Er din kæreste mors dreng?
Agerer din svigermor hushjælp?
Men så kommer dagen, hvor du skal med hjem til forældrene, og du render rundt som en sindssyg for at at dresse dig op til noget der kan ligne en præsentabel kæreste, til den perfekte mand.
Allerede ved den første velkomst mærker du svigermors skarpe øjne glide op og ned ad dig. Hendes blik er ikke venligt og håndtrykket slapt som en karklud. Det er ikke en hjertelig hilsen, og nervøsiteten stiger til uanede højder. Er det ikke sådanne situationer der får gaflen til at glide ned i skødet, man vælter vandkanden og gnider sig for tæt op ad de store hængeblomster, der står alle vegne. Det er vist også nu, man ikke rigtig ved hvad man skal sige når den skarpe tunge starter krydsforhøret, mens den stille og blide svigerfar bare sidder og kigger på, og ser yderst flov ud.
Hvis din kæreste ikke kommer dig til undsætning i denne situation, er han en vatnisse, en rigtig forkælet mors dreng. Men lad være med at smide servietten på bordet og vade ud af stuen. Giv kæresten en chance for at gøre det bedre. Måske har han ikke været i situationen før. Det kan tænkes at han er så beskyttet af mors "vinger", at han bliver helt befippet og ikke ved hvor han skal gøre af sig selv. Måske er han slet ikke vandt til, at sige sin mor imod.
På vejen hjem skal du selvfølgelig ikke sige til ham, at det var et hyggeligt besøg og at du er glad for at have mødt hans forældre. Det er jo direkte løgn, og du får meget svært ved, at fortælle sandheden senere.
Sig det som det er, at det var forfærdeligt, og at du ikke følte dig specielt velkommen. Og glem nu ikke, at fortælle ham, hvor skuffet du er over, at han ikke bakkede dig op og hjalp dig gennem forhøret, og spydighederne.
Han vil helst sikkert undskylde og love at det bliver bedre, især nu hvor hans mor ikke står og hører hvad han siger! Modtag undskyldningen, og stol på, at han mener hvad han siger.
Dagen glemmes og livet kører videre. I bruger efterhånden meget tid sammen og du får nøgle til hans lejlighed. Forestil dig at I har aftalt at du skal tage hjem til ham efter arbejde, du får lidt tidligt fri, handler ind til en romantisk aften og drager lykkelig mod lejligheden. Du når dårligt at stikke nøglen i låsen, før du kan høre noget der rumsterer, men går alligevel ind. Og det første du ser, er hans mor med støvsugeren i hånden. Dynerne dingler ud af vinduet, direkte ud i den osende by, og nystrøgne skjorter hænger over det hele.
Indrøm det, du fik et sug i maven. Du har nu opdaget at hans mor er "husholderske" og nærmest ved alt der foregår i hans hjem. Hun kender hvert et hjørne. - Der røg den romantiske aften, for du har mistet lysten og er allerede strøget hjem til dig selv. Og nej, du tager nok ikke fejl. Hun er der tit, og viger ikke af vejen for en kæreste, for i hendes øjne er der nok ingen der er god nok til hendes søn.
Hvor forelsket du end er, og lige meget hvor mange planer I har for fremtiden, så glem det, hvis han ikke forstår et simpelt budskab. Hvad vil der ellers ske når I engang får et fælles hjem! Skal svigermor rendte rundt om benene på dig, rode i dine ting og rykke rundt i din stue, som hun nu lyster. Nej, lad være med at gå med til det. Du har ikke brug for en ny mor eller en støttepædagog. Du er voksen og kan klare dig selv. Hvis din kæreste ikke tror det er tilfældet, og stadig lader sin mor komme i hjemmet med støvkluden, kan du roligt tage det som kritik af dig.
Indse, at han ikke kan "opdrages", den opgave har hans mor bogstavelig talt bibeholdt. Indse, at dit arbejde ikke er godt nok, eller i hvert fald ikke så godt at du selv kan få lov til at svinge støvsugeren, eller skifte sengetøj efter en hed nat. Hvor fedt er det lige.
Har du haft sådan en kæreste? Lykkedes det dig, at overtage mors plads?
