Aniston

Erotikmesse i KB Hallen 05

I dag slår dørene atter engang op for "Erotic", så er der dømt sex og sjov fra den 28. september til og med den 2. oktober

Legetøj, strip, Drag queen shows og alt muligt andet gejl samlet under et tag, se det er ikke noget, man bør kimse af. Og det er nemlig lige præcis, hvad den årlige sex og erotik messe i KB Hallen indeholder; alt det og meget mere.
Erotikmesse i KB Hallen 05
Mere for piger og nye tiltag

I år reklamerer messen med, at der er endnu mere for pigerne, blandt andet er der show hver aften klokken 20.00 med "The Hollywood Boys", som skulle være rigtigt frække...

Der har også de sidste år været strip for både piger og drenge, og mandestrip er jo ganske underholdende...

Ja engang imellem er der da lidt godt at kigge på, men som regel er det nok mere den komiske faktor i showet, der får smilet frem på læberne af alle de kvindelige tilskuere, for er der noget mere død-frækt end en mand, der gnider sig ind i babyolie, vrider sig til noget dance-musik, spyr ild, for så derefter at smide lidt flere klude og fremvise sine sexede røde seler og små læder g-strengstrusser, ja jeg spørger bare.

Derudover er der altid masser af spændende undertøj, støvler og andre lækre, små, pikante sager til at iføre sig, som man kan købe og eventuelt overraske kæresten med derhjemme. For de mere vovede er der også tonsvis af forskelligt legetøj, der er altid noget for enhver smag og lyst.

Der er altid nye udstillere på messen og udover "The Hollywood boys", er der i år endnu et nyt tiltag, der bliver afholdt premiere på "Scandinavian Adult Award".

"Scandinavian Adult Award" er den nye pris, der bliver uddelt til de skandinaviske film og pornoskuespillere.

"Erotic" er et sted man kan besøge med enten venner/veninderne eller kæresten alt efter lyst, for der er en masse at se på for begge køn. Desuden kommer Dario Von Slutty også på messen i år og underholder.

Praktiske oplysninger

Du kan enten bestille din billet på Billetnet.dk, gør du det, kan du gå direkte ind og slipper for enhver mulig ventetid og kø, ellers kan billetter selvfølgelig også købes i døren.

"Erotic" har åbent:

  • Onsdag 16-24


  • Torsdag 16-24


  • Fredag 14-02


  • Lørdag 14-02


  • Søndag 14-23
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce