Et sikkert hit
En romantisk komedie
Filmen "Et sikkert hit", som egentlig hedder "Music and lyrics", er en sjov, sød og romantisk komedie med Hugh Grant og Drew Barrymore i hovedrollerne.
Handlingen
Alex Fletcher er en mere eller mindre glemt 80'er stjerne, som kæmper for at komme tilbage i rampelyset. Så da teenager-sang-dronningen "Cora" beder ham om at skrive teksten til hendes nye sang, skynder Alex sig at sige ja, for det er chancen for et comeback for ham.
Men problemet er bare, at Alex måske er god til at synge og spille, men at skrive sangtekster er ikke ligefrem det, han er bedst til, og især ikke når han kun har fire dage til det.
Så da pigen Sophie, der kommer og vander hans blomster, viser sig at være nærmest ekspert på området, prøver han på alle mulige måder at få hende til at hjælpe.
Dog er Sophie ikke lige sådan at overtale, hun har en del bagage og spøgelser der roder rundt i hendes tanker, men overtalt bliver hun dog, og det bliver starten på fire skøre dage.
Bedømmelsen:
"Et sikkert hit" er en sød og sjov film, og allerede inden filmen rigtigt når at starte, er man flad af grin over Hugh Grant som 80'er pop sangeren med halv langt hår, skjorte med flæser og stramme bukser.
Dette er en film der er sød og romantisk, uden at det bliver for meget, og så er den sort og sjov uden at blive plat. Der er flere kendte navne på rollelisten. Udover Hugh Grant og Drew Barrymore er der Haley Bennett, og den altid vidunderlige Brad Garrett, som for mange bedst er kendt som broderen i serien "Alle elsker raymond".
Hugh Grant er som altid dejlig sexet og charmerende og som stor bonus, får han rigtig rullet med underlivet og vrikket med numsen i denne film, noget som jeg er sikker på, alle kvinder vil finde stor glæde i. Men ikke nok med det, så indeholder filmen en masse gode og iørefaldende sange, som bliver sunget af ingen andre end Hugh Grant! Ja I læste rigtigt. Hugh Grant viser, at det ikke kun er skuespil, han har talent for, han synger faktisk rigtig godt i filmen. Kort sagt, trænger du til charme og grin, så er denne film værd at se.
Filmen har Premiere den 20. april 2007