Aniston

En vigtig lærestreg

En bytur med en vigtig lektion i, hvordan man opfører sig

Efter en bytur med knap så stor en alkoholpromille, har skribenten lært en vigtig lektion i, hvordan man afviser en fyr.
En vigtig lærestreg
For ikke så længe siden var undertegnede i byen med en veninde og af visse grunde, som ikke skal nævnes her, var undertegnede ikke særligt stiv.

Vi sidder og snakker og griner og er egentlig ikke interesserede i mandligt selskab, men af uransagelige grunde virker det altid stik modsat, så det skortede ikke på ungersvende, der med et liderligt blik i øjnene kom over til vores bord og indbød sig selv til at sidde ned.

Nu er min veninde en meget venlig og af natur glad og høflig person, så hun har ikke lært at se irriteret ud, så de fatter, at man ikke er interesseret. Hun svarer venligt på deres dumme spørgsmål og stiller modspørgsmål, mens jeg svarer med enstavelsesord og ser kold og sur ud.

I min vennekreds har vi endda grinet meget og længe af, at "Camilla-ansigtsudtrykket", som jeg bruger, når en fyr bestemt ikke interesserer mig, kan fryse vand til is.

Her kan man så diskutere hvem af mig og min veninde, der har den mest tiltalende og tiltrækkende personlighed generelt, men jeg skal lade det være det op til læseren selv at bedømme mig. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg ikke er stolt af den, men jeg har bare så svært ved at skjule, hvis en person af det modsatte køn ikke tiltaler mig.

Fyrene kommer med de sædvanlige spørgsmål om hvad vi laver til dagligt og så videre. En af samtalerne forløber nogenlunde sådan her:

Ham: "Hvad hedder du?"

Mig: "Camilla" (Kigger væk og tager en slurk af min drink)

To minutters stilhed.

Ham: "Jeg hedder X"

Mig: "Aha." (Tænder en cigaret og prøver at se ud som om jeg keder mig)

Yderligere to minutters stilhed.

Ham: "Hvad læser du?"

Mig: "HA int."

Ham: "Kan du lide det?"

Mig: "Ja, det er meget godt."

Fem minutters stilhed. Ud af øjenkrogen kan jeg se at han kigger på mig.

Ham: "Ja, jeg er jo ikke så veltalende."

Mig: "Nej." (Gaber)

Endnu engang stilhed.

Så gik han.
ANNONCE
En vigtig lærestreg
Da vi igen sidder alene og har moret os over de dumme bemærkninger vi har hørt på hele aftenen, kommer fyren, som jeg længe har haft et godt øje til og som jeg har holdt fulgt med øjnene hele aftenen, så over og siger hej.

Han er godt stegt og ligger ikke skjul på det. Efter de første høfligheds-fraser opstår der en pinlig stilhed.

Her er det så at jeg i panik vælger at pege febrilsk over i den modsatte ende af lokalet og råbe: "Jo, jeg så da lige du væltede lige derovre ved væggen!", hvilket for det første var for en time siden og for det andet ikke kan kaldes at vælte, men at få overbalance og støtte sig op ad væggen.

Dette afslører i hans tankegang nok, at jeg, foruden at være totalt uden besiddelse af situationsfornemmelse, også er hans hemmelige stalker og har fulgt hver og en af hans bevægelser hele aftenen, hvilket jeg godt kan forstå han synes er lidt skræmmende og uoverskueligt.

Han kigger underligt på mig, siger: "Ja, sådan kan det jo gå..." og drejer, så godt man nu kan, når man er stang bacardi, om på hælen og går.

Da jeg vender mig mod min veninde, er hun flad af grin, hvorimod jeg kunne grave mig selv ned, og så siger hun:

"Ja, det var jo så en opvisning i, hvad man ikke skal sige til en fyr! Nu har du måske lært, at alle kan sige komme til at sige dumme ting, hvis de er nervøse og gerne vil gøre godt indtryk på en person."

Jo tak. Fra nu af vil jeg være overvenlig mod enhver fyr, der kommer hen til mig i byen, om så det er Hannibal Hildorf, for jeg har selv prøvet, hvor svært det er at sige kloge og sjove ting, når man virkelig gerne vil gøre indtryk på en person...
ANNONCE
En vigtig lærestreg
Del

Seneste nyt

ANNONCE