Aniston

Et af livets store spørgsmål

Hvad lavede man, før man blev afhængig af Internettet?

Den, der opfandt "cyber space" er genial. Hvad skulle man gøre uden Internettet? Alt bliver nu klaret over Internettet, da det for eksempel er hurtigere og billigere end at ringe til flyselskabet og bestille billetterne.
Et af livets store spørgsmål
For små 10 år siden fik jeg Internet derhjemme. Dette var en meget stor ting, og en helt ny verden åbnede sig. Man kunne chatte med folk fra andre steder i verden, hente musik og finde alle mulige oplysninger om ting og sager.

Der var ingen grænser for, hvad man nu kunne. Eller det vil sige, med et 56 k modem var der alligevel en del grænser. Modemmet hylede, bippede og hvæsede i et minut, når det kaldte op; men når så dette var overstået, var man klar til at gå på eventyr i cyber space.

Man startede ICQ, så man kunne chatte med sine venner fra cyper space. Startede et eller andet ulovligt program, så man kunne hente lidt musik. Loggede ind på Chili, Jubii, Opasia og Sol for at tjekke mail, og hvad man nu ellers skulle.

Sådan er det for så vidt stadigvæk. Modemmet er bare skiftet ud med en eller anden form for kabelnet, hvor man er online, så snart computeren er tændt. Man er blevet fri for at høre på et larmende og langsomt modem.

ICQ bliver stadig startet, men nu er Messenger også kommet til. Og ved hjælp af "Trillian" er begge dele nu samlet i et program. Der bliver stadig hentet musik engang imellem, men nu skal man selv dele noget, før man kan hente fra andre. Webmailen bliver også tjekket - endda flere gange dagligt. For tænk nu, hvis der gik et døgn, før man fik svaret!

Man ordner pengesager online. Man køber ind online. Man ringer til familien over Internettet. Man holder møder over Internettet, og man ser TV online. Sider som Chili og Jubii blev for 2,5 år siden skiftet ud med Connery.dk. Hvorfor det lige blev Connery.dk er et stort spørgsmål.
ANNONCE
Et af livets store spørgsmål
Jeg tror, at det, der fangede mig, var de mange artikler skrevet af unge for unge. Der gik et halvt år, før jeg oprettede en profil og endnu 10 måneder, før jeg blev skribent på siden. Der var jeg i et par uger, før jeg blev flyttet over på et søstermagasin Aniston.dk, som ejerne ville starte op, da der ikke var noget ordentligt for os tøser.

Nu sidder jeg så her på Aniston.dk. Magasinet har eksisteret i over et år, og det går fremad for hver dag, der går. Folk, inklusiv jeg selv, bliver mere og mere afhængige af magasinet.

Da jeg startede som læser på Connery.dk, havde jeg ikke i min vildeste fantasi drømt om, at jeg skulle skrive for magasinet. Jeg havde heller ikke forestillet mig, at jeg skulle blive venner med en masse umodne, provokerende, uopdragne, nedværdigende, irriterende og storsnudede, men dejlige drengerøve - og så endda synke til deres niveau og blive ligeså provokerende som dem!

Men jeg har ikke fortrudt det et sekund.

Men for at vende tilbage til det store spørgsmål: "Hvad lavede man, før man blev afhængig af Internettet?" Dette er en kilde til evig forundring for mit vedkommende. Jeg kan simpelthen ikke huske det!

Så man bare TV? Sad man og snakkede med de gamle? Trillede man tommelfingre? Lavede man lektier? Læste man bøger? Drak man te og mediterede? Legede man med dukker? Gik man tur med hunden? Spillede man rundbold med vennerne?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce