
Medmindre man er en fattigmås af dimensioner
(= studerende), eller bare utroligt kræsen, så har alle nok smagt dem. Jeg har lavet min egen private, lille smagstest af forskellige fastelavnsboller i løbet af de sidste dage. En dårlig undskyldning for at foræde sig.
Konklusionen på denne hjemmelavede smagsprøve er fuldbragt. Alt for søde må de festlige boller ikke være; kvalmen skal ikke indtræffe, før bollen er fortæret. Men der skal nu heller ikke spares på glasur og creme. Syltetøj er bandlyst i min gane, men det er en holdning jeg ikke deler med mange.
Mine yndlings-fastelavnsboller er dem, der blev serveret i min barndom. De er ikke store og kvælende søde, ej heller er de lavet af det dér wienerbrøds-dej.
Men de er fulde af sentimentale barndomsminder, og min underudviklede smagssans kan virkelig godt lide dem.
Opskriften vil jeg dele med jer, og samtidig kraftigt opfordre til at lave en dobbeltportion.
Skulle den ikke falde i god jord, så vil jeg allerede nu frabede mig rispiskeri, hanehovedtrækkeri og tøndeslag.
12 styk fastelavnsboller:
Engang var fastelavn knapt så anstændigt og sobert som i dag. Et eksempel er fastelavnsriset. Dengang var der ikke slik og pynt på, det var slet og ret et grumt piskeris.
Man brugte det til, at give barnløse piger og kvinder klaps. Det skulle efter sigende, gøre det lettere for dem at bringe små snotnæser til verden.
Man kan oprigtigt have sine tvivl om, at det kan fremme fertiliteten, at blive gennembanket med et ris. Det er nok de færreste kvinder, der ville føle trang til at ligge på ryggen, efter sådan en omgang...
Der var også legen med at slå katten af tønden. En sølle, intetanende kat blev uforberedt proppet i en tønde, som symbol på det onde. Derefter fik tønden en omgang prygl, og når bunden røg ud, gjorde katten det som oftest også. Det kan vel ikke undre nogen, at man ikke kunne se numse for poter, når det stakkels dyr flygtede over hals og hoved.
Langt værre var det dog at være kat i Tyskland. Det var nærved et rituelt massemord der fandt sted på dyrene, som blandt andet blev begravet levende på markerne.
Udover de groteske nedslagtninger af katte, havde man også en leg, der gik ud på, at "trække hovedet af hanen".
En levende hane blev hængt op ved fødderne i en galge. Derefter blev fjerene på halsen plukket af, og fuglen smurt ind i sæbe. Den der kunne trække hovedet af hanen, vandt.
Men ikke alt var grumme løjer. Der blev samlet mad og drikkelse ind, for at holde fastelavnsgilde. Hvedeboller var den tids fastelavnsboller, og de blev solgt af omvandrende kagekoner. Og det er faktisk her artiklen gerne skulle ende - ved fastelavnsboller.
Medmindre man er en fattigmås af dimensioner
(= studerende), eller bare utroligt kræsen, så har alle nok smagt dem. Jeg har lavet min egen private, lille smagstest af forskellige fastelavnsboller i løbet af de sidste dage. En dårlig undskyldning for at foræde sig.
Konklusionen på denne hjemmelavede smagsprøve er fuldbragt. Alt for søde må de festlige boller ikke være; kvalmen skal ikke indtræffe, før bollen er fortæret. Men der skal nu heller ikke spares på glasur og creme. Syltetøj er bandlyst i min gane, men det er en holdning jeg ikke deler med mange.
Mine yndlings-fastelavnsboller er dem, der blev serveret i min barndom. De er ikke store og kvælende søde, ej heller er de lavet af det dér wienerbrøds-dej.
Men de er fulde af sentimentale barndomsminder, og min underudviklede smagssans kan virkelig godt lide dem.
Opskriften vil jeg dele med jer, og samtidig kraftigt opfordre til at lave en dobbeltportion.
Skulle den ikke falde i god jord, så vil jeg allerede nu frabede mig rispiskeri, hanehovedtrækkeri og tøndeslag.
12 styk fastelavnsboller:
- 25 gr. gær
- 2 spsk vand
- 1 dl mælk
- 1 æg
- 100 gr. plantemargarine
- 2 spsk sukker
- 1 tsk kardemomme
- 4-5 dl hvedemel
Rør gæren ud i vandet og tilsæt derefter mælk, æg, plantemargarine, sukker og kardemomme. Herefter røres melet i lidt efter lidt, og dejen æltes godt igennem. Lad dejen hæve tildækket i 15 minutter.
Rul en pølse af dejen, og del den i 12 dele. Form derefter stykkerne til boller og sæt dem på en plade, tryk dem flade og form et hul i midten med en finger. Herefter skal bollerne hæve tildækket i 10 minutter mere.
Form hullerne igen, fyld kagecreme eller syltetøj i midten af hver bolle. Derefter skal de pensles med æg og bages i 20 minutter ved 220 grader. Efter dette skal fastelavnsbollerne pyntes med glasur.
Obs: Kagecreme findes der ikke en opskrift på i mit køkken, men det kan købes i pulverform i de fleste fødevareforretninger.
Rul en pølse af dejen, og del den i 12 dele. Form derefter stykkerne til boller og sæt dem på en plade, tryk dem flade og form et hul i midten med en finger. Herefter skal bollerne hæve tildækket i 10 minutter mere.
Form hullerne igen, fyld kagecreme eller syltetøj i midten af hver bolle. Derefter skal de pensles med æg og bages i 20 minutter ved 220 grader. Efter dette skal fastelavnsbollerne pyntes med glasur.
Obs: Kagecreme findes der ikke en opskrift på i mit køkken, men det kan købes i pulverform i de fleste fødevareforretninger.
