Aniston

Få pulsen op i sneen

Det lyder måske som en fredag aften på et af de hotte diskoteker, men her er tankerne på noget helt andet

Vinterferien nærmer sig, og hvis man er så heldig at have overskud fra december måneds juleindkøb og januar måneds tilbudsjagt, er en skitur måske lige måden at få pulsen op og samtidig få en god oplevelse.

Der er ingen tvivl om, at det er en sport at stå på ski. For mit eget vedkommende er det en sport i sig selv at stå oprejst hele vejen ned af børnebakken. Andre derimod, især børn på 3-4 år, står med lethed oprejst hele vejen ned, med deres forældre bag sig, på den sorte piste vel og mærke.
ANNONCE
Få pulsen op i sneen
Pointen i det er, at man ikke behøver være supergod til at stå på ski, for at få noget sjovt og nyt ud af det, og der er et hav af muligheder; Langrend, alpinski, snowboard og den gode gamle kælk. Sidstnævnte tror jeg dog ikke er så populære hos skisportsværterne.

Ski er ikke nødvendigvis en mandesport bare fordi det er koldt og kan betegnes som en actionsport - der er masser af kvinder der nyder at stå på toppen og se ud over naturen, lige inden de skubber fra med stavene og adrenalinen nu er den næste følelse.

Og det behøver ikke engang at være dyrt at tage sig denne luksus. Med den rette indstilling kan man nemt spare et par tusind. Det er jo fx en mulighed at tage til Sverige nu hvor den svenske krone er meget billig, og det er egentlig let nok at køre i bil derop. Og hvis man er et par stykker der kan skiftes til at være chauffør, ødelægger det heller ikke hyggen.

De næste udgifter er så udstyr, overnatning, liftkort, mad osv. Mad kan jo medbringes hjemmefra, hvis man lejer en hytte, og en hytte er også den ideelle løsning med hensyn til indlogering, hvis man er en lidt større flok, da dette som regel er billigst. Udstyret kan selvfølgelig lejes, men tjek dagsprisen - måske det bedre kan betale sig at spørge efter restlager fra sidste år i Stadium eller andre sportsbutikker.

Det er så her du skal til at overveje om det skal være ski eller snowboard. Her er det ikke kun stil der er altafgørende, også evt. knæ og ankelskader. Hvis du vælger ski, skal du ydermere tage stilling til om det skal være alpint eller langrend. 
Det næste der mangler er at vælge sted. Hvad søger du i din skiferie, og vil du opleve lidt ekstra som hundeslæde-kørsel og den slags? Eller vil du udelukkende afsted for at flirte og hygge på skibakken, tage på afterskiing og feste? Mange steder har det hele, og man slipper for at vælge, men der er også steder hvor det er mere enten eller, og hvor man sparer nogle penge hvis man vælger det ene fra. Det er også for nogen vigtigt at have taget højde for, hvor der kommer mange børnefamilier, da de måske ikke har lyst til en masse unger over det hele. Men jeg ved, af egen erfaring, at de ikke er de første man lægger mærke til, så det er ganske unødvendigt.

Aniston.dk spørger læserne:
Hvad skal I i vinterferien?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce