Aniston

Even Better Clinical Dark Spot Corrector

Aniston.dk har testet Cliniques serum, der visker huden ren.

Even Better Clinical Dark Spot Corrector
Når man har tendens til uren hud, har lidt pigmentpletter, der kom snigende under graviditeten og bare generelt ikke har så pæn hud er gode råd dyre.

Det var også derfor, jeg blev så glad, da jeg stødte på Cliniques Even Better Clinical Dark Spot Corrector, der kom i handlen tidligere på året.

Gå væk pigmentpletter!
Cliniques nye serum er blevet markedsført som værende super effektiv, og den skulle da også give uren og ujævn hud kamp til stregen.

Even Better Clinical Dark Spot Corrector udvisker både ujævne, mørke pigmentpletter, der ofte kommer af skader fra
solen, miljøpåvirkninger eller ar efter akne.

Kliniske tests har da også vist, at huden opnår op til 53 % mere ensartet hudtone efter 12 ugers brug af Even Better Clinical Dark Spot Corrector.  
 
Cliniques serum skulle desuden være så mild og beskytte mod irritation, hvilket gør den god til hud, der ikke kan tåle andre behandlinger af pigmentforandringer.

Pigmentpletterne består
Jeg har da også læst en del ret fine anmeldelser af produktet på nettet, men desværre er min egen test ikke forløbet helt som håbet.

Jeg havde jo håbet, at mine pigmentforandringer ville blive mindsket via brugen af Even Better Clinical Dark Spot Corrector, men efter mere end fire ugers brug (resultatet skulle kunne ses inden for fire uger), er der faktisk ikke nogen forandring at se.

Jeg har i stedet oplevet en smule mere uren hud, mens jeg har brugt Even Better serum.

Dog skal det siges, at jeg ikke har anvendt den sammen med Cliniques 3-trins serie, hvilket umiddelbart anbefales af Clinique i deres pressemateriale. Den er i stedet brugt morgen og aften med en almindelig dag- og natcreme over, fordi 3-trins serien desværre udtørrer min hud.

De øvrige anmeldelser af produktet, som jeg er stødt på online, er blandede. Så hvis du ellers har gode erfaringer med Clinique, bør du ikke afskrive Even Better Clinical Dark Spot Corrector, for det kan jo være, at du er en af de heldige, hvis hud passer til produktet, og så vil du sikkert kunne få stor gavn af denne serum.

Even Better Clinical Dark Spot Corrector er allergitestet, 100 % uparfumeret og oliefri.

Clinique Even Better Clinical Dark Spot Corrector har en vejl. udsalgspris på 395 kr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce