Aniston

Elskerinde i Allahs verden

Historien bag Ghazala mordet, helt tæt på.

At vi i Danmark har et paralelt samfund ved de fleste efterhånden, hvad vi derimod ikke kender til er hvordan disse mennesker lever.

Vollsmose
Elskerinde i Allahs verden
Størstedelen af de flygtninge og indvandrere der kommer hertil er mænd. Og mange af disse mænd gifter sig med danske kvinder, og stifter en ny familie her i det kolde nord. Men hvordan former dagligdagen sig, når man bringer to så forskellige kulturer sammen.

Det kan Pia Kjær om nogen besvare. Som helt ung forelsker hun sig i en kurdisk flygtning, hun konverterer til Islam, får børn og lever som tyrkisk kvinde i Odense bydelen Vollsmose. I bogen Elskerinde i Allahs verden, beskriver hun følsomt hendes rejse til denne meget anderledes verden. Hvordan hun fra at være en helt almindelig glad teen-ager, ender med at blive en tørklæde bærende fanatisk islamist. Hvordan hun ender med at hjælpe 11 familiemedlemmer illigalt til Danmark, og hvordan hun ender med at miste sin gamle og ellers velkendte verden.

Ægteskabet resulterer i to børn, og endte på trods af at hun gjorde hvad hun kunne, til sidst i en opslidende skilsmisse. Fra den ene dag til den anden, må hun nu realisere at det som i så mange år var hendes nye familie, nu fra den ene dag til den anden, vender hende ryggen og behandler hende som et udskud. En skilsmisse er ilde set, og at sætte spørgsmålstegn en direkte forbrydelse. Angst, frustreret og følende sig alene i verden, flytter eller nærmere flygter hun til sidst fra Vollsmose og til København.
ANNONCE
Elskerinde i Allahs verden
Elskerinden
Her møder hun ved et tilfælde taxachaufføren Ghulam Achmed. Han er som så mange andre, ved hjælp af et arrangeret ægteskab, gift med en kvinde han ikke elsker, og som opholder sig i hans hjemland Pakistan. Men alligevel er Ghulam anderledes, han forstår Pias frustrationer og forsøger så godt han kan at hjælpe hende. Allerhelst levede han et liv som enhver dansker, men er fanget i traditionerne og forpligtigelse overfor familien.
Alligevel ender de to med, ikke kun at blive forelskede, men indgår også i et forhold. Et forhold som de for enhver pris må holde bag lukkede døre.

Men alt ender brat den dag Ghulam bliver anholdt for delagtighed i mordet på den pakistanske pige Ghazala, som brutalt blev skudt ned på åben gade den 23 september 2005 foran Slagelse banegård, af hendes egen bror. Pia forstår ikke længere verden, og da slet ikke hvordan hendes blide elsker kan være indblandet i sådan en makaber sag. Men lidt efter lidt bliver de mange brikker til et samlet puslespil, og det ender med at være hendes udsagn til politiet, som til sidst fælder de anklagede.

Elskerinde i Allahs verden, er ikke kun en utroligt spændende historie, men også virkelig godt skrevet. Og fremfor alt giver den et indblik i en verden vi til dagligt lever ved siden af, og kender så uendelig lidt til. Har man først læst bogen Ghazala, er Elskerinde i Allahs verden næsten et must, alligevel kan bogen også sagtens stå alene. Og det er en bog vi her på Aniston helt sikkert anbefaler, ligegyldigt om man er kvinde, eller for den sags skyld en mand.

Forlag: Siesta
Pris: 198,-
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce