Aniston

Erann DD

"Byen kalder" er titlen på hans nye album.

'Minder rammer mig i hjertets farver, som en scene fra en film

blusser op jo dybere jeg graver hvor gamle flammer varer ved....' 
 
Erann DD
Sådan åbner 'Gamle flammer'; den nye single med sangeren Erann DD, der denne gang definerer nye parametre for langtidsholdbar dansk popmusik. Efter næsten 20 år med funk, soul og pop på engelsk, åbner han et kapitel i karrieren med personlige tekster og sjælfulde melodier sunget på et nærværende dansk. 

'Det er simpelthen på tide, at jeg synger på dansk,' forklarer Erann DD.

'Jeg er nået til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg har brug for at være så personlig som muligt. Derfor synger jeg på dansk og ikke på hebræisk, engelsk eller portugisisk. Det har været en kæmpe fest for mig. Jeg har nærmest fået et nyt sprog forærende, samtidig med at jeg har brugt al min erfaring som sanger.'  

Teksterne går helt tæt på Erann og tager udgangspunkt i livet, kærligheden og verden set fra et sted i livet, hvor man både er rig på erfaring men stadig sulten efter eventyr.

Han forener disse vedkommende og ærlige tekster med den funky musik, han elsker. Stadig med soul i stemmen og med en feeling, der lyder som Erann DD, som vi kender ham fra hits som 'Still Believeing', 'Didn't I Tell You That I Love You' og 'I Wanna Wake Up With You'. 

Erann DD har skrevet og indspillet de nye sange i samarbejde med bl.a. produceren Jonas Krag, det svenske producerteam Magnus Funemyr & Emil Gotthard og tekstforfatteren Marcus Winther-John. Også hans gamle legekammerater fra Zapp Zapp, Anders Schumann og Jacob Christensen, har været med til at forme den nye stil.  

Singlen 'Gamle flammer' udkommer 28. september og kan downloades eksklusivt på TDC Play. Albummet 'Byen kalder' udkommer 26. oktober. 

www.erann.com
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce