Aniston

En kold tyrker

Afhængighed er en grim ting

Man finder først ud af, hvor meget man elsker nogen, når man har mistet dem - eller omskrevet: Man finder for alvor først ud af, at man er afhængig, når man mangler det i hverdagen.
En kold tyrker
Mandag den 11. september 2006 tog jeg en ufrivillig kold tyrker. Jeg flyttede til Djævleøen (Sjælland, hvis nogen skulle være i tvivl), så jeg var fri for at stå op før en hvis herrer fik sko på. Ja, det er et luksusproblem, men hvem vil ikke gerne kunne sove to timer længere om morgenen?

Jeg er flyttet ind i noget, der efter planen var færdigt den 1. september 2006, men som med så meget andet nybyggeri, så er det langt fra færdigt. Jeg blev lovet, inden jeg flyttede ind, at der, hvor jeg skulle bo, ville alt være i orden. Godt nok ville der stadig være byggeplads udenfor, for gården er ikke lavet.

En byggeplads udenfor er da til at overleve, når alt andet virker. Ja, det var de tanker, der fløj igennem hovedet på mig, og det var også i den tro, at jeg flyttede ind.

Men jeg blev snydt... Selve boligen var der ikke noget galt med. Hvidt, nyt og rigtigt pænt, men det var det usynlige, der manglede.

Kasser og møbler blev båret ind og samlet. Fjernsynet blev sat til, og så skulle jeg jo lige nyde de mange kanaler, jeg havde fået. Men nogen nydelse var det ikke. Der var kun sne...

Nå, men sne på fjernsynet kan jeg jo godt overleve, når man nu kan se digitalt tv på computeren. Derfor blev computeren sat til og koblet til. Med et antennekabel sat til computeren og den anden ende hængende ud af vinduet, satte jeg maskinen til at søge efter de digitale kanaler. Efter at have søgt tre gange kunne jeg konstatere, at jeg bor et sted, hvor det digitale net ikke rækker.

Siden mennesket har klaret sig i flere tusinde år uden dette vidunderlige medie, så kunne jeg vel også klare det - det er jo trods alt ikke verdens undergang. Desuden er Internettet jo opfundet, og via det kan man holde sig orienteret om samfundet.

Da jeg ikke havde et lan-kabel, der var langt nok, blev min bærbare (Eddie) tændt, og lan-kablet blev sat i. Men af en eller anden grund kunne han ikke finde Internettet. Hvordan kunne det gå til? Det skulle jo være der. Jeg satte ham til at søge efter det trådløse netværk, som er på den anden side af vejen - og som jeg oven i købet har adgang til.

Men her var det så, det store chok ramte mig.

Intet Internet.
ANNONCE
En kold tyrker
Efter at have slugt den kamel besluttede jeg mig for at få båret nogle af de ekstra stole ned i mit kælderrum. For der var jo ingen grund til, at de skulle optage den i forvejen sparsomme plads.

Da jeg kom ned i kælderen, opdagede jeg til min skræk, at der ikke var numre på rummene. Nu var punktet for min tålmodighed brugt op, og jeg ringede derfor til udlejeren.

Det eneste svar jeg fik, var, at der den foregående fredag (den 8. september 2006), var blevet sendt en mail til bygherren, hvor der blandt andet blev spurgt om Internet, TV og kælderrum, og at vi som lejere ville få besked, når der kom svar tilbage.

Nå, men der var jo ikke andet for end at klare sig med kasser opmagasineret i stuen og en masse DVD-film for at slå tiden ihjel.

Når man flytter til et sted, man ikke kender, så går der lidt tid, før man finder ud af, hvor man kan handle henne. Men jeg tænkte: Jeg går da bare på Internettet og finder den nærmeste Netto.

Men når man ikke har Internet, så er den eneste mulighed for at få mad, at tage sin cykel og begive sig ud i det danske land. Heldigvis kørte jeg den rigtig vej og fandt let og smertefrit et supermarked.

Om aftenen har jeg været vant til at se nyhederne, men når der ikke er andet end sne på fjernsynet, så kan man jo læse, hvad der sker i omverdenen på Internettet. Men Internet er der jo ikke noget af, så nyhederne blev erstattet af en DVD-film.

Når man flytter, så bruger man en masse penge på forskellige ting, og jeg tænkte, at jeg da lige ville gå ind og tjekke min konto. Men når man ikke har Internet, og ikke ved hvor den nærmeste bank ligger, så er det ikke noget man lige gør. Endnu en DVD-film blev sat på.

Man er vant til, at man lige kan logge på Messenger og skrive lidt sammen med venner og familie, eller tjekke Aniston.dk. Men Internettet eksisterer ikke, så den virtuelle verden er blevet erstattet af en DVD-film.

Jeg kunne blive ved på denne måde - der er ufattelig mange ting, man i hverdagen bruger Internet til, og når man ikke har skidtet, ja, så finder man lige pludselig ud af, hvor meget man mangler det. Jeg vidste ikke, jeg var afhængig. Men hold da helt fast, hvor er det slemt at være så afskåret fra omverdenen.

Måske havde det ikke været så slemt, hvis man havde haft en masse kanaler på fjernsynet, men når de eneste nyheder man får, er når man to gange om ugen er på universitet, og derved kan koble sig på det trådløse netværk (under forelæsningerne), så føler man sig ret lost.

Jeg ved godt, at mennesket har klaret sig længe uden fjernsynet og Internet, og at jeg sikkert bare har ondt af mig selv, men når man er helt alene og uden kontakt til omverden (ja, lige bortset fra mobiltelefonen), i en ny by, i en ny landsdel og uden at kende nogen, så er savnet til den virtuelle verden større end nogensinde før.

Kald mig bare ynkelig, men afhængighed er en grim ting.
ANNONCE
Del

Seneste nyt