Aniston

Farvel egofest

Og goddag til formål og fællesskab

Der er en ny tidsånd på vej, og den handler om formål og fællesskaber.

Farvel egofest
For at kunne svare på livets store spørgsmål "Hvem er jeg?" har vi i 30 år haft fokus på selvrealisering, identitet og branding. Dette er dog ved at være yt, og den nye generation har indført et nyt koncept. Vi skal simpelthen finde os selv i fællesskabet.

Dette sætter bogen stor fokus på, da Emilia van Hauen mener det er den fremtidige dyrkelse.

Emilia beskriver også den udvikling hun mener vi står i. Gennem hendes egen model kaldet Eksistensmatrix, påviser hun de fire livsformer:

Egofest, Guruisme, Voksenkultur og co-creation (Samskabelse, red.)

"Samskabelse, eller co-creation, er nemlig det vi vil dyrke i fremtiden. Ikke kun fordi det er udviklende, spændende, og sjovt, men også fordi det er en ny måde at møde verdens mange fælles udfordringer på. Vi ønsker alle at gøre en forskel, og sammen med andre kreative sjæle har vi idag mulighed for at skabe en ny og bedre verden. Fremover vil spørgsmålet lyde: Hvad er mit livsformål? "

Farvel egofest bruger et hav af eksempler fra virkeligheden, og henvender sig til privatpersoner, men også til mennesker der arbejder med Trends og tendenser.

Emilia's røde tråd er at vi med nutidens oplysthed, skal være bedre til at tage ansvaret og skabe den verden vi gerne vil være en del af, og afslutter sin bog med at spørge læserne:

Vil du forløse potentiale - Eller vil du skabe evolution?

Emilia van Hauen er sociolog (cand.scient.soc), trendrådgiver og en populær foredragsholder. Hendes speciale ligger indenfor moderne livsformer og trends og tendenser i samfundet, og hun bliver ofte brugt som kommentator i flere medier.

Udover farvel egofest, har hun også skrevet Eliten (1998), Myten om den perfekte mor (2003) og moderskab, lederskab (2004)

Idag har Emilia en selvstændig foredrags- og rådgivervirksomhed. Se evt. mere på www.emiliavanhauen.dk

Bogen er trykt hos Lindhardt og Ringhof, blev udgivet d. 31/3-09, fylder 244 sider og koster i vejledende udsalg 269,-
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce