Er kvinder sjove?
Søs og Kirsten, Mette Lisby og så videre. Mange kvinder har igennem tidens løb forsøgt sig som morsomme, er det lykkedes?
Jeg er ikke enig!
Ikke fordi jeg normalt er den øretæveindbydende type - jeg er faktisk en meget gemytlig ung mand med en alvorlig trang til dansk Stand-up.
Først lidt om min baggrund for at udtale mig som jeg senere vil gøre. Jeg er nærmest vokset op med dansk komik. Lige fra jeg var helt lille har jeg overværet revyer, set Dirch Passer både på film og på en teaterscene. Da jeg blev ældre var det 'John og Aage' jeg syntes var fantastisk morsomme, jeg har efterhånden set alt, hvad de har lavet. Fra de helt spæde dage med ung-tv, over deres skjult kamera indslag med "huller i suppen" og til deres lettere floppede show de turnerede Danmark rundt med i midt halvfemserne.
Også 'Monrad og Rislund' har jeg skamhørt - og jeg er den stolte ejer af deres samlede værker lige fra totalpetroleum dagene, til deres egne shows med let genkendelige figurer som Mogens og Hansemann luchter.
Efter John og Aage æraen overtog dansk stand-up scenen, var Comedy zoo og Kul-cafeen nogle af de første til at ligge skrå brædder til kunstnere som: Casper Christensen, Lars Hjortshøj, Thomas Wivel og Karsten Bang. På disse steder har jeg brugt adskillige af mine lommepenge på at grine af disse mennesker, der om nogen satte samfundssatiren på plads.
Jeg har efterhånden fulgt stjernerne fra de var helt unge. Jeg har set Mick Øgendahls første svære skridt som overkåd stand-upper, Jonathan Spangs start som vred ung mand og jeg har fulgt Anders 'Anden' Matthesen"s karriere fra ung og håbefuld rapper til super stand-up stjerne. Sideløbende med al den live stand-up jeg har set og hørt, har jeg også moret mig over radioen med klub klam, gramsespektrum og så videre...
Og i hele dette forløb, der for mit vedkommende har stået på i omkring 16 år, er jeg ikke en eneste gang stødt på en kvinde, jeg har grinet af. Jo jo, jeg har da trukket på smilebåndet over Mette Lisby"s sindsygt kiksede debut som stand-up woman på landsdækkende tv. Men det var ikke fordi hun var sjov, det var mere fordi det var så ekstremt pinligt. Jeg har set mange kvinder, som har forsøgt sig som morsomme mennesker. Jeg nævner i flæng: Søs og Kirsten, Mette Lisby, Lotte Heise, Audrey Castaneda og andre mere eller mindre kendte kvinder, der i humorens tegn har forsøgt at tiltuske sig sendetid på landsdækkende tv. På intet tidspunkt har jeg virkelig moret mig.
Ikke fordi jeg normalt er den øretæveindbydende type - jeg er faktisk en meget gemytlig ung mand med en alvorlig trang til dansk Stand-up.
Først lidt om min baggrund for at udtale mig som jeg senere vil gøre. Jeg er nærmest vokset op med dansk komik. Lige fra jeg var helt lille har jeg overværet revyer, set Dirch Passer både på film og på en teaterscene. Da jeg blev ældre var det 'John og Aage' jeg syntes var fantastisk morsomme, jeg har efterhånden set alt, hvad de har lavet. Fra de helt spæde dage med ung-tv, over deres skjult kamera indslag med "huller i suppen" og til deres lettere floppede show de turnerede Danmark rundt med i midt halvfemserne.
Også 'Monrad og Rislund' har jeg skamhørt - og jeg er den stolte ejer af deres samlede værker lige fra totalpetroleum dagene, til deres egne shows med let genkendelige figurer som Mogens og Hansemann luchter.
Efter John og Aage æraen overtog dansk stand-up scenen, var Comedy zoo og Kul-cafeen nogle af de første til at ligge skrå brædder til kunstnere som: Casper Christensen, Lars Hjortshøj, Thomas Wivel og Karsten Bang. På disse steder har jeg brugt adskillige af mine lommepenge på at grine af disse mennesker, der om nogen satte samfundssatiren på plads.
Jeg har efterhånden fulgt stjernerne fra de var helt unge. Jeg har set Mick Øgendahls første svære skridt som overkåd stand-upper, Jonathan Spangs start som vred ung mand og jeg har fulgt Anders 'Anden' Matthesen"s karriere fra ung og håbefuld rapper til super stand-up stjerne. Sideløbende med al den live stand-up jeg har set og hørt, har jeg også moret mig over radioen med klub klam, gramsespektrum og så videre...
Og i hele dette forløb, der for mit vedkommende har stået på i omkring 16 år, er jeg ikke en eneste gang stødt på en kvinde, jeg har grinet af. Jo jo, jeg har da trukket på smilebåndet over Mette Lisby"s sindsygt kiksede debut som stand-up woman på landsdækkende tv. Men det var ikke fordi hun var sjov, det var mere fordi det var så ekstremt pinligt. Jeg har set mange kvinder, som har forsøgt sig som morsomme mennesker. Jeg nævner i flæng: Søs og Kirsten, Mette Lisby, Lotte Heise, Audrey Castaneda og andre mere eller mindre kendte kvinder, der i humorens tegn har forsøgt at tiltuske sig sendetid på landsdækkende tv. På intet tidspunkt har jeg virkelig moret mig.
Jeg syntes at kvindernes punchlines er tynde og humoren er for humanitær. Det virker som om der skal tages hensyn til alle. Derfor ender vittighederne ofte med at være lidt søde og ofte selvkritiske for: "man må gerne lave grin med sig selv det er der ingen, der bliver stødt over" og det er der muligvis heller ikke, men til gengæld skrider de, hvis man fortsætter stilen i to gange 30 minutter.
Nu er det jo ikke sådan så min mening er universal, min mor syntes, for eksempel, at 'Søs og Kirsten' er guds gave til dansk humor. Det er selvfølgelig fint at de rammer den ældre målgruppe, men helt ærligt. Er vi mænd ikke bare den tand sjovere?
Nu er det jo ikke sådan så min mening er universal, min mor syntes, for eksempel, at 'Søs og Kirsten' er guds gave til dansk humor. Det er selvfølgelig fint at de rammer den ældre målgruppe, men helt ærligt. Er vi mænd ikke bare den tand sjovere?
