Aniston

Efterårshygge

Regnen siler ned udenfor, men heldigvis kan du hygge hjemme. Her er Aniston.dk's opskrift.

Regnen vælter ned, det er koldt, gråt og fugtigt. Det er efterår!

Men bare fordi dagene bliver kortere, behøver det ikke at betyde, at du ikke kan hygge dig og være god ved dig selv. Faktisk er det jo netop vigtigt at forkæle sig selv og de nærmeste, når man ikke længere kan nyde sol, is og kolde øl i haven.

Her er Aniston.dk's lille guide til optimal efterårshygge.
ANNONCE
Efterårshygge
Den gode bog - eller flere
Det er ultimativ hygge at skrue op for varmen, trække stikket ud, slukke for mobilen og smække stængerne op med en god bog.

Derfor er det nu, du med god samvittighed kan gå shop amok i spændende nye bøger.

Spring enten ombord i nogle af de bøger, som alle taler om, eller kast dig over nye, spændende titler.

Rosinante har eksempelvis udvalgt en række Must Read-romaner for dig, som alle er skrevet af fremtrædende nyere forfattere.

 Så kan du eksempelvis læse eller genlæse Peter Høegs "Fortællinger om natten", Per Olov Enquists "Livlægens besøg" eller Kerstin Ekmans "Hændelser ved vand", der udkom første gang i 1994 og blev en international bestseller.

Husk også at tjekke alle Aniston.dk's anmeldelser af de sidste nye bøger.
ANNONCE
Efterårshygge
Det lune tæppe
Hvis du er den fingernemme type, kan du jo kaste dig ud i at strikke et dejlig lunt tæppe til dig selv eller springe ud i patchworkens verden.

Men hvis du hellere bare vil nyde fremfor at yde, så køb dig til et lækkert tæppe.

Eksempelvis en sjov og farverig plaid som den viste fra Housedoctor.

Og når du ikke har tæppet om fusserne, så pynter et lækkert tæppe så fint i hjemmet.
ANNONCE
Efterårshygge
Det er suppesæson
Det gode ved den kolde årstid må være, at man kan spise suppe i lange baner!

Drop de kedelige købesupper og pulverhelveder. En hjemmelavet suppe smager bedst - og kan oven i købet være både sund og mættende.

Her er en af favoritterne:

Kartoffel-ingefærsuppe
Du skal bruge:
3-4 kartofler pr person
1-2 gulerødder pr person
En lille rod ingefær
Bouillon (helst grøntsag, men kylling kan også bruges)

Skræl og snit kartofler og gulerødder i mindre stykker. Kog dem, til de er møre, og kog ingefæren med.

Smid hele baduljen op i en blender.

Bouillonterningen opløses i kogende vand.

Hæld bouillonen op til grøntsagerne lidt efter lidt og blend undervejs, til du har den ønskede konsistens.

Kog op og server evt. med hårdtstegt bacon i små stykker på toppen.

Hvordan hygger du indendøre i den kolde tid?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce