Et rigtigt Menneske
Dogmefilm fra 2001 af Åke Sandgren
Handling
Den lille pige, Lizas, forældre går meget op i deres karrierer, og har ikke meget tid til hende. Allerede i starten af filmen fortæller faren, Walter, en gruppe venner, at kunne han vælge, ville han ikke have haft Liza - og moren Charlotte erklærer sig enig. De fortæller også, at de for ti år siden havde været igennem en abort.
Liza hører dette, og sætter sig ind på sit værelse, for endnu engang at tale med sin "storebror" kaldet P., der i hendes fantasi bor inde i væggen.
Efter en tragisk ulykke i den lille familie, hvor Liza dør, materialiserer broderen sig, og træder ud af væggen. Han er halvvoksen, men har ingen erfaring i at begå sig i vores samfund, tale eller opføre sig som det forventes man gør. Han har ingen identitet, intet arbejde, og forsøger at blive hvad han har hørt er "et rigtigt menneske."
Ved et tilfælde ender han i Sandholmlejren, hvor han får navnet "Ahmed", eftersom alle tror at han er flygtning. Dernæst flytter han i en lejlighed for sig selv, og får arbejde i en skoforretning. Dér bliver han temmelig ombejlet af butikkens mandlige indehaver hvis yndlingsbeskæftigelse er at drikke øl og se bøsseporno. Hans unge assistent Tanja fatter også sympati for P.
P.'s søde naivitet skaber problemer for ham, fordi han i sin uskyld gerne vil forsøge at være hvad andre kalder "et rigtigt menneske". Problemerne opstår fordi han ser med fordomsfrie øjne på det kyniske samfund, og ikke aner hvordan han skal begå sig. Hans barnlige uskyld og naivitet gør, at han gerne vil i kontakt med børn, hvilket får ham stemplet som pædofil af bekymrede forældre. Dette fører tragiske konsekvenser med sig.
Om filmen
"Et rigtigt menneske" tager mange problemer op, og det sker så flydende, at man ikke når at blive forvirret eller misforstå hensigten med at pege på samfundet og vores egen selvoptagethed. Filmen lægger op til debat omkring vores karrieremindede samfund, hvor enhver er sig selv nærmest, indvandrerproblematikken, den store frygt for pædofili og utroskab. Og det sker med ironi, humor og triste øjeblikke.
Vi følger ikke kun P.'s forsøg på at blive "et rigtigt menneske", men får også indblik i Walter og Charlottes liv efter ulykken samt de fleste andre personer man møder.
I starten blev jeg en smule irriteret over P.'s naivitet, og hans mærkelige handlinger. Måske især fordi jeg ville betragte et voksent menneske der opførte sig på den måde som komplet tosset. Men eftersom alle (i filmen) tror, at han er indvandrer og hedder Ahmed, forventer de ikke på forhånd at han er inde i vores kultur eller taler vores sprog. På den måde får man også selv lettere ved at acceptere, at han er forudsætningsløs, naiv og opfører sig som han gør. Også selvom man ved, at han hverken er indvandrer eller pædofil, men netop er trådt ud af en væg.
Jeg undrede mig en smule over det drengekor, der følger Ahmed i bestemte øjeblikke, og synger som små engle. Men eftersom P. er et billede på det uskyldige, helgenagtige barn, er det måske alligevel ikke så mærkeligt. Derudover drager filmen også en del paralleller til en sød historie, der blandt andet er lavet som tegnefilm af Disney. (Gæt selv hvilken, efter du har set filmen.)
Med alle detaljerne det en gennemført film. Men bliver rørt af samtalerne, vittighederne, tragikken og de gode enkeltheder. Vi ser noget om os selv, og ser tydeligt de normer, konflikter og mennesketyper der er skildret, og som vi kan risikere at møde i vores samfund. Jeg var begejstret over den tydelige symbolik der er i filmen, også selvom jeg ikke kunne gennemskue det hele.
Ahmed spilles af Nikolaj Lie Kaas. Derudover medvirker skuespillere som Peter Mygind, Line Kruse og Troels Munk, samt mange andre.
Den lille pige, Lizas, forældre går meget op i deres karrierer, og har ikke meget tid til hende. Allerede i starten af filmen fortæller faren, Walter, en gruppe venner, at kunne han vælge, ville han ikke have haft Liza - og moren Charlotte erklærer sig enig. De fortæller også, at de for ti år siden havde været igennem en abort.
Liza hører dette, og sætter sig ind på sit værelse, for endnu engang at tale med sin "storebror" kaldet P., der i hendes fantasi bor inde i væggen.
Efter en tragisk ulykke i den lille familie, hvor Liza dør, materialiserer broderen sig, og træder ud af væggen. Han er halvvoksen, men har ingen erfaring i at begå sig i vores samfund, tale eller opføre sig som det forventes man gør. Han har ingen identitet, intet arbejde, og forsøger at blive hvad han har hørt er "et rigtigt menneske."
Ved et tilfælde ender han i Sandholmlejren, hvor han får navnet "Ahmed", eftersom alle tror at han er flygtning. Dernæst flytter han i en lejlighed for sig selv, og får arbejde i en skoforretning. Dér bliver han temmelig ombejlet af butikkens mandlige indehaver hvis yndlingsbeskæftigelse er at drikke øl og se bøsseporno. Hans unge assistent Tanja fatter også sympati for P.
P.'s søde naivitet skaber problemer for ham, fordi han i sin uskyld gerne vil forsøge at være hvad andre kalder "et rigtigt menneske". Problemerne opstår fordi han ser med fordomsfrie øjne på det kyniske samfund, og ikke aner hvordan han skal begå sig. Hans barnlige uskyld og naivitet gør, at han gerne vil i kontakt med børn, hvilket får ham stemplet som pædofil af bekymrede forældre. Dette fører tragiske konsekvenser med sig.
Om filmen
"Et rigtigt menneske" tager mange problemer op, og det sker så flydende, at man ikke når at blive forvirret eller misforstå hensigten med at pege på samfundet og vores egen selvoptagethed. Filmen lægger op til debat omkring vores karrieremindede samfund, hvor enhver er sig selv nærmest, indvandrerproblematikken, den store frygt for pædofili og utroskab. Og det sker med ironi, humor og triste øjeblikke.
Vi følger ikke kun P.'s forsøg på at blive "et rigtigt menneske", men får også indblik i Walter og Charlottes liv efter ulykken samt de fleste andre personer man møder.
I starten blev jeg en smule irriteret over P.'s naivitet, og hans mærkelige handlinger. Måske især fordi jeg ville betragte et voksent menneske der opførte sig på den måde som komplet tosset. Men eftersom alle (i filmen) tror, at han er indvandrer og hedder Ahmed, forventer de ikke på forhånd at han er inde i vores kultur eller taler vores sprog. På den måde får man også selv lettere ved at acceptere, at han er forudsætningsløs, naiv og opfører sig som han gør. Også selvom man ved, at han hverken er indvandrer eller pædofil, men netop er trådt ud af en væg.
Jeg undrede mig en smule over det drengekor, der følger Ahmed i bestemte øjeblikke, og synger som små engle. Men eftersom P. er et billede på det uskyldige, helgenagtige barn, er det måske alligevel ikke så mærkeligt. Derudover drager filmen også en del paralleller til en sød historie, der blandt andet er lavet som tegnefilm af Disney. (Gæt selv hvilken, efter du har set filmen.)
Med alle detaljerne det en gennemført film. Men bliver rørt af samtalerne, vittighederne, tragikken og de gode enkeltheder. Vi ser noget om os selv, og ser tydeligt de normer, konflikter og mennesketyper der er skildret, og som vi kan risikere at møde i vores samfund. Jeg var begejstret over den tydelige symbolik der er i filmen, også selvom jeg ikke kunne gennemskue det hele.
Ahmed spilles af Nikolaj Lie Kaas. Derudover medvirker skuespillere som Peter Mygind, Line Kruse og Troels Munk, samt mange andre.
