En kvindelig seriemorder
Aileen Wournos," den første kvinde der dræbte med mandlige seriemorderes rovgriske stil"
Aileen Wournos blev født i 1956 i Rochester, Michigan, og allerede da havde livet kun hårde odds at tilbyde hende.
Aileens mor var 17 år, da hun forlod Aileen og hendes ældre bror Keith, og overlod dem til deres bedsteforældre.
Faren, der var blevet skilt fra moren få måneder inden Aileens fødsel, var børnemishandler og i varetægt på en psykiatrisk institution i Kansas. I 1969, da Aileen var 13 år, hængte han sig, mens han sad i fængsel.
Så Aileen og hendes bror Keith voksede op hos bedsteforældrene, der adopterede børnene som deres egne, og bragte dem til deres hjem i Troy, Michigan.
Gravid som 14årig
Men bag de velpassede haver og hvide plankeværk, var der en familie og et samfund i kaos. Bedstefaren misbrugte den lille Aileen, både fysisk og seksuelt, og bedstemoren var storforbruger af alkohol. De to børn voksede op uden familieværdier, det eneste de kendte til var narko, alkohol, misbrug og incest.
Aileen fortalte senere, at hun begyndte at have sex i en meget ung alder, med mange forskellige partnere. Deriblandt hendes egen bror, Keith.
Som 14årig blev hun gravid. Ifølge hende selv var graviditeten et resultat af, at hun var blevet voldtaget af et familiemedlem.
Bedsteforældrene og det overfladepolerede bysamfund kunne ikke tolerere Aileens graviditet. Da hun havde født barnet, en dreng, blev hun smidt ud hjemmefra og barnet bortadopteret. Aileen havde ingen steder at tage hen, så hun søgte tilflugt i en forladt bil i skoven. Her boede hun, og ernærede sig ved prostitution, indtil hun senere blev sendt på et hjem for ugifte mødre.
I 1971, da Aileen var 15 år, døde hendes bedstemor af leversvigt. Efter dette kom Aileen og Keith under formynderskab af myndighederne. Det hjalp ikke. Aileen var allerede ude af kontrol og skadet for livet. Vold, trusler, misbrug og prostitution var alt hun kendte til.
Slog ham med hans egen stok
Aileen arbejdede som prostitueret mens hun stadig gik i skole, og der gik ikke lang tid, før hun fik problemer med politiet. Hun blev arresteret under en rundrejse i Colorado for spirituskørsel, gadeuorden og for at affyre en pistol fra en kørende bil.
Efter et par turbulente år rejste Aileen tilbage til Michigan i 1976, 19 år gammel. Her blev hun arresteret igen, og fik en bøde for at have kastet en billiardkugle i hovedet på en bartender.
Aileens mor var 17 år, da hun forlod Aileen og hendes ældre bror Keith, og overlod dem til deres bedsteforældre.
Faren, der var blevet skilt fra moren få måneder inden Aileens fødsel, var børnemishandler og i varetægt på en psykiatrisk institution i Kansas. I 1969, da Aileen var 13 år, hængte han sig, mens han sad i fængsel.
Så Aileen og hendes bror Keith voksede op hos bedsteforældrene, der adopterede børnene som deres egne, og bragte dem til deres hjem i Troy, Michigan.
Gravid som 14årig
Men bag de velpassede haver og hvide plankeværk, var der en familie og et samfund i kaos. Bedstefaren misbrugte den lille Aileen, både fysisk og seksuelt, og bedstemoren var storforbruger af alkohol. De to børn voksede op uden familieværdier, det eneste de kendte til var narko, alkohol, misbrug og incest.
Aileen fortalte senere, at hun begyndte at have sex i en meget ung alder, med mange forskellige partnere. Deriblandt hendes egen bror, Keith.
Som 14årig blev hun gravid. Ifølge hende selv var graviditeten et resultat af, at hun var blevet voldtaget af et familiemedlem.
Bedsteforældrene og det overfladepolerede bysamfund kunne ikke tolerere Aileens graviditet. Da hun havde født barnet, en dreng, blev hun smidt ud hjemmefra og barnet bortadopteret. Aileen havde ingen steder at tage hen, så hun søgte tilflugt i en forladt bil i skoven. Her boede hun, og ernærede sig ved prostitution, indtil hun senere blev sendt på et hjem for ugifte mødre.
I 1971, da Aileen var 15 år, døde hendes bedstemor af leversvigt. Efter dette kom Aileen og Keith under formynderskab af myndighederne. Det hjalp ikke. Aileen var allerede ude af kontrol og skadet for livet. Vold, trusler, misbrug og prostitution var alt hun kendte til.
Slog ham med hans egen stok
Aileen arbejdede som prostitueret mens hun stadig gik i skole, og der gik ikke lang tid, før hun fik problemer med politiet. Hun blev arresteret under en rundrejse i Colorado for spirituskørsel, gadeuorden og for at affyre en pistol fra en kørende bil.
Efter et par turbulente år rejste Aileen tilbage til Michigan i 1976, 19 år gammel. Her blev hun arresteret igen, og fik en bøde for at have kastet en billiardkugle i hovedet på en bartender.
Få dage senere døde hendes to år ældre bror Keith af kræft i halsen, og Aileen fik udbetalt hans livsforsikring på 10.000 dollars.
Hun betalte den bøde hun havde fået få dage før på 105 dollars, og i løbet af de næste to måneder brugte hun resten af pengene på luksus, blandt andet en ny bil som hun senere smadrede.
Senere på året blaffede Aileen sig vej til Florida. Her mødte hun den 76-årige yachtklub-formand Lewis Fell, som hun giftede sig med.
Aileen kunne dog ikke holde sig fra problemer, og stjal af Fells penge. Da hun i raseri slog ham med hans egen stok, fik han et polititilhold mod hende, og ægteskabet blev annulleret, blot 6 uger efter brylluppet.
Herefter fulgte 10 år, hvor Aileen røg ind og ud af fængslet. Hun blev dømt for væbnet røveri, forfalskning af cheks, biltyveri og ulovlig våbenbesiddelse.
Mødet med Moore
29 år gammel mødte i hun i 1986 den 24-årige Tyra Moore på en bøssebar i Florida. De to piger indledte et forhold, og var uadskillelige de næste fire år, hvor de sammen rejste fra sted til sted.
Aileen rejste efterhånden sjældent uden en ladt pistol i tasken. Hun arbejdede i barer og på truck-stops, for at supplere indkomsten fra prostitutionen. På dette tidspunkt begyndte parret at løbe ind i økonomiske vanskeligheder.
Myrdede mænd langs vejene
En dag kom Aileen hjem og fortalte Moore, at hun havde dræbt en mand samme morgen. Han havde samlet hende op på hovedvejen, og mødet var gået helt galt. Hun havde skudt ham, taget nogle af hans ting, efterladt hans bil ved en strand og liget i skoven.
Mellem december 1989 og september 1990 begyndte ligene af adskillige myrdede mænd at dukke op langs hovedvejene i Nord- og Midtflorida.
Det begyndte med fundet af Richard Mallory, en butiksejer i Florida. Senere blev der fundet endnu fem ofre, alle hvide, midaldrende mænd, der var blevet skudt og bestjålet.
Hun betalte den bøde hun havde fået få dage før på 105 dollars, og i løbet af de næste to måneder brugte hun resten af pengene på luksus, blandt andet en ny bil som hun senere smadrede.
Senere på året blaffede Aileen sig vej til Florida. Her mødte hun den 76-årige yachtklub-formand Lewis Fell, som hun giftede sig med.
Aileen kunne dog ikke holde sig fra problemer, og stjal af Fells penge. Da hun i raseri slog ham med hans egen stok, fik han et polititilhold mod hende, og ægteskabet blev annulleret, blot 6 uger efter brylluppet.
Herefter fulgte 10 år, hvor Aileen røg ind og ud af fængslet. Hun blev dømt for væbnet røveri, forfalskning af cheks, biltyveri og ulovlig våbenbesiddelse.
Mødet med Moore
29 år gammel mødte i hun i 1986 den 24-årige Tyra Moore på en bøssebar i Florida. De to piger indledte et forhold, og var uadskillelige de næste fire år, hvor de sammen rejste fra sted til sted.
Aileen rejste efterhånden sjældent uden en ladt pistol i tasken. Hun arbejdede i barer og på truck-stops, for at supplere indkomsten fra prostitutionen. På dette tidspunkt begyndte parret at løbe ind i økonomiske vanskeligheder.
Myrdede mænd langs vejene
En dag kom Aileen hjem og fortalte Moore, at hun havde dræbt en mand samme morgen. Han havde samlet hende op på hovedvejen, og mødet var gået helt galt. Hun havde skudt ham, taget nogle af hans ting, efterladt hans bil ved en strand og liget i skoven.
Mellem december 1989 og september 1990 begyndte ligene af adskillige myrdede mænd at dukke op langs hovedvejene i Nord- og Midtflorida.
Det begyndte med fundet af Richard Mallory, en butiksejer i Florida. Senere blev der fundet endnu fem ofre, alle hvide, midaldrende mænd, der var blevet skudt og bestjålet.
Moore forråder Aileen
En dag var de to piger involveret i en single-bilulykke. Et vidne så de to kvinder smide øldåser ind i skoven og bande af hinanden, da de fortumlede og blødende kravlede ud af den totalskadede bil.
De to kvinder forlod herefter bilen, og begyndte at gå langs vejen.
Da politiet opdagede, at bilen tilhørte en af de myrdede mænd, offentliggjorde de en politisketch af de to kvinder. Kort efter fandt de Moore i Pennsylvania, hvor hun havde søgt tilflugt hos sin søster. Politiet aftalte med Moore, at hun ikke ville blive sigtet for noget, hvis vidnede mod Aileen.
Derefter gik det stærkt. Moore blev anbragt på et motelværelse, hvor hun skulle kontakte Aileen, der sad i fængsel efter at have overtrådt sin prøveløsladelse. Telefonsamtalerne blev aflyttet. Moore skulle fortælle Aileen, at politiet mistænkte Moore for at stå bag mordene. Politiet håbede, at Aileen ville tilstå mordene for at beskytte Moore.
Planen lykkedes. Aileen ville ikke lade Moore i stikken: "Jeg vil dække over dig, fordi du er uskyldig. Jeg vil ikke lade dig komme i fængsel. Hør, hvis jeg er nødt til at tilstå, så gør jeg det!" sagde hun. Og det gjorde hun så.
Aileen tilstod at have dræbt syv mænd, men hun blev kun sigtet for seks af mordene, da det sidste lig aldrig blev fundet.
Under tilståelsen pointerede Aileen flere gange, at Moore ikke på nogen måde var involveret i mordene. Ydermere påstod hun, at alle mordene var sket i selvforsvar. Hun sagde, at alle ofrene enten havde voldtaget hende, slået hende eller truet hende på livet.
Aileen fortalte, at hun var blevet voldtaget flere gange i løbet af de seneste år, og at hun havde fået nok. Når ofrene var blevet aggressive, havde hun dræbt dem af frygt for sit liv.
Selvforsvar eller overlagt mord?
I 1992 blev Aileen stillet for en domstol, for det første mord hun havde begået, mordet på Richard Mallory.
I retten forklarede Aileen, at mordet var sket i nødværge. I den videooptagede tilståelse hun gav, der blev brugt som hovedbeviset i hendes retssag, siger hun mere end 60 gange, at det skete i selvforsvar.
Nogle troede på hendes historie om selvforsvar. Flere mænd bevidnede, at de havde samlet hende op og tilbragt flere dage sammen med hende, uden at hun hverken havde truet eller skadet dem på nogen måde. De forklarede, at hun faktisk virkede bange for, at de ville voldtage eller slå hende.
En dag var de to piger involveret i en single-bilulykke. Et vidne så de to kvinder smide øldåser ind i skoven og bande af hinanden, da de fortumlede og blødende kravlede ud af den totalskadede bil.
De to kvinder forlod herefter bilen, og begyndte at gå langs vejen.
Da politiet opdagede, at bilen tilhørte en af de myrdede mænd, offentliggjorde de en politisketch af de to kvinder. Kort efter fandt de Moore i Pennsylvania, hvor hun havde søgt tilflugt hos sin søster. Politiet aftalte med Moore, at hun ikke ville blive sigtet for noget, hvis vidnede mod Aileen.
Derefter gik det stærkt. Moore blev anbragt på et motelværelse, hvor hun skulle kontakte Aileen, der sad i fængsel efter at have overtrådt sin prøveløsladelse. Telefonsamtalerne blev aflyttet. Moore skulle fortælle Aileen, at politiet mistænkte Moore for at stå bag mordene. Politiet håbede, at Aileen ville tilstå mordene for at beskytte Moore.
Planen lykkedes. Aileen ville ikke lade Moore i stikken: "Jeg vil dække over dig, fordi du er uskyldig. Jeg vil ikke lade dig komme i fængsel. Hør, hvis jeg er nødt til at tilstå, så gør jeg det!" sagde hun. Og det gjorde hun så.
Aileen tilstod at have dræbt syv mænd, men hun blev kun sigtet for seks af mordene, da det sidste lig aldrig blev fundet.
Under tilståelsen pointerede Aileen flere gange, at Moore ikke på nogen måde var involveret i mordene. Ydermere påstod hun, at alle mordene var sket i selvforsvar. Hun sagde, at alle ofrene enten havde voldtaget hende, slået hende eller truet hende på livet.
Aileen fortalte, at hun var blevet voldtaget flere gange i løbet af de seneste år, og at hun havde fået nok. Når ofrene var blevet aggressive, havde hun dræbt dem af frygt for sit liv.
Selvforsvar eller overlagt mord?
I 1992 blev Aileen stillet for en domstol, for det første mord hun havde begået, mordet på Richard Mallory.
I retten forklarede Aileen, at mordet var sket i nødværge. I den videooptagede tilståelse hun gav, der blev brugt som hovedbeviset i hendes retssag, siger hun mere end 60 gange, at det skete i selvforsvar.
Nogle troede på hendes historie om selvforsvar. Flere mænd bevidnede, at de havde samlet hende op og tilbragt flere dage sammen med hende, uden at hun hverken havde truet eller skadet dem på nogen måde. De forklarede, at hun faktisk virkede bange for, at de ville voldtage eller slå hende.
Men bevismaterialet og vidneudsagnene talte imod hende. Politiet fandt 'intet skidt' på den myrdede Mallory, og konkluderede at der ikke var noget der støttede op om Aileens påstand om seksuel tortur og misbrug.
Havde politiet blot søgt på Mallorys navn i FBIs computernetværk ville de have opdaget, at han tidligere havde siddet inde i 10 år for en grov voldtægt.
Det var der en journalist der senere afslørede, men da sad Aileen allerede på dødsgangen. Dommeren nægtede at lade dette komme nå frem til retten, så Aileen fik aldrig en ny retssag.
Aileens påstand om at have dræbt i selvforsvar ville have været langt mere troværdig, hvis blot juryen havde kendt til Mallorys fortid. Men nu, hvor juryen var opmærksom på alle mordene hun var mistænkt for, virkede selvforsvar i bedste fald usandsynligt.
Ved hjælp af kæresten Moores vidneudsagn, blev Aileen dømt for mordet. Moore blev aldrig tiltalt for medvirken til mord.
I mellemtiden havde Moore solgt sin historie, og lavet kontrakter på flere bøger og film. Det samme havde de tre kriminalbetjente som efterforskede sagen.
"Amerikanske Møgsvin"
Flere har beskrevet retssagen som en farce. Gennem både retssagen og apellen nægtede retten at tage hendes ekstremt mentale forstyrrelse og hendes voldelige barndom i betragtning.
Ydermere refererede anklageren gentagne gange til Aileens lesbiske forhold, og samfundets had mod homoseksuelle blev brugt imod hende.
Da juryen erklærede Aileen skyldig i overlagt mord eksploderede hun i raseri, og råbte: "Jeg er uskyldig! Jeg blev voldtaget! Jeg håber i bliver voldtaget! Amerikanske Møgsvin!"
Med hendes udbrud frisk i hukommelsen ved udmåling af straffen dagen efter, var der ikke meget håb.
Ekspertvidner bevidnede, at hun led af borderline og henviste til hende som "et skadet, primitivt barn", da de bad juryen om at skåne hendes liv.
Men juryen hverken glemte eller tilgav den kvinde de havde lært at kende under retssagen. Den vedtog enstemmigt, at hun skulle dø.
Senere forklarede hun til retten: "Jeg vil tilstå overfor jer, at Richard Mallory groft voldtog mig, som jeg har fortalt jer. Men de andre gjorde det ikke. De prøvede kun."
Da hun blev idømt tre yderligere dødsstraffe for disse mord vendte hun sig mod dommeren, lavede en uskøn gestikulation og hvæsede: "Motherfucker!"
Aileen fik kun én retssag, for mordet på Mallory, men blev dømt for seks mord.
seks dødsdomme
Havde politiet blot søgt på Mallorys navn i FBIs computernetværk ville de have opdaget, at han tidligere havde siddet inde i 10 år for en grov voldtægt.
Det var der en journalist der senere afslørede, men da sad Aileen allerede på dødsgangen. Dommeren nægtede at lade dette komme nå frem til retten, så Aileen fik aldrig en ny retssag.
Aileens påstand om at have dræbt i selvforsvar ville have været langt mere troværdig, hvis blot juryen havde kendt til Mallorys fortid. Men nu, hvor juryen var opmærksom på alle mordene hun var mistænkt for, virkede selvforsvar i bedste fald usandsynligt.
Ved hjælp af kæresten Moores vidneudsagn, blev Aileen dømt for mordet. Moore blev aldrig tiltalt for medvirken til mord.
I mellemtiden havde Moore solgt sin historie, og lavet kontrakter på flere bøger og film. Det samme havde de tre kriminalbetjente som efterforskede sagen.
"Amerikanske Møgsvin"
Flere har beskrevet retssagen som en farce. Gennem både retssagen og apellen nægtede retten at tage hendes ekstremt mentale forstyrrelse og hendes voldelige barndom i betragtning.
Ydermere refererede anklageren gentagne gange til Aileens lesbiske forhold, og samfundets had mod homoseksuelle blev brugt imod hende.
Da juryen erklærede Aileen skyldig i overlagt mord eksploderede hun i raseri, og råbte: "Jeg er uskyldig! Jeg blev voldtaget! Jeg håber i bliver voldtaget! Amerikanske Møgsvin!"
Med hendes udbrud frisk i hukommelsen ved udmåling af straffen dagen efter, var der ikke meget håb.
Ekspertvidner bevidnede, at hun led af borderline og henviste til hende som "et skadet, primitivt barn", da de bad juryen om at skåne hendes liv.
Men juryen hverken glemte eller tilgav den kvinde de havde lært at kende under retssagen. Den vedtog enstemmigt, at hun skulle dø.
Senere forklarede hun til retten: "Jeg vil tilstå overfor jer, at Richard Mallory groft voldtog mig, som jeg har fortalt jer. Men de andre gjorde det ikke. De prøvede kun."
Da hun blev idømt tre yderligere dødsstraffe for disse mord vendte hun sig mod dommeren, lavede en uskøn gestikulation og hvæsede: "Motherfucker!"
Aileen fik kun én retssag, for mordet på Mallory, men blev dømt for seks mord.
seks dødsdomme
I juni 1992 erklærede Aileen sig skyldig i endnu et mord, og fik sin femte dødsdom. Knapt et år efter fik hun sin sjette og sidste dødsdom.
Da nogle begyndte at tvivle på, om hun var mentalt rask nok til at blive henrettet blev hun ved med at påstå, at hun vidste hvad hun gjorde.: "Jeg er så træt af at høre 'hun er tosset'. Jeg er blevet evalueret så mange gange. Jeg er kompetent, rask og jeg prøver at fortælle sandheden."
Floridas guvernør sendte tre psykiatere til Aileen, og de fik hver 15 minutters snak med hende. De erklærede alle herefter, at Aileen var mentalt egnet til at blive henrettet.
Stoppede apellerne
I 2002 meddelte Aileen, at hun ikke ville sende flere apeller mod dødsdommene. Hun ansøgte højesteret i Florida om at måtte fyre sin advokat og stoppe alle appeller.
Hun ændrede pludselig sin forklaring fra selvforsvar til overlagt mord: "Jeg dræbte disse mænd, røvede dem så koldt som is. Og jeg vil gøre det igen. Der er ingen grund til at holde mig i live, for jeg vil dræbe igen..."
Dette overraskede. Aileen havde hele tiden påstået, at drabene var sket i selvforsvar. Nu ændrede hun pludselig sin forklaring til, at hun havde gjort det med fuldt overlæg.
På et tidspunkt under et interview, hvor hun troede at kameraerne var slukkede, ændrede hun dog den påstand til, at drabene virkelig var sket i selvforsvar, men at hun ikke havde andet valg end at gå efter dødsstraffen. Dette fordi hun ikke ville kunne klare at sidde i fængsel resten af sit liv.
Da intervieweren spurgte om det første mord var selvforsvar svarede hun: "Ja, og det var nogle af de andre også. Men jeg kan ikke fortælle det nogensinde til nogen, så jeg må gå efter dødsstraffen."
Henrettelsen
Aileen blev vækket klokken halv seks den morgen. Hun bad om et håndklæde og en vaskeklud så hun kunne vaske sit ansigt og friske sig op. Hun var meget rolig, ikke så snakkesalig som hun plejede at være. Hun afslog det berømte 'sidste måltid', og bad blot i stedet om en kop kaffe.
32 vidner så på, da hun blev kørt ind i dødskammeret, hvor bødlen sprøjtede dødelige kemikalier ind i hendes blodårer. Aileen blev erklæret død kl. 09:47, 46 år gammel.
Hendes sidste ord satte endnu engang spørgsmålstegn ved hendes mentale helbred: "Jeg vil bare gerne sige, at jeg sejler med The Rock (en bibielsk reference til Jesus, red.), og jeg vil komme tilbage på Independence Day sammen med Jesus, 6 juni, ligesom i filmen. Stort moderskib. Jeg kommer tilbage."
Efter henrettelsen blev kroppen kremeret, og asken bragt til Michigan hvor det blev spredt under et træ.
Aileen var den tiende kvinde der blev henrettet i USA efter genindførelsen af dødsstraffen i 1975, og den anden kvinde der nogensinde er blevet henrettet i Florida.
Da nogle begyndte at tvivle på, om hun var mentalt rask nok til at blive henrettet blev hun ved med at påstå, at hun vidste hvad hun gjorde.: "Jeg er så træt af at høre 'hun er tosset'. Jeg er blevet evalueret så mange gange. Jeg er kompetent, rask og jeg prøver at fortælle sandheden."
Floridas guvernør sendte tre psykiatere til Aileen, og de fik hver 15 minutters snak med hende. De erklærede alle herefter, at Aileen var mentalt egnet til at blive henrettet.
Stoppede apellerne
I 2002 meddelte Aileen, at hun ikke ville sende flere apeller mod dødsdommene. Hun ansøgte højesteret i Florida om at måtte fyre sin advokat og stoppe alle appeller.
Hun ændrede pludselig sin forklaring fra selvforsvar til overlagt mord: "Jeg dræbte disse mænd, røvede dem så koldt som is. Og jeg vil gøre det igen. Der er ingen grund til at holde mig i live, for jeg vil dræbe igen..."
Dette overraskede. Aileen havde hele tiden påstået, at drabene var sket i selvforsvar. Nu ændrede hun pludselig sin forklaring til, at hun havde gjort det med fuldt overlæg.
På et tidspunkt under et interview, hvor hun troede at kameraerne var slukkede, ændrede hun dog den påstand til, at drabene virkelig var sket i selvforsvar, men at hun ikke havde andet valg end at gå efter dødsstraffen. Dette fordi hun ikke ville kunne klare at sidde i fængsel resten af sit liv.
Da intervieweren spurgte om det første mord var selvforsvar svarede hun: "Ja, og det var nogle af de andre også. Men jeg kan ikke fortælle det nogensinde til nogen, så jeg må gå efter dødsstraffen."
Henrettelsen
Aileen blev vækket klokken halv seks den morgen. Hun bad om et håndklæde og en vaskeklud så hun kunne vaske sit ansigt og friske sig op. Hun var meget rolig, ikke så snakkesalig som hun plejede at være. Hun afslog det berømte 'sidste måltid', og bad blot i stedet om en kop kaffe.
32 vidner så på, da hun blev kørt ind i dødskammeret, hvor bødlen sprøjtede dødelige kemikalier ind i hendes blodårer. Aileen blev erklæret død kl. 09:47, 46 år gammel.
Hendes sidste ord satte endnu engang spørgsmålstegn ved hendes mentale helbred: "Jeg vil bare gerne sige, at jeg sejler med The Rock (en bibielsk reference til Jesus, red.), og jeg vil komme tilbage på Independence Day sammen med Jesus, 6 juni, ligesom i filmen. Stort moderskib. Jeg kommer tilbage."
Efter henrettelsen blev kroppen kremeret, og asken bragt til Michigan hvor det blev spredt under et træ.
Aileen var den tiende kvinde der blev henrettet i USA efter genindførelsen af dødsstraffen i 1975, og den anden kvinde der nogensinde er blevet henrettet i Florida.
Den første kvindelige seriemorder?
Aileen er ikke den første kvindelige morder, heller ikke den værste.
Men hun var den første der matchede FBIs profil på en seriemorder, der blandt andet inkluderer at myrde mere end tre mennesker, slå folk ihjel hun ikke kendte og som ikke kendte hinanden, og at lade der gå noget tid mellem mordene.
James Fox, en førende ekspert i seriemordere sagde om Aileen: "Hun var den første kvinde der dræbte i mandlige seriemorderes rovgriske stil."
Én ting gør dog, at seriemordermærkatet kan være svært at sætte på hende, på trods af FBIs info: Ingen seriemorder har nogensinde påstået, at de har dræbt i selvforsvar. Seriemordere dræber ikke af frygt.
Aileen var en kontroversiel kvinde, særligt efter henrettelsen. Nogle så hende som en stærk kvinde, der havde været offer for et forfærdeligt voldeligt liv, men som til sidst havde held med at forsvare sig mod voldtægt og vold.
Aileen er klart et ekstremt tilfælde, men hendes livshistorie er ikke usædvanlig på dødsgangen. Hvert år dømmes fanger til døden, hvis barndom har ødelagt dem. Kritikere mener, at myndighederne nægter at se mønsteret: de destruktive handlinger hænger klart sammen med sådan en opvækst.
Andre igen opfattede Aileen som en simpel, koldblodig morder, der lokkede mænd i døden blot for at stjæle fra dem. "Hun er faktisk en meget mere hul karakter end hun fremstilles som," har Damore, en tidligere anklager sagt: "Hun er blevet lavet om til noget hun ikke er. Hun hadede virkelig mænd. Jeg synes det er tragisk at lave hende om til en slags heltindefigur."
Aileen er ikke den første kvindelige morder, heller ikke den værste.
Men hun var den første der matchede FBIs profil på en seriemorder, der blandt andet inkluderer at myrde mere end tre mennesker, slå folk ihjel hun ikke kendte og som ikke kendte hinanden, og at lade der gå noget tid mellem mordene.
James Fox, en førende ekspert i seriemordere sagde om Aileen: "Hun var den første kvinde der dræbte i mandlige seriemorderes rovgriske stil."
Én ting gør dog, at seriemordermærkatet kan være svært at sætte på hende, på trods af FBIs info: Ingen seriemorder har nogensinde påstået, at de har dræbt i selvforsvar. Seriemordere dræber ikke af frygt.
Aileen var en kontroversiel kvinde, særligt efter henrettelsen. Nogle så hende som en stærk kvinde, der havde været offer for et forfærdeligt voldeligt liv, men som til sidst havde held med at forsvare sig mod voldtægt og vold.
Aileen er klart et ekstremt tilfælde, men hendes livshistorie er ikke usædvanlig på dødsgangen. Hvert år dømmes fanger til døden, hvis barndom har ødelagt dem. Kritikere mener, at myndighederne nægter at se mønsteret: de destruktive handlinger hænger klart sammen med sådan en opvækst.
Andre igen opfattede Aileen som en simpel, koldblodig morder, der lokkede mænd i døden blot for at stjæle fra dem. "Hun er faktisk en meget mere hul karakter end hun fremstilles som," har Damore, en tidligere anklager sagt: "Hun er blevet lavet om til noget hun ikke er. Hun hadede virkelig mænd. Jeg synes det er tragisk at lave hende om til en slags heltindefigur."
