Aniston

Efteråret hos House Doctor

Fantasifulde House Doctor er klar til et farverigt og legesygt efterår i hjemmet.

House Doctor sætter kulør på tilværelsen (og hjemmet) forår og sommer - og naturligvis også efterår og vinter.

Efteråret hos House Doctor
Det nye katalog med efterårs- og vinternyheder til hjemmet er netop ankommet, og endnu engang skal House Doctor roses for deres legesyge, kulørte og kreative tilgang til hjemmet.

Det nye katalog bugner af flotte nyheder, der vil klæde de fleste hjem, hvor man gerne vil bryde det strømlinede med lidt sjove detaljer.

Stærke farver kan nemlig give indretningen kontrast, modspil og et lille gran af spænding.

Tromler i indretningen
Et eksempel på en sjov, men samtidig enkel, indretningsting er de farverige tønder, som kan bruges til alskens opbevaring og kombineres efter behov.

De store tromler kommer i sæt af tre og kan desuden også bruges på højkant, hvis man skulle få det behov senere.
ANNONCE
Efteråret hos House Doctor
Et pift af æsker
Et andet eksempel på de skønne nye sager fra House Doctor er de mange fine kasser og æsker, som lige kan være med til at give et pift i den ellers hvide stue, i børneværelset eller ved siden af sengen i soveværelset, hvor de kan rumme smykker og andre småting.

Æsker er praktiske og sjove at lege med i indretningen, og de er nemme lige at flytte rundt på, hvis man vil skabe et nyt udtryk.

De fine æsker fås i mange varianter og som skoæsker etc. og kommer i sæt.
ANNONCE
Efteråret hos House Doctor
Lænestol med ballade
Hvis man er lidt mere vovet, så kan House Doctor også levere de lidt mere vilde ting til boligen.

Et eksempel herpå er patchwork-lænestolen med ører og hele molevitten.

Den er sjov og lidt for meget, så den kræver nok, at resten af stuen leger lidt med på stilen...

Men sjov og anderledes er den!

Tromler, sæt af 3 str., hvid, dia.: 25/35/45 cm, h.: 30 cm fås til vejl. udsalgspris 1050 kr.
Æsker fås eksempelvis til vejl. udsalgspris 150 kr.
Unika lænestolen har en vejl. udsalgspris på 15950 kr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt