Elendig juleshopper
Julegaver - skræk og rædsel.
Jeg vil jo så gerne gøre andre glade, og jeg elsker at give gaver. Men jeg sidder altid med lettere nervøse tics når de bliver pakket ud. Hvad nu hvis det er en helt forkert gave? Skulle jeg have købt noget andet?
Jeg er elendig til at købe julegaver. Fantasien forlader mig i det sekund jeg står i en butik, omgivet af juleshoppende mennesker, der aser og maser for at komme til.
En smart finte er at alliere sig med søster, når der skal købes gaver til familien. Men gaven til førnævnte søster, samt veninderne står jeg selv for. Og det er, sagt på godt gammeldaws jydsk: bøvlet!
Jeg vil give et eksempel: Mig på gågaden, julegaveindkøb til veninderne. Læs, og græd over mine ynkelige evner:
Matas og Marabou
"Bare køb noget, jeg kan ikke rigtig finde på noget jeg ønsker mig."
Hvad er det for en gang helligt bræk at kaste i hovedet på stakkels mig? Selvfølgelig ønsker du dig noget hvis du tænker dig om. Men skal jeg have den hjælp? Nej, åbenbart ikke.
Jeg vader ned langs gaden, mens jeg skumler bag tre lag halstørklæde over min manglende fantasi. Samtidig mærker jeg julestemningen snige sig ind på mig, mens jeg betragter julelysene og nisserne i butiksruderne. En ambivalent følelse.
Arh! Der ligger Matas. De må da kunne hjælpe med gaven til den ene veninde. Hvad med en bodyscrub? Nå nej, det fik hun til sin fødselsdag. Bodylotion så? Nej, det fik hun forrige jul.
Jeg vandrer frem og tilbage mellem hylderne, tjekker priser og paraben-indhold. Håbløsheden skriger mig i ørerne sammen med julemusik og den vedvarende gråd fra et lille barn der bliver slæbt rundt i butikken af sin irriterede mor.
Sender en fortravlet ekspedient et tavst, bedende blik. Hun smiler tilbage, fatter ikke mit råb om hjælp. Sekundet efter bliver hun overfaldet af en gammel dame, og de går ned bagerst i butikken for at finde midler til tør vinterhud.
Jeg er elendig til at købe julegaver. Fantasien forlader mig i det sekund jeg står i en butik, omgivet af juleshoppende mennesker, der aser og maser for at komme til.
En smart finte er at alliere sig med søster, når der skal købes gaver til familien. Men gaven til førnævnte søster, samt veninderne står jeg selv for. Og det er, sagt på godt gammeldaws jydsk: bøvlet!
Jeg vil give et eksempel: Mig på gågaden, julegaveindkøb til veninderne. Læs, og græd over mine ynkelige evner:
Matas og Marabou
"Bare køb noget, jeg kan ikke rigtig finde på noget jeg ønsker mig."
Hvad er det for en gang helligt bræk at kaste i hovedet på stakkels mig? Selvfølgelig ønsker du dig noget hvis du tænker dig om. Men skal jeg have den hjælp? Nej, åbenbart ikke.
Jeg vader ned langs gaden, mens jeg skumler bag tre lag halstørklæde over min manglende fantasi. Samtidig mærker jeg julestemningen snige sig ind på mig, mens jeg betragter julelysene og nisserne i butiksruderne. En ambivalent følelse.
Arh! Der ligger Matas. De må da kunne hjælpe med gaven til den ene veninde. Hvad med en bodyscrub? Nå nej, det fik hun til sin fødselsdag. Bodylotion så? Nej, det fik hun forrige jul.
Jeg vandrer frem og tilbage mellem hylderne, tjekker priser og paraben-indhold. Håbløsheden skriger mig i ørerne sammen med julemusik og den vedvarende gråd fra et lille barn der bliver slæbt rundt i butikken af sin irriterede mor.
Sender en fortravlet ekspedient et tavst, bedende blik. Hun smiler tilbage, fatter ikke mit råb om hjælp. Sekundet efter bliver hun overfaldet af en gammel dame, og de går ned bagerst i butikken for at finde midler til tør vinterhud.
Nå, jeg kunne jo kigge efter en gave til den anden veninde. Men hun er nok den besværligste af alle - for hun bytter alting. Det får virkelig mig til at ligne en klovn, hvad angår gaver.
Sidste år blev jeg så irriteret over hendes konstante julegave-bytteri, at jeg købte alle hendes gaver i England. En flybillet til Liverpool for at bytte gaver var alligevel for stor en mundfuld for hende. Men i år er der ingen kære englandsrejse til at redde min blege vinternumse.
Jeg må bare finde noget, som hun absolut ikke kan undvære, og derfor ikke farer ud og bytter så snart jeg vender ryggen til. Men det er en umulig opgave. Kvinden bytter alt - også de ting hun har skrevet på sin ønskeliste. Jeg må blot bide tænderne sammen, og bilde mig selv ind, at hun måske har ændret vanen i år. - en utopisk tanke.
Matasekspedienten vender ikke tilbage. Jeg giver op og maser mig let og elefant væk fra folkemængden. Med et hult hjerte tager jeg imod de pebernødder jeg får af en rar julemand, og forlader de overfyldte gader.
Det eneste jeg har fået købt er en Marabou med daim til mig selv. Nu vil jeg hjem og trøstespise, og prøve at bestikke søster med julemandens pebernødder. Det kan jo være, at hun vil hjælpe med mig at finde julegaver til veninderne? For søster er god til at købe gaver. Hun er velsignet med det gen som jeg mangler så inderligt.
Jeg trøster mig med Marabou, og visheden om, at jeg i det mindste gjorde et forsøg. Der burde oprettes kurser i julegaveindkøb til folk som mig. Det ville måske hjælpe på den nedslidte gave-selvtillid?
Sidste år blev jeg så irriteret over hendes konstante julegave-bytteri, at jeg købte alle hendes gaver i England. En flybillet til Liverpool for at bytte gaver var alligevel for stor en mundfuld for hende. Men i år er der ingen kære englandsrejse til at redde min blege vinternumse.
Jeg må bare finde noget, som hun absolut ikke kan undvære, og derfor ikke farer ud og bytter så snart jeg vender ryggen til. Men det er en umulig opgave. Kvinden bytter alt - også de ting hun har skrevet på sin ønskeliste. Jeg må blot bide tænderne sammen, og bilde mig selv ind, at hun måske har ændret vanen i år. - en utopisk tanke.
Matasekspedienten vender ikke tilbage. Jeg giver op og maser mig let og elefant væk fra folkemængden. Med et hult hjerte tager jeg imod de pebernødder jeg får af en rar julemand, og forlader de overfyldte gader.
Det eneste jeg har fået købt er en Marabou med daim til mig selv. Nu vil jeg hjem og trøstespise, og prøve at bestikke søster med julemandens pebernødder. Det kan jo være, at hun vil hjælpe med mig at finde julegaver til veninderne? For søster er god til at købe gaver. Hun er velsignet med det gen som jeg mangler så inderligt.
Jeg trøster mig med Marabou, og visheden om, at jeg i det mindste gjorde et forsøg. Der burde oprettes kurser i julegaveindkøb til folk som mig. Det ville måske hjælpe på den nedslidte gave-selvtillid?
