En dag i livet
Hverdagen tog en heftig drejning, da min vens fars firma gik fallit
"Firmaet er gået konkurs, min fars firma er gået konkurs". Stemmen i den anden ende af røret rystede svagt og fortsatte. "Kender du det, når ens liv pludselig tager en helt ny drejning". Det var en af mine gode venner, der ringede og fortalte, at hans fars firma var gået fallit.
Min ven var meget chokeret over meddelelsen, og allerede nu nervøs for, hvad der det næste stykke tid skulle ske med hans familie. Hvad med hans forældres hus, skulle det nu sælges? 0g alle deres private ejendele, hvoraf nogle havde været i familiens hænder i adskillige generationer, skulle de nu på tvangsaktion?
Det var nu ikke de materielle omkostninger ved konkursen, der bekymrede ham mest, men mere hvordan det skulle gå med hans familie og specielt med hans egen far, der havde mistet sit livsværk. Og hans yngre søskende, hvordan ville de klare det? Selvom de var voksne, var de i langt højere grad økonomisk afhængige af forældrene.
Ingen ungdom
Min ven havde haft en ledende stilling i sin fars firma i et par år. Han var ikke mere end i starten af tyverne, da han startede i jobbet, og i de år han arbejde, var det et så krævende fuldtidsarbejde, at der ikke var tid til at have en dagligdag som de fleste unge har med venner, fester og kærester.
Han arbejdede sommetider dag og nat i flere uger af gangen. Der var ikke noget, der hed nytårsaften med vennerne eller noget, der hed afslapning om søndagen på sofaen. Som anden mand i firmaet skulle han næsten altid være til rådighed, skulle møde på arbejde, hvis det blev krævet. Arbejdet tog hans daglige frihed fra ham.
Motivationen for at arbejde i firmaet lå i, at det var i familiens navn. Han havde hjulpet sin far med at bygge det op fra bunden, og det var mere end bare et arbejde. Det var et projekt han delte med sin far, og det handlede derfor heller ikke så meget om penge for min ven, men mere om, at det var et familieforetagende.
Selvom han var glad for arbejdet, ønskede han at få en uddannelse og noget papir på sine evner. Han startede på en videregående uddannelse, men fortsatte med at arbejde i firmaet. Det var dog ikke så meget som hidtil, men stadig så meget, at det i perioder gik ud over hans muligheder for at passe bøgerne og undervisningen.
Min ven var meget chokeret over meddelelsen, og allerede nu nervøs for, hvad der det næste stykke tid skulle ske med hans familie. Hvad med hans forældres hus, skulle det nu sælges? 0g alle deres private ejendele, hvoraf nogle havde været i familiens hænder i adskillige generationer, skulle de nu på tvangsaktion?
Det var nu ikke de materielle omkostninger ved konkursen, der bekymrede ham mest, men mere hvordan det skulle gå med hans familie og specielt med hans egen far, der havde mistet sit livsværk. Og hans yngre søskende, hvordan ville de klare det? Selvom de var voksne, var de i langt højere grad økonomisk afhængige af forældrene.
Ingen ungdom
Min ven havde haft en ledende stilling i sin fars firma i et par år. Han var ikke mere end i starten af tyverne, da han startede i jobbet, og i de år han arbejde, var det et så krævende fuldtidsarbejde, at der ikke var tid til at have en dagligdag som de fleste unge har med venner, fester og kærester.
Han arbejdede sommetider dag og nat i flere uger af gangen. Der var ikke noget, der hed nytårsaften med vennerne eller noget, der hed afslapning om søndagen på sofaen. Som anden mand i firmaet skulle han næsten altid være til rådighed, skulle møde på arbejde, hvis det blev krævet. Arbejdet tog hans daglige frihed fra ham.
Motivationen for at arbejde i firmaet lå i, at det var i familiens navn. Han havde hjulpet sin far med at bygge det op fra bunden, og det var mere end bare et arbejde. Det var et projekt han delte med sin far, og det handlede derfor heller ikke så meget om penge for min ven, men mere om, at det var et familieforetagende.
Selvom han var glad for arbejdet, ønskede han at få en uddannelse og noget papir på sine evner. Han startede på en videregående uddannelse, men fortsatte med at arbejde i firmaet. Det var dog ikke så meget som hidtil, men stadig så meget, at det i perioder gik ud over hans muligheder for at passe bøgerne og undervisningen.
Om familien, loyalitet og stolthed
Det var efter halvandet år som studerende, at min ven fik det chokerende opkald, hvor det blev fortalt, at hans fars firma var gået fallit og lukket med gæld. Jeg talte i telefon med ham samme dag, han fik det at vide, og mange tanker fløj gennem hans hoved. Det var både positive og negative tanker, omkring hvordan hans egen og hans families tilværelse kom til at være det næste stykke tid.
I den næste tid vidste han, at der ville blive meget at se til med alle de ansatte, der skulle afskediges.
Tænk nu hvis de ikke kunne få et nyt job med det samme? Alle de medarbejdere han havde haft med at gøre hver dag, som han havde gået op og ned ad. Nu var det hele opløst, sivet ud i sandet, som om der intet firma havde eksisteret.
I tiden efter er det sværeste for ham ikke at stå uden arbejde, men derimod at se hvordan hele situationen påvirker familien. Han ser, at det hele handler om stolthed, om at hans far har mistet noget, han har bygget op gennem mange år. Noget hans far har troet på kunne blive noget stort og måske i familien gennem flere generationer. Også faderens stolthed overfor familien er blevet godt ridset. De har hjulpet ham hele firmaets levetid, ikke mindst min ven gennem sit daglige arbejde i firmaet, og som til tider var flere døgn i træk.
Sin fars firma har min ven karakteriseret som værende regelret og med en høj moral, og han ser den store konkurrence i deres branche, som årsagen til firmaets undergang. Firmaet som var underleverandør til en anden virksomhed, som havde bukket under for en stærk konkurrence, i en branche hvor underbetaling af ansatte samt løs håndtering af lovgivningen var hyppigt forekommende.
Så det der rører min ven mest og som gør mest ondt, er at se hvor hårdt det tager på hans familie. Han bebrejder også sig selv i høj grad, at det endte som det gjorde. Han føler selv nu, at han måske kunnet have gjort noget mere. At han kunne have ladet være med at påbegynde en uddannelse, og i stedet have blevet i firmaet og hjulpet sin far.
Tanken om at det hele kunne have været anderledes, hvis han bare havde hjulpet noget mere, kommer igen og igen. Det er en tanke, som lige nu fylder meget, men med tiden håber han, at han vil forstå, hvor vigtigt det også var, at han påbegyndte et anderledes og bedre liv. Et liv, hvor det at starte på en uddannelse, var det første skridt.
Det var efter halvandet år som studerende, at min ven fik det chokerende opkald, hvor det blev fortalt, at hans fars firma var gået fallit og lukket med gæld. Jeg talte i telefon med ham samme dag, han fik det at vide, og mange tanker fløj gennem hans hoved. Det var både positive og negative tanker, omkring hvordan hans egen og hans families tilværelse kom til at være det næste stykke tid.
I den næste tid vidste han, at der ville blive meget at se til med alle de ansatte, der skulle afskediges.
Tænk nu hvis de ikke kunne få et nyt job med det samme? Alle de medarbejdere han havde haft med at gøre hver dag, som han havde gået op og ned ad. Nu var det hele opløst, sivet ud i sandet, som om der intet firma havde eksisteret.
I tiden efter er det sværeste for ham ikke at stå uden arbejde, men derimod at se hvordan hele situationen påvirker familien. Han ser, at det hele handler om stolthed, om at hans far har mistet noget, han har bygget op gennem mange år. Noget hans far har troet på kunne blive noget stort og måske i familien gennem flere generationer. Også faderens stolthed overfor familien er blevet godt ridset. De har hjulpet ham hele firmaets levetid, ikke mindst min ven gennem sit daglige arbejde i firmaet, og som til tider var flere døgn i træk.
Sin fars firma har min ven karakteriseret som værende regelret og med en høj moral, og han ser den store konkurrence i deres branche, som årsagen til firmaets undergang. Firmaet som var underleverandør til en anden virksomhed, som havde bukket under for en stærk konkurrence, i en branche hvor underbetaling af ansatte samt løs håndtering af lovgivningen var hyppigt forekommende.
Så det der rører min ven mest og som gør mest ondt, er at se hvor hårdt det tager på hans familie. Han bebrejder også sig selv i høj grad, at det endte som det gjorde. Han føler selv nu, at han måske kunnet have gjort noget mere. At han kunne have ladet være med at påbegynde en uddannelse, og i stedet have blevet i firmaet og hjulpet sin far.
Tanken om at det hele kunne have været anderledes, hvis han bare havde hjulpet noget mere, kommer igen og igen. Det er en tanke, som lige nu fylder meget, men med tiden håber han, at han vil forstå, hvor vigtigt det også var, at han påbegyndte et anderledes og bedre liv. Et liv, hvor det at starte på en uddannelse, var det første skridt.
At finde sig selv
Hans hverdag har siden firmaet gik fallit udviklet sig til, at blive meget bedre på mange måder. "Nu kan weekenderne godt være meget lange, kan nu virkelig mærke arbejdet i firmaet førhen har fyldt meget i min dagligdag". "Men nu har jeg tid til at se fodbold og film med mine venner, og lave impulsive ting som at løbe en tur".
Selvom dagligdagen er blevet meget rigere på mange måder nu, så synes han også, at det er svært ikke at arbejde i firmaet. Han har været vant til at arbejde i meget højt tempo, og været lidt af en blæksprutte i flere timer og dage ad gangen. At der nu ikke er noget, der tager så mange af døgnets timer, ser han som svært engang imellem. Alligevel har han hurtigt vænnet sig til at bruge mere tid på venner, familien og studiet.
Så mere fritid og ikke mindst frihed er meget af det hans hverdag nu er præget af. Men noget, der har haft større betydning for ham er, at han efter oplevelsen føler, at han er vokset meget rent menneskeligt. Forstået på den måde, at han har skullet tage sit liv op til revurdering, se på sig selv udefra, starte lidt forfra og derfor har været nødt til at spørge sig selv, om hvad han vil have ud af sit liv i fremtiden, hvad han drømmer om og ønsker livet skal bringe.
Han ser, at den modgang han og hans familie har mødt, har gjort ham stærkere og har gjort ham til den person, han er i dag. Og ikke mindst føler han, at han over for sin familie og for sin omgangskreds har bevist, hvad han ligger i loyalitet og ikke mindst kærlighed.
Hans hverdag har siden firmaet gik fallit udviklet sig til, at blive meget bedre på mange måder. "Nu kan weekenderne godt være meget lange, kan nu virkelig mærke arbejdet i firmaet førhen har fyldt meget i min dagligdag". "Men nu har jeg tid til at se fodbold og film med mine venner, og lave impulsive ting som at løbe en tur".
Selvom dagligdagen er blevet meget rigere på mange måder nu, så synes han også, at det er svært ikke at arbejde i firmaet. Han har været vant til at arbejde i meget højt tempo, og været lidt af en blæksprutte i flere timer og dage ad gangen. At der nu ikke er noget, der tager så mange af døgnets timer, ser han som svært engang imellem. Alligevel har han hurtigt vænnet sig til at bruge mere tid på venner, familien og studiet.
Så mere fritid og ikke mindst frihed er meget af det hans hverdag nu er præget af. Men noget, der har haft større betydning for ham er, at han efter oplevelsen føler, at han er vokset meget rent menneskeligt. Forstået på den måde, at han har skullet tage sit liv op til revurdering, se på sig selv udefra, starte lidt forfra og derfor har været nødt til at spørge sig selv, om hvad han vil have ud af sit liv i fremtiden, hvad han drømmer om og ønsker livet skal bringe.
Han ser, at den modgang han og hans familie har mødt, har gjort ham stærkere og har gjort ham til den person, han er i dag. Og ikke mindst føler han, at han over for sin familie og for sin omgangskreds har bevist, hvad han ligger i loyalitet og ikke mindst kærlighed.
Livet er anderledes nu, ikke bare for min ven, men også for hans familie. Der er meget, der stadig er uafsluttet, ikke blot med hensyn til den store gæld familien står over for, men også med hensyn til forholdet indbyrdes i familien. Der er mange ting, der er blevet snakket om over aftenkaffen, men der er også meget, der ikke er blevet taget op. Der er en masse ubesvarede spørgsmål familien imellem, som der ifølge min ven måske aldrig nogen sinde kommer svar på.
Selvom jeg har fået snakket en del med ham omkring, det der skete med hans fars firma, er der også meget jeg ikke har fået af vide. Mange nuancer af historien han ikke har villet fortælle. Dem skal han også have lov til at have for sig selv, og det har heller ikke været min hensigt med hensyn til artiklen, at komme ind på alle de følelsesladede områder.
Jeg har derimod ønsket, at give jer læsere en historie om, hvordan ens liv pludselig kan tage en drejning, når man mindst venter det, og at konsekvenserne ikke altid er dårlige. Synes i hvert faldt min vens historie er et eksempel derpå.
Sidst jeg talte med min ven om artiklen, sagde han noget, jeg synes er meget vigtigt, og som jeg derfor vil bruge som afsluttende sætning.
"Stolthed, loyalitet og kærlighed er alle begreber, der skal opleves, før de giver mening. For ikke at tale om den in
Selvom jeg har fået snakket en del med ham omkring, det der skete med hans fars firma, er der også meget jeg ikke har fået af vide. Mange nuancer af historien han ikke har villet fortælle. Dem skal han også have lov til at have for sig selv, og det har heller ikke været min hensigt med hensyn til artiklen, at komme ind på alle de følelsesladede områder.
Jeg har derimod ønsket, at give jer læsere en historie om, hvordan ens liv pludselig kan tage en drejning, når man mindst venter det, og at konsekvenserne ikke altid er dårlige. Synes i hvert faldt min vens historie er et eksempel derpå.
Sidst jeg talte med min ven om artiklen, sagde han noget, jeg synes er meget vigtigt, og som jeg derfor vil bruge som afsluttende sætning.
"Stolthed, loyalitet og kærlighed er alle begreber, der skal opleves, før de giver mening. For ikke at tale om den in
