Aniston

Et uheld, der kunne være undgået

Kunne uheldet i Tivoli Friheden fredag den 4/7-08 være undgået?

4 personer er kvæstet efter et fald på 25meter da den forreste vogn i tivoli friheden fløj af i et loop på toppunktet. Mange havde allerede forudset uheldet 4 timer før lukketid, da teknikerne stoppede "Cobraen" for at justere nogle skæve møtrikker.
Et uheld, der kunne være undgået
Vi stod i kø, i tre uger havde vi gået og udfordret hinanden, og i fredags skulle det være, vi skulle op i Cobraen. Da forlystelsen blev stoppet og ventetiden var for lang i forhold til vores tålmodighed, tog vi tilbage til koncerten for at drikke øl. Heldigvis.

Mellem hver tur efterfølgende blev der skruet og justeret i vognene, og vi blev enige om slet ikke at prøve den, vi turde ikke.

Da "fed fredag's" koncerten var færdig, gik vi over og stod og kiggede på, at den kørte, og talte om det, at man kunne høre et "klonk" ind imellem, når vognene tog fart. Der blev stadig skruet og justeret.

Den næste vogn blev fyldt op med folk i god stemning, den trækker op, min egen opmærksomhed var på noget andet i max fem sekunder, og så lyder der et brag. Vi kigger efter lyden, som man nu gør, og der kommer den ene vogn med fire mennesker flyvende; de lander heldigt i forhold til, at forlystelsen har benene fri, men de har stadig slemme skader.

Det ser ud som, en af dem har revet fødderne af, det er blod og knogler. Folk går i Panik og styrter mod udgangene, skubber, aser og maser, nogle har så travlt, de falder. Gråd og skrig har fyldt området i løbet af et kort, helt stille sekund, og nu er der dømt total kaos.

Heldigvis er der en akutsygeplejerske i køen, som hurtig hopper ind og begynder med førstehjælp og hvad der ellers kunne gøres, indtil ambulancen kom.

Henad aftenen vender frygten sig til vrede. Mange jeg talte med var sure over, at turen ikke var blevet stoppet før, da der var så mange problemer med det.

Direktøren for Tivoli Friheden skriver på deres hjemmeside, at det ikke er en menneskelig fejl - men bliver det ikke det, når man ikke sørger for, at forlystelsen er i orden, men istedet står og skruer og skruer - kun gør arbejdet halvt?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce