Aniston

Få masser idéer til aftensmad - når det kniber med fantasien

Det sker engang imellem at madlavningen kører lidt i ring. I en travl hverdag er det ikke mange, der har muligheden for at bruge timer i køkkenet og prøve sig frem med forskellige retter. Desuden er der ligeså få, der faktisk har fantasien til at prøve at sætte forskellige ting sammen. Vi lever nemlig i et samfund, hvor det er nemmest at følge en opskrift, og derfor bliver det ofte til de samme 8-10 retter, man laver om og om igen. Og disse retter smager da sikkert også super godt, men det bliver lidt kedeligt i længden ikke? I denne artikel får du nogle gode råd til, hvordan ud kan få nye idéer, når det kniber med fantasien til aftensmaden.

Online madblogs giver rigtig meget inspiration

Det er ingen nyhed, at der dukker nye blogs op på nettet hele tiden. Ja faktisk måske flere om dagen. Én af de ting, der er populære for bloggere i øjeblikket er modblogge. Og dette er heldigt for dig, hvis du døjer med inspiration til aftensmaden.
På en madblog kan du ofte læse kort om, hvem der står bag bloggen, og hvad formålet med bloggen er. Søger du fx alternativer til sunde retter, skal du måske ikke vælge en blog, der fokuserer på fed mad fuld af bacon osv.
Når du har fundet en blog, hvor madindholdet passer til dine ønsker, ja så er det bare at gå i gang med at snage. Mange gange er bloggene ikke udarbejdet af decideret kokke, men blot normale mennesker, der har stor passion i at prøve sig frem med nye retter. Og da det jo netop er inspiration du mangler, så er det jo helt perfekt i forhold til det formål.

Opskriftsider er den klassiske vej til nye retter

En anden måde at finde inspiration til madlavningen er de klassiske opskriftsider. Disse findes der ligeledes en masse af, hvor brugere ligger tonsvis af opskrifter op. Det kan dog være svært at vælge og vrage i dette store udvalg, og samtidig er det ikke sikkert, at du på forhånd ved, hvad du søger.

Junglen af opskrifter på en opskriftside er derfor ofte mest optimal, hvis du fx ved at du skal lave pølsehorn, og gerne vil tjekke forskellige opskrifter ud. Her kan du nemlig let søge efter ”pølsehorn” og så kommer der en masse opskrifter, hvor folk har kunne give karakterer på de enkelte opskrifter.

De sociale medier kan også hjælpe dig med inspiration

Ja det lyder måske mærkeligt, men der findes efterhånden på steder som Facebook en masse forskellige sider, hvor folk deler, hvad de har fået til aftensmad. Her skriver folk typisk en dato, hvad retten hedder, og så postes der et billede af retten. Her får du måske ikke direkte opskrifter, medmindre du spørger efter dem, men siderne kan være en god hjælp til at finde inspiration.

Hvis du ser en spændende ret på en af de sociale mediers side, kan du jo med fordel gå på en madblog eller en opskriftside og tjekke, om du kan finde en fristende opskrift på retten på en af disse sider. Og så er der vel bare tilbage at sige god madlavning og velbekomme.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce