Aniston

Er skaldet skræmmende hårløs

Myterne om de kronragede fyre

I kender alle typen. Ham den skaldede, store og farlige. Ham med tatoveringerne. Ham, som I ved er dårlige nyheder. Ham ballademageren - den voldelige. Ja fordomme lever i bedste velgående I lille Danmark såvel som alle andres steder I verden.

Og hvem er jeg så?

Jeg er så en af disse store, skumle mandspersoner; du ved ham den skaldede, tatoverede vi nævnte før. Ham som alle kigger efter en ekstra gang; for man ved jo ikke, hvad han kunne finde på.

Ja, jeg er klar over det: jeg udstråler ikke ligefrem svigermors drøm, men det er jo ikke ensbetydende med, at jeg er alt, hvad fordommene får dig til at tro. Det kunne jo være, at jeg inde under det hårde ydre var en sød fyr. Men det finder du ikke ud af, hvis ikke du undersøger sagen.
ANNONCE
Er skaldet skræmmende hårløs
Jamen, hvorfor ser jeg så sådan ud?

For mig er det et klart valg, og også en provokation. Man bliver som regel ikke provokeret af andre fyre, når man er i byen. Man kan gå i fred på gaden, og det er morsomt at se folks reaktioner. Specielt morer det mig at se pensionisternes chok, når jeg tilbyder at hjælpe dem over gaden.

Og ja, der er da også piger, der tænder på det look. Det lyder som om, at det hele er perfekt.

Så hvorfor skriver jeg så overhovedet denne artikel? Det er simpelthen for at aflive nogle af de mange fordomme, der florerer.

Jeg må indrømme, at med mit udseende, får man i perioder den forkerte opmærksomhed. Har mødt en del piger, der tændte på mit udseende, men hvor jeg simpelthen løb min vej. Jeg er ikke til "thrill-seekers", men desværre er der mange piger, der tror, at man er farlig på grund af udseendet, og så er man spændende.

Nogle af de fordomme jeg har mødt flest gange er:

1. Du er kronraget, du er nazist

Nej, jeg må skuffe jer, jeg er ikke nazist,

Og nej, der er ikke et gen i dit hår, som gør, at man bliver nazist, når det bliver klippet af.

Der er da nogle nazister, der er kronragede, men de kan som regel genkendes på underlige tatoveringer med hagekors og lignende.

2. Du er kronraget, du er uintelligent.

Jeg ved da godt, at jeg hverken vinder Nobels fredspris eller bliver kræftforsker, men uintelligent mener jeg ikke, at jeg er. Men det er jo så min egen mening.

3. Du er kronraget, du er en ballademager.

Nej, jeg anser ikke mig selv for at være ballademager. Jeg er stille og rolig.

Ja, der er nogle ballademagere, som er kronraget - andre er ikke.

4. Du er kronraget, du er voldelig.

Bare fordi, man ikke har hår på hovedet, behøver det jo ikke at være ensbetydende med, at man kan lide at slå på folk.

5. Kronragede fyre tæver deres kærester.

Nogle gør, andre gør ikke. Sådan er det også med mænd, der har hår på hovedet.

Jeg mener ikke, at vold løser nogle problemer. Har du lyst til at tæve kæresten, så er mit råd: "psykologhjælp", eller flyt, før du gør det.
ANNONCE
Er skaldet skræmmende hårløs
Alt i alt kan man udrede fra min liste, at fordommene ikke holder i mit tilfælde. Der er intet gen i dit manglende hår, der virker fordummende eller afstumpende; intet gen, der giver dig lyst til at tæve folk.

"Hvorfor så ikke lade håret gro?" vil nogen nok spørge.

Jeg har været enten kronraget eller trimmet de sidste 12 år, og ærlig talt: "Jeg kan ikke fordrage at have hår på hovedet, jeg kan lide at være kronraget - det er behageligt, det er nemt, og det er rart".

Ja, og hvad er jeg så for en, når det kommer til stykket.

Jeg er en ganske normal fyr; jeg er studerende, bor i en lille lejlighed med min kat, er god til at lave mad, kan lide at se en god film og elsker at læse bøger - alt fra filosofi til science fiction.

Derudover bruger jeg for meget tid foran computeren - specielt når jeg er single. Jeg elsker at svømme, elsker at rejse, ja jeg er jo nok som de fleste andre.

Så mit råd til jer piger er, næste gang i skulle se en kronraget fyr - prøv at finde ud af, hvad han er for en; det kunne jo godt være, at han bare var en skaldet, skræmmende, hårløs og hjertevarm fyr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce