Aniston

Elektra

Nu i egen film

2 ud af 6 stjerner
"Elektra", alias Jennifer Garner, medvirkede først i filmen "Daredevil". Nu er hun ude med sin egen actionfilm, men kan den seje sild sparke nok røv til at blive en succes på det store lærred?
Elektra
Plottet

Selve plottet er rimelig simpelt, hovedpersonen Elektra, som er lejemorder, bliver hyret til et en opgave af Kirigi. Da det kommer til stykket, vælger hun at springe fra og i stedet hjælpe den stakkels alene far, Mark Miller, og hans meget nysgerrige datter, Abby Miller, med at flygte fra Kirigis ninjaer, som bliver sendt ud for at gøre det arbejde færdigt, Elektra ikke ville.

Men hvilken hemmelighed bærer Mark og Abby på, som de ikke umiddelbart vil dele med Elektra, og kan hun stole på deres hensigter?

Filmen

En veldrejet Jennifer Garner, der springer rundt i sit røde latex kostume og stikker til højre og venstre med sine knive, det lyder som en rigtig drengerøvs- eller tøsefilm. Drenge kan sidde og savle over det kropsnære kostume og alle de smidige bevægelser Jennifer Garner udfører, og tøserne kan så sidde og juble lidt over, hvor dygtig og sej hun er til at sparke røv.

Den kræver absolut ingen form for hjerneaktivitet, den kræver faktisk ikke så meget af sit publikum og skulle du falde i søvn, så burde der ikke være problemer med at følge med, om du så har sovet en halvtime.

Elektras fortids syner er lidt forvirrende i starten, men er nok et af de få features, der sørger for at den ikke bliver helt så hjernedød, som så mange andre action film.

At selve filmen kun er 96 minutter lang, er nok ret godt, for til trods for dens korte tidslængde, når den at blive rimelig kedelig og forudsigelig til tider. Den kunne godt være kortet yderligere ned, men til sidst ville den så have endt som en kortfilm og det var næppe hensigterne med den.

Selve historien er heller ikke særligt gribende, den fanger ikke helt, eller den fangede i hvert fald ikke helt undertegnede. Men har man brug for at slå hjernen helt fra, så kan den sagtens klare det formål.

Jeg vil ikke ligefrem opfordre til at springe ind i biografen fra på fredag den ottende april, hvor den har premiere, da det er en af den slags film, der godt kan vente, til den kommer ud på dvd eller i fjernsynet.

Links

Hvis du vil vide mere om filmen "Elektra" eller skuespilleren Jennifer Garner, er der nedenfor et par links:

Den officielle side

Elektra på imdb

Bestil Billet hos Nordisk film
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce