Eventyret om Plante
En blomstrende historie af Henriette Elmøe
For det er til gengæld ligeså farverigt og blomstrende, som det udvendige er kedeligt og falmende. Jeg må være ærlig og tilstå, at havde jeg stået med den i hånden hos min boghandler havde jeg nok ikke købt den. Heldigvis for mig, har den situation aldrig været aktuel, for jeg lærte ved et tilfælde Henriette Elmøe at kende, og hun gav mig derfor bogen. Og det er helt ærligt en af de bedste gaver jeg nogensinde har fået.
"Eventyret om plante" er simpelthen en af de mest fantastiske bøger jeg nogensinde har læst. Den har den sjældne gave, at den holder en fanget fra første side og til det sidste blad er vendt. Den tager én med til et univers, som på en gang er så fremmed og alligevel utrolig genkendelig.
Den minder på mange måder om en anden bog, som har fængslet generationer med sin naive logik. Bogen som har opnået kultstatus, er ingen ringere end Saint-exupery's, "Den lille prins" helt tilbage fra 1942. Her er prinsen blot skiftet ud med en plante, og livets hemmeligheder ses ikke fra en lille planet ude i himmelrummet, men derimod gennem plantes regnskov og univers.
"Eventyret om plante" leger med ord og metamorfoser på en helt speciel måde. Det kunne let blive en lidt tung og kedsom affære, hvis ikke det var for den fantastiske humor som ligger over hele fortællingen og ikke kun trækker på ens smilebånd men også gør det hele utroligt let og luftigt. Som for eksempel i afsnittet på side otte:
Plante vokser vildt for tiden, men jeg kan ikke lide at nippe ham. Han skælder og smælder og jeg siger til ham, at hvis han fortsætter på den måde, så må jeg flytte til en anden lejlighed i stueetagen, hvor der ingen lys er. Så trækker han sine skud til sig og ser krøllet ud. Aflægger er ikke meget bedre, han breder sig også, vil så gerne holde om karmen. den måge der kredser udenfor hver morgen, vil han ha' fat i, han snor sig helt op til vindueskarmen. Tror du, din aflægger er kødædende? spørger jeg plante nervøst, men plante ved det ikke. Langt tilbage i urtetiden var der vist nogen i familien, der var til fluer og den slags, men aldrig måger, påstår plante.
"Eventyret om plante" er en nem og let lille sag, som er hurtigt læst... For hurtigt vil man synes, når det sidste blad i bogen er vendt. Og en bog som bare burde stå på enhver bogreol, så man kan tage frem igen og igen. En bog som vil være den perfekte venindegave, mandelgave, barselsgave, fødselsdagsgave eller til en selv først og fremmest. Det er en bog, som er intet mindre end genial og ganske bestemt fantastisk.
Du kan finde flere både billeder og tekster fra Henriette Elmøe her: poesi.dk
"Eventyret om plante" er simpelthen en af de mest fantastiske bøger jeg nogensinde har læst. Den har den sjældne gave, at den holder en fanget fra første side og til det sidste blad er vendt. Den tager én med til et univers, som på en gang er så fremmed og alligevel utrolig genkendelig.
Den minder på mange måder om en anden bog, som har fængslet generationer med sin naive logik. Bogen som har opnået kultstatus, er ingen ringere end Saint-exupery's, "Den lille prins" helt tilbage fra 1942. Her er prinsen blot skiftet ud med en plante, og livets hemmeligheder ses ikke fra en lille planet ude i himmelrummet, men derimod gennem plantes regnskov og univers.
"Eventyret om plante" leger med ord og metamorfoser på en helt speciel måde. Det kunne let blive en lidt tung og kedsom affære, hvis ikke det var for den fantastiske humor som ligger over hele fortællingen og ikke kun trækker på ens smilebånd men også gør det hele utroligt let og luftigt. Som for eksempel i afsnittet på side otte:
Plante vokser vildt for tiden, men jeg kan ikke lide at nippe ham. Han skælder og smælder og jeg siger til ham, at hvis han fortsætter på den måde, så må jeg flytte til en anden lejlighed i stueetagen, hvor der ingen lys er. Så trækker han sine skud til sig og ser krøllet ud. Aflægger er ikke meget bedre, han breder sig også, vil så gerne holde om karmen. den måge der kredser udenfor hver morgen, vil han ha' fat i, han snor sig helt op til vindueskarmen. Tror du, din aflægger er kødædende? spørger jeg plante nervøst, men plante ved det ikke. Langt tilbage i urtetiden var der vist nogen i familien, der var til fluer og den slags, men aldrig måger, påstår plante.
"Eventyret om plante" er en nem og let lille sag, som er hurtigt læst... For hurtigt vil man synes, når det sidste blad i bogen er vendt. Og en bog som bare burde stå på enhver bogreol, så man kan tage frem igen og igen. En bog som vil være den perfekte venindegave, mandelgave, barselsgave, fødselsdagsgave eller til en selv først og fremmest. Det er en bog, som er intet mindre end genial og ganske bestemt fantastisk.
Du kan finde flere både billeder og tekster fra Henriette Elmøe her: poesi.dk
