Fantastic Mr. Fox
Selv når man kun hører Geroge Clooneys stemme, er han sexet!
Du husker nok, at du så stopmotion-film, da du var barn.
Og du har sikkert ikke set en siden, fordi det som oftest endte med en skuffelse, når ens lille barnesind fandt ud af, hvor lidt tjubang, der egentlig var i sådan en film.
Så med mindre du selv har fået barn/børn har du sikkert ikke kastet dig ud i genren siden.
Men nu har du chancen for igen at se en ny stopmotion-film, som nok skal appellere til børnene - og ikke mindst til de voksne.
"Fantastic Mr. Fox" er nemlig netop udkommet på DVD.
Dyreverdenens største kup
"Fantastic Mr. Fox" handler om Mr. og Mrs. Fox, der lever et lykkeligt familieliv med deres excentriske søn Ash og nevøen Kristofferson, som er på besøg på ubestemt tid, fordi hans far er syg.
Men tingene er pludseligt ikke længere så lykkelige og rosenrøde, da Mr. Fox tager en gammel vane op igen og på snedigste vis planlægger det største og måske farligste kup, som dyreverdenen nogensinde har set.
Herfra tager historien fart og både dyrene og menneskernes liv er på spil.
Se den med et barn
I "Fantastic Mr. Fox" har George Clooney lånt sin skønne stemme ud - og det samme har blandt andet Meryl Streep og en lang række andre velkendte ansigter/stemmer.
Men nu er det naturligvis ikke stemmerne, der skal bære en film. Den skal jo trods alt primært være visuel.
Og det er "Fantastic Mr. Fox" på sin helt egen facon. For ja, det er en animationsfilm baseret på en populær bestseller af Roald Dahl, men den er samtidigt sød, sjov, charmerende og helt speciel til trods for den noget "fodformede" filmform.
Og ja, der er en fin balance mellem film for børn og film for voksne, men denne rammer umiddelbart begge grupper - bare på hver sin facon. Så du kan sagtens sætte dig ned og se den med din søn, datter, niece eller lillebror. I vil nok blot trække på smilebåndet på forskellige steder undervejs i filmen.
Sexede Mr. Fox
Stopmotion-filmen "Fantastic Mr. Fox" er skabt af den amerikanske instruktør Wes Anderson.
Han har formået at servere en underfundig fabel i filmformat, som ikke bliver værre af, at stemmerne passer perfekt til karaktererne.
George Clooneys røst passer eksempelvis som fod i hose til den snu og kække Mr. Fox - og selvom en dukkeræv ikke er sexet, så sniger Clooneys charme sig hele vejen gennem filmen, blot ved hjælp af hans stemme.
Det er en sød film, som er fint lavet, og som nok skal udgøre grundlaget for en filmaften for både store og små.
"Fantastic Mr. Fox" er udkommet på DVD den 28. september - 2010.