Er du ikke?
Hvem er du?
Som mange allerede ved, kommer jeg fra en lille by, hvor alle kender alle, ja, det er ikke meget galt. Måske kender man ikke hinanden personligt, men man har i hvert fald hørt navnet eller noget sladder om personen.
Nå, men jeg har en storesøster som er "kendt" her i byen, hun har en masse venner, bekendte og gamle kollegaer, så når folk møder mig, så kommer bemærkningen "Er du ikke Sandras lillesøster?" altid og jo, det er jeg.
Jeg elsker min søster og ved godt, at folk ikke spørger for at gå en på nerverne, men når man for tyvende gang på en aften hører nævnte bemærkning, så får man lyst til at skrige:
"Nej, nej, nej! Jeg er ikke Sandras lillesøster, jeg er Catharina!"
Som om det ikke er nok, så har jeg også en fætter som er rimelig kendt her i byen, ham elsker jeg også rigtig højt, men ligesom med min søster, så har han en masse venner og bekendte samt laver noget arbejde for forskellige kendte bands, så når man møder folk i byen, er han deres yndlingssamtaleemne. Og så kommer sætningen, som den fra før "Hey, du er da Sørens kusine, er du ikke?"
I stedet for at sige høfligt "Jo, det er jeg", får man lysten til at skrige, "Nej pomfrit, det er jeg ikke - så smut nu hjem og leg Dungeons and Dragons!"
Det lyder sikkert som en ynkelig klagesang, men når man aldrig rigtig bliver genkendt som "Catharina", ja, så begynder det altså at gå en på nerverne, i hvert fald hos mig.
Cybernavn
Men det er ikke kun her i Birkerød jeg oplever det. Jeg har i en del år haft forskellige profiler rundt omkring på internettet, på forskellige sites, debatforums og så videre. Og har næsten altid brugt det sammen profilnavn "Angel".
Jeg har så i disse år, lært en masse mennesker at kende igennem private møder, dates, fester, debat, chat og forskellige arrangementer og det spøjse er, at selvom folk lærer mig at kende privat og får oplyst mit rigtige navn, ja, så bliver jeg alligevel mest kaldt "Angel", også af folk, som lærte mig at kende igennem nettet, men som nu har kendt mig i en del år. Men når folk først lære en at kende under et profilnavn, så kan det åbenbart være svært at glemme det igen. Så når jeg møder folk fra nettet så lyder det altid "Hej Angel" og "Går det godt Angel"...
Kort sagt, jeg er:
60 procent "Sandras lillesøster"
25 procent "Sørens kusine"
10 procent "Angel" eller andre profilnavne
5 procent "Catharina"
Hvem er du?
Nå, men jeg har en storesøster som er "kendt" her i byen, hun har en masse venner, bekendte og gamle kollegaer, så når folk møder mig, så kommer bemærkningen "Er du ikke Sandras lillesøster?" altid og jo, det er jeg.
Jeg elsker min søster og ved godt, at folk ikke spørger for at gå en på nerverne, men når man for tyvende gang på en aften hører nævnte bemærkning, så får man lyst til at skrige:
"Nej, nej, nej! Jeg er ikke Sandras lillesøster, jeg er Catharina!"
Som om det ikke er nok, så har jeg også en fætter som er rimelig kendt her i byen, ham elsker jeg også rigtig højt, men ligesom med min søster, så har han en masse venner og bekendte samt laver noget arbejde for forskellige kendte bands, så når man møder folk i byen, er han deres yndlingssamtaleemne. Og så kommer sætningen, som den fra før "Hey, du er da Sørens kusine, er du ikke?"
I stedet for at sige høfligt "Jo, det er jeg", får man lysten til at skrige, "Nej pomfrit, det er jeg ikke - så smut nu hjem og leg Dungeons and Dragons!"
Det lyder sikkert som en ynkelig klagesang, men når man aldrig rigtig bliver genkendt som "Catharina", ja, så begynder det altså at gå en på nerverne, i hvert fald hos mig.
Cybernavn
Men det er ikke kun her i Birkerød jeg oplever det. Jeg har i en del år haft forskellige profiler rundt omkring på internettet, på forskellige sites, debatforums og så videre. Og har næsten altid brugt det sammen profilnavn "Angel".
Jeg har så i disse år, lært en masse mennesker at kende igennem private møder, dates, fester, debat, chat og forskellige arrangementer og det spøjse er, at selvom folk lærer mig at kende privat og får oplyst mit rigtige navn, ja, så bliver jeg alligevel mest kaldt "Angel", også af folk, som lærte mig at kende igennem nettet, men som nu har kendt mig i en del år. Men når folk først lære en at kende under et profilnavn, så kan det åbenbart være svært at glemme det igen. Så når jeg møder folk fra nettet så lyder det altid "Hej Angel" og "Går det godt Angel"...
Kort sagt, jeg er:
60 procent "Sandras lillesøster"
25 procent "Sørens kusine"
10 procent "Angel" eller andre profilnavne
5 procent "Catharina"
Hvem er du?
