Aniston

Falsies mascara

Maybellines nyhed, der giver en effekt som ved kunstige vipper.

Falsies mascara
Jo længere, tykkere og fyldigere, des bedre... Dette gælder ikke for mange forhold i livet, men når det handler om mascara, så gør det!

Derfor kommer der også konstant nye mascaraer på hylderne, der kan give mere og mere fylde.

Den seneste nye, som lander i butikkerne til marts, hedder The FALSIES og er fra Maybellines VolumExpress-serie.

Falsies mascaraen kommer i en fin pink beholder og indeholder både Pro-Keratin og fibre, som er med til at gøre vipperne tættere og mere voluminøse.

Falsies' børste er også pink, og den er buet en smule, så man nemmere kan fange de små vipper, der ellers nærmest er umulige at nå uden at stikke sig selv i øjet.

Alt i alt en god mascara, som giver masser af effekt, og som vil være perfekt at bruge, når der er brug for dramatiske øjne til byturen eller daten. Så er man også fri for at bøvle med de irriterende falske vipper.

The FALSIES by VolumExpress fra Maybelline New York lanceres i marts 2010 og har en vejl. udsalgspris på 99,95 kr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce